Find din indre viking frem

Tag til Naturens Dag på Vikingecenter Fugledegård. Her vil der være mange forskellige gratis aktiviteter som stenmaling, træsnitning, botanik- og kryddersnapsetur.

Du kan også bygge en fuglekasse eller et insekthotel, og hvis du tager æbler eller pærer med, så kan du presse din egen saft på en æblepresser.

Husk gerne en madpakke, som du kan nyde med udsigt over Tissø.

Læs mere om arrangementet her.


Lav et insekthotel på Langø

Insekterne er hårdt pressede herhjemme, og til dette arrangement, kan du lave et insekthotel til haven eller altanen. På den måde kan du hjælpe alle insekterne, og samtidig få en masse små logerende gæster, som kan live haven eller altanen lidt op.

Der er kunstnerisk frihed og alle kommer hjem med et produkt.

Alle er velkommen, og der vil blive serveret kage og juice.

Læs mere om arrangementet her.


Foto: Nicklas Sørensen

Besøg halvøen Avnø

Kan du lide at se på fugle, så tag til Avnø på Naturens Dag. Her vil du nemlig kunne studere fugle fra et udkigspunkt. Det er en derfor en god idé at medbringe en kikkert. Du kan også være heldig at spotte en sæl fra udkigspunktet.

Lidt tættere på jorden vil der være ekspedition efter spændende insekter og andre smådyr. Så har du et forstørrelsesglas derhjemme, så kan du med fordel medbringe det til arrangementet.

Alle er velkommen.

Læs mere om arrangementet her.


Prøv Stand Up Paddling og kajak på Haraldsted Sø

Kom og prøv kajak og Stand Up Paddling på Haraldsted sø, og få en prøvetur med Ringsted Kajakklubs instruktører.

Du skal medbringe almindeligt sportstøj (mød omklædt) og skiftetøj. Det er desuden vigtigt, at du kan svømme mindst 300 meter og er fyldt 10 år. Bruger du briller, så husk en brillesnor.

Vil du prøve kajakker eller Stand Up Paddling skal du blot tilmelde dig og booke tid på forhånd via www.ringstedkajakklub.dk eller dette link.

Læs mere om arrangementet her.

Foto: Camilla Hylleberg