De senere år har der været flere enkelt-sager fremme om sprøjtegift i dansk drikkevand over grænseværdierne.

Men forureningen er langt mere omfattende end antaget, viser en ny opgørelse fra GEUS - De nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - der har kigget på data fra samtlige vandværker i Danmark.

Her viser det sig, at der 87 gange de sidste fem år er der fundet sprøjtegifte over grænseværdien.

På tide med bedre beskyttelse

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen mener, at det er på høje tid at få en bedre beskyttelse af det danske drikkevand:

- Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at der kan sendes drikkevand ud til forbrugerne med rester af sprøjtegift. Der er tale om overskridelser i et alarmerende højt antal, og det viser med alt tydelighed, at sprøjtegift havner i grundvandet og i drikkevandet i et stort omfang over grænseværdierne. Jeg tror, at det mange vil blive overraskede over, hvor udbredt problemet er, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Der eksisterer allerede i dag en statslig udpegning af de jordområder hvor der indvindes drikkevand, som er særlig sårbare over for sprøjtegift - de såkaldte Boringsnære Beskyttelsesområder.

Men som det er på nuværende tidspunkt, så er der reelt ingen beskyttelse af de udpegede beskyttelsesområder - udover at de er udpeget.

Styrelsen bør inddrages

- Nu må politikerne vågne op. Det skriger jo til himlen, at man har udpeget sårbare arealer, men undladt at vedtage lovgivning der forhindrer brug af sprøjtegift på beskyttelsesområderne, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Den nye analyse fra GEUS er fremkommet ved et svar til Folketinget, for staten holder ikke automatisk øje med sprøjtegift i det danske drikkevand. Men det burde man gøre, mener Ella Maria Bisschop-Larsen.

- Styrelsen for Patientsikkerhed skal inddrages hver gang, der bliver fundet gift over det tilladte i vores drikkevand, så derfor er det uforståeligt, at man ikke overvåger de data, som der kommer fra vandværkerne, siger hun.

Kommuner forsøger at beskytte

Men selvom staten er fodslæbende, så forsøger flere kommuner at beskytte drikkevandet.

For eksempel i Aarhus Kommune, hvor kommunalbestyrelsen har været nødsaget til at udstede påbud mod at anvende sprøjtegift i indvindingsområderne, fordi der er konstateret sprøjtegift i godt hver tredje vandværksboring i kommunen.

I hver sjette boring har grænseværdierne været overskredet.

Forbrugeren betaler

Selvom landmændene, der rammes af forbuddet, faktisk modtager økonomisk kompensation, så har landbrugslobbyen varslet retssager. Næstformand i Landbrug og Fødevarer Lars Hvidtfelt har i medierne kaldt det for en "hippie-indsatsplan".

- Vi mener, at der er forkert, at landmændene skal modtage kompensation for ikke at forurene vores drikkevand. "Forureneren betales" er et usundt princip, og staten lader kommunerne i stikken, når det handler om drikkevandsbeskyttelse. Det er simpelthen ikke rimeligt, at vandbrugerne skal betale ekstra for at undgå sprøjtegift i drikkevandet. Det ville klæde regeringen at tage indsatsten mere alvorligt, så man i højere grad tog hensyn til natur og folkesundhed, frem for et snævert fokus på at tilfredsstille et enkelt erhverv, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

alt
Kasper Pihl Møller
Presserådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 26 81 62 28