282 kraftvarmeværker i Danmark kontrolleres ikke
De små kraftvarmeværker skal ikke dokumenterer, at det træ, de brænder af, er bæredygtigt dyrket. Der er yderst problematisk, mener Danmarks Naturfredningsforening.Der findes 285 små kraftvarmeværker i Danmark, også kaldet decentrale kraftvarmeværker. 282 af dem er undtaget den kontrol, der ellers skal sikre, at kraftvarmeværkerne brænder bæredygtigt træ, når de laver varme.
- Det er dybt problematisk, fordi det kan betyde, at der bliver fyret med træ, der hverken er dyrket eller fældet bæredygtigt. Det er både skidt for naturen og i særdeleshed skidt for klimaet, siger Nora Skjernaa Hansen, der er rådgiver i skovpolitik i Danmarks Naturfredningsforening.
De små værker leverer varme til omkring 1 million husstande. Det svarer rundt regnet til to millioner danskere.
En million ton flis om året
For at kunne producere nok varme skal de små værker tilsammen bruge ca. en million ton flis om året.
- Det er rigtig meget træ, som vi reelt ikke ved, hvor kommer fra. Muligheden for at sælge træ til de små værker uden krav til dokumentation af bæredygtighed har skabt et A- og et B-marked for træ. Det betyder, at der kan gemme sig hvad som helst i flisbunkerne, forklarer Nora Sjernaa Hansen og fortsætter:
- En del af træet kommer for eksempel fra levende hegn på jord- og stendiger eller fra bondeskove. Det er blandt andet gamle værdifulde løvtræer, som har en stor naturmæssig værdi, og som hellere skulle have været blevet stående.
Danmarks Naturfredningsforening kæmper derfor for, at de gamle træer på jord- og stendiger bliver beskyttet gennem loven. Er du enig, så skriv under her:
Værk på Ærø efterlyser ændret lovgivning
Lasse Kjærgaard Larsen, der er driftleder på Marstal Fjernvarme på Ærø, mener, at alle kraftvarmeværker skal kunne dokumentere, hvor deres træ kommer fra.
- Lovgivningen burde ændres, så vi sikrer, at alt det træ, som kraftvarmeværkerne bruger i Danmark er bæredygtigt træ, siger driftlederen, og fortsætter:
- Vi har haft en fem-årig kontrakt med Skovdyrkerne, der kun leverer bæredygtigt træ, men vores kontrakt udløber i år. Derefter er det planen, at vi skal være en del af brancheaftalen på samme vilkår som de store kraftvarmeværker.
Lasse Kjærgaard Larsen gætter på, at en af årsagerne til, at de små kraftvarmeværker ikke er omfattet af det dokumentationskrav for træet, der ligger i den brancheaftale, der gælder alle de større kraftvarmeværker i Danmark, skyldes, at det er besværligt at lave en flerårig kontrakt om.
Brancheaftale bør erstattes af et lovkrav
Alle større kraftvarmeværker i Danmark er - i modsætning til de 282 små værker som Marstal Fjernvarme på Ærø - med i en brancheaftale. Brancheaftalens formål er at sikre, at de fyrer med bæredygtigt træ.
Men på trods af aftalen, finder ikke-bæredygtigt træ alligevel også vej til de store værker. Senest i TV 2's afsløring af træ, der blev fragtet til Amagerværket i København fra Brasilien.
Danmarks Naturfredningsforening opfordrer sammen med brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme politikerne til, at alle kollektive varmeforsyninger bliver underlagt de samme lovkrav om bæredygtigt træ.
Indtil det evt. kommer til at ske, bør dokumentationskravet i brancheaftalen gælde alle kraftvarmeværker i Danmark - uanset størrelse.
Dokumentationskravet burde gælde alle
Danmarks Naturfredningsforening mener, at afbrænding af træ skal ophøre hurtigst muligt. Indtil det kan lade sig gøre, er det afgørende, at det træ, der bliver brændt af, er bæredygtigt.
- Da brancheaftalen var helt ny var det måske lidt vanskeligt for de mindre værker at leve op til aftalens dokumentationskrav, men nu er alle systemer på plads. Derfor mener vi, at de kommende lovkrav skal sikre, at alle kraftvarmeværker i Danmark kan dokumentere, hvor deres træ kommer fra, siger Nora Sjernaa Hansen.
Hun mener desuden, at lovkravet også bør gælde større forhandlere af træ til privat opvarmning.
Object reference not set to an instance of an object.
