Færre døde træer i naturen = Færre levesteder til truede dyr
Naturtilstanden i danske skove er i voldsom forværring, og de mest truede dyr mister levesteder i alarmerende hastighed.Gamle døde træer, der får lov til at ligge i skovbunden, er et sjældent syn. Den årlige skovstatistik om tilstanden i Danmarks skove viser, at naturen er i hastig tilbagegang og at mængden af dødt ved, træ, er på det laveste niveau i mindst 15 år.
Det har konsekvenser for mange af skovens dyr, hvor mellem en tredje- og fjerdedel af arterne direkte er knyttet til dødt ved. Og især de truede arter er påvirket af manglende dødt ved og gamle træer i skovene.
For at vende udviklingen foreslår Danmarks Naturfredningsforening en biodiversitetslov, der skal sikre bedre og mere natur i fremtiden.
De mest truede arter mister levesteder
Dødt ved er et afgørende fundament i økosystemet, og har stor betydning for truede arter, som direkte bliver påvirket af tilbagegangen, vurderer Bo Håkansson, der er biolog i Danmarks Naturfredningsforening:
- Mindre dødt ved i skovene, betyder færre levesteder til en masse insekter, der igen er en del af fødegrundlaget for andre arter. Derfor er det bekymrende, at vi nu ser et så lavt niveau. I sidste ende kan det føre til at arter forsvinder, hvis vi ikke får vendt den negative udvikling, siger han.
Nogle af de truede arter er skovmår, lille flagspætte og bredøret flagermus. På hver deres måde er de afhængige af døde træer i skovene.
Naturen har brug for sin egen lov
Danmarks Naturfredningsforening foreslår en biodiversitetslov med fastsatte målsætninger for den danske natur. Målet er, at 30 procent af det danske areal er disponeret til naturen i 2030, og 20 procent af landarealet skal være naturzone.
Lille flagspætte
Den lille flagspætte ligner stor flagspætte med sine sort-hvide fjer, men den er ikke større end en spurv. Arten lever især i løvskov, som får lov til at stå urørt, så den kan finde døde og gamle træer.
Den er afhængig af gamle træer til at bygge rede i, men det er også i dødt ved, at den finder insekter og smådyr til at spise.
I 2011 var der kun 50 ynglende par i Danmark ifølge Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Den største bestand findes på Bornholm, men den lever også i Nord- og Midtsjælland og Lolland.
Bredøret flagermus
I Danmark findes 17 forskellige arter af flagermus og fem er truede. En af dem er den bredøret flagermus, som er kendetegnet ved sine sorte, brede ører, der mødes ved øjenbrynene.
Bredøret flagermus er på den danske rødliste over truede arter og er sjælden i hele Europa. Derfor er den beskyttet af EU habitatdirektivets Bilag IV.
Flagermusarter som bredøret flagermus er truet, fordi de akut mangler levesteder, hvor den kan finde føde og yngle. De har brug for flere gamle træer, som de kan bo i og levende hegn, hvor de kan finde føde.
Skovmår
Skovmåren lever i store og gamle skove, hvor den kan leve uforstyrret og finde hule træer til at bygge rede og yngle i. Den er et af Danmarks mest sjældne pattedyr og er truet fordi dens levesteder bliver færre og færre. Den mangler gamle skove med hule redetræer og mus til at spise.
De færreste har set skovmåren med egne øjne, fordi den er sky og er mest aktiv om natten. Den er meget adræt og kan hurtigt kravle op og ned af træstammer for at fange føde, herunder gnavere, fugle og insekter.
Arten er totalfredet i modsætning til husmåren, som den ligner til forveksling. Skovmårens pels er mørkebrun og pelsen på halsen og brystet er typisk æggegul, mens husmårens halsplet typisk er hvidlig.
Støt naturen i julen
Hjælp os med at skabe flere levesteder til hasselmus og andre truede arter i Danmark. Støt vores arbejde for at skabe mere plads til naturen med et valgfrit beløb.
