Affaldsindsamlingen foregår i hele landet med lokale indsamlinger. Alle kan oprette en indsamling og på den måde skabe en rigtig hyggelig dag i lokalsamfundet. Det er nemt at være med, men gør en stor forskel!

Herunder kan du se, hvordan forløbet er for dig som arrangør.

1. Gå ind på www.affaldsindsamlingen.dk og opret en indsamling – klik på den store gule knap ”Tilmeld”. Hvis tilmeldingen bøvler, så fortvivl ej – ring blot til projektleder Anders Vogel på 31 19 32 11 eller send en mail på anders@dn.dk. Vi kan oprette for dig.

2. Du modtager en pakke med posten med affaldssække.

3. Søndag d. 31. marts står du klar ved mødestedet på din indsamling – måske kommer der andre lokale, der har set din indsamling på hjemmesiden affaldsindsamlingen.dk. Du er naturligvis mere end velkommen til også selv at reklamere for din indsamling! Du uddeler sække til gæster, og I samler ind stille og roligt.

4. Når I er færdige med at samle ind, er det tælletid! Hvor mange kilo har I cirka fundet? Regn med, at hver fyldt sæk i snit vejer omkring 8-10 kilo. Tæl også dåser m/u pant og cigaretskod. Når du er kommet hjem, går du ind på www.affaldsindsamlingen.dk og indberetter jeres fund – der kommer et link på forsiden. Som arrangør er du ansvarlig for affaldet – de fleste hjælpes ad med at få det kørt på genbrugsstationen eller får det afhentet af kommunen.

5. Tusind tak for jeres indsats!

Hvem arrangerer indsamlinger - og hvorfor gør de det?

Sidste år havde vi cirka 1000 indsamlinger i hele Danmark – og arrangørerne er vidt forskellige. Her er nogle af dem. Til nogle indsamlinger er der 100 mennesker og til andre 5.

  • Borgerforeninger, grundejerforeninger, andelsboligforeninger
  • Idrætsforeninger, sportsklubber
  • Små lokale initiativer og laug
  • Familier/vennegrupper
  • Veje og gader
  • Små virksomheder
  • Privatpersoner

Vi ved en del om, hvorfor arrangørerne bliver ved med holde indsamlinger. Det gør de af 4 årsager:

  • Affaldsindsamlingen er en tradition – vi skyder foråret ind!
  • Affaldsindsamlingen er en social og hyggelig dag lokalt
  • På Affaldsindsamlingen får vi ”gjort rent” i den lokale natur
  • På Affaldsindsamlingen er vi en del af en større bevægelse!

Ring eller skriv endelig, hvis du har spørgsmål vedr. at afholde en indsamling!

alt
Anders Vogel
Lokal kommunikationsrådgiver