I løbet af 2020 skal regeringen og Folketingets partier i gang med forhandlingerne om en ny dansk biodiversitetspakke. Indtil 31. december har organisationer og borgere kunnet indsende forslag.

Som Danmarks største grønne organisation har Danmarks Naturfredningsforening i snart et halvt år arbejdet på en omfattende redningsplan for naturen med inddragelse af forskere og eksperter. Og planen er netop offentliggjort.

Læs også: Færre døde træer i naturen = Færre levesteder til truede dyr

Naturen har brug for sin egen lov

Et af de centrale krav fra Danmarks Naturfredningsforening er, at politikerne får udarbejdet en konkret biodiversitetslov med klimaloven som forbillede.

Biodiversitetsloven skal forpligte Folketinget til at fastsætte nationale mål for naturen i Danmark, og som muliggør, at Danmark lever op til de internationale aftaler om at vende naturens tilbagegang og sikre en rigere og mere mangfoldig natur.

– Alle er efterhånden enige om, at naturens tilbagegang skal bremses og arterne skal reddes. Men hvis det skal ske, bliver vores politikere nødt til at forpligte hinanden på konkrete indsatser her og nu og på en langsigtet, ambitiøs og forpligtende plan for vores natur, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.

Læs også: Møde hos statsministeren: DN vil have biodiversitetslov og 30 procent natur i 2030

Partier skal levere på deres naturløfter fra valgkampen

Hovedproblemet i den danske naturbeskyttelse handler ifølge Danmarks Naturfredningsforening om, at naturen – og især den vilde natur – har meget trange kår. Naturen har ingen reel beskyttelse og er alle steder underlagt menneskelige interesser, f.eks. landbrug og skovbrug.

Faktisk findes der meget få arealer i Danmark, som helhjertet er disponeret til natur og biodiversitet.

Derfor er det helt afgørende for præsidenten, at regeringen og støttepartierne med en ny biodiversitetspakke i første omgang leverer på deres løfter fra valgkampen om at sikre 75.000 hektar urørt skov i Danmark og får igangsat arbejdet med at etablere 20 vilde naturnationalparker.

– Vi har den tilgang til de kommende forhandlinger, at politikerne i første omgang skal levere her og nu på deres løfter fra valgkampen. Og så bliver opgaven for os at løfte ambitionerne, så vi får den plan, naturpolitikken skal styre efter de næste mange år, siger Maria Reumert Gjerding.

Læs også: EU-rapport: Biodiversiteten fortsætter sin tilbagegang

Naturzoner skal sikre reel beskyttelse af naturen

I det såkaldte forståelsespapir mellem regeringen og støttepartierne forpligter de sig på at implementere en ny naturbeskyttelseskategori i lovgivningen, nemlig naturzonen. Politikerne skal samtidig sætte en klar målsætning for, hvor stort et areal der skal disponeres til naturzone.

I naturzoner skal det ikke længere være muligt at have produktion som f.eks. landbrug eller produktionsskov. Naturen skal være natur for naturens egen skyld. Og netop naturzonen er et af de værktøjer, Danmarks Naturfredningsforening har store forhåbning til skal bidrage til at redde naturen, fortæller Maria Gjerding.

Foreningen vurderer, at hvis naturens tilbagegang skal vendes til fremgang, kræver det, at 20 procent af Danmarks areal skal udpeges som naturzone:

– Rapport på rapport slår det fuldstændigt fast: Den vigtigste årsag til tabet af biodiversitet er, at naturen mangler plads, og at den mangler reel beskyttelse, siger præsidenten og fortsætter:

– Derfor er den allervigtigste politiske løsning på naturens krise, at vi disponerer et markant areal helhjertet til mere selvforvaltende natur, der kan eksistere på naturens præmisser.

Foreningen arbejder for en målsætning om, at 30 procent af det danske landareal i 2030 er udpeget – og senest i 2050 realiseret – som beskyttet natur, hvoraf to tredjedele skal være naturzone, som altså er helhjertet disponeret til natur og biodiversitet uden nogen former for produktionshensyn.

Bedre beskyttelse af havet

Det er ikke kun på land, at naturen skal have beskyttelse. Også på havet er der behov for områder, der er disponeret med biodiversitet som formål.

Danmarks Naturfredningsforening arbejder derfor også for en målsætning om, at 30 procent af havarealet i 2030 er effektivt beskyttet og velforvaltet. Heraf skal en tredjedel være udlagt til marine referenceområder, der er beskyttet mod enhver form for udnyttelse. I disse områder må der altså, foruden gennemsejling, ikke foregå menneskelig aktivitet.

Beskyttelsen af havnaturen skal genoprette livet i havet og sikre en god økologisk tilstand for havets dyre- og planteliv.

Du kan læse hele redningsplanen for naturen her.

DNs forslag til en redningspakke for naturen

  • Folketinget skal i en ny biodiversitetslov, med klimaloven som forbillede, fastsætte målsætninger på kort, mellem og langt sigt for den danske natur.
  • I 2030 er det foreningens mål, at 30 procent af det danske landareal er disponeret til naturen. To tredjedele heraf skal være naturzone.
  • I 2030 er det desuden foreningens mål, at 30 procent af det danske havareal er effektivt beskyttet og velforvaltet. En tredjedel heraf skal som marine referenceområder være beskyttet mod enhver form for udnyttelse.
  • Etablering af et Nationalt Biodiversitetsråd, der – som Klimarådet – på et videnskabeligt grundlag rådgiver regering og Folketing om, hvilke indsatser der er nødvendige at iværksætte for at nå de naturpolitiske mål.
  • Et udvidet, nationalt naturovervågningsprogram, der sikrer en fyldestgørende overvågning af både naturens tilstand og effekterne af de indsatser, der igangsættes.
  • En langsigtet finansieringsplan – eventuelt etableret i en selvstændig fondskonstruktion, der sikrer en stabil mangeårig indsats.

Af konkrete virkemidler, der skal igangsættes allerede i 2020, vil foreningen sikre:

  • Etablering af 20 vilde naturnationalparker på statens arealer, som skal igangsættes i 2020.
  • Udtagning af 100.000 hektar landbrugsjord til natur og vådområder igennem jordfordeling.
  • Udlægning af 75.000 hektar urørt skov.
alt
Morten Pedersen
Afdelingschef Natur & miljø