Bioraffinaderi er skidt for miljøet

Den halm, værket skal bruge, vil give en udsultning af jorden i miles omkreds. Den bioethanol, der skal komme ud af værket, er ikke foreneligt med en elektrificering af bilparken.

Maabjergværket er sat til at brænde endnu mere affald, hvilket ikke foreneligt med målet om mere genanvendelse.

Og værket vil være en forhindring for at langt bedre energiteknologier kan vinde fodfæste og fremmer således ikke den langsigtede grønne omstilling.
Danmarks Naturfredningsforening opfordrer til en tænkepause.

Det påtænkte bioraffineringsanlæg, Maabjerg Energy Center, ved Holstebro er således slet ikke det store grønne fremskridt, som det ellers hyldes som.

Tvært imod er det et tilbageskridt, hvis værket bliver en realitet fordi, det skal brænde halm, flis og importeret affald – også den farlige slags, pointerer Danmarks Naturfredningsforening.

Projektet er blevet forkastet, men nu presser flere partier igen på at sikre økonomien bag opførelsen af værket. Regeringen tøver.

Træk politisk støtte

- Regeringen har set helt rigtigt, når den ikke har kunnet bakke op bag et stort nyt bioethanolanlæg. Vi er i DN bestemt ikke imod at løfte bioøkonomien, faktisk mener vi, at det skal "boostes" og vi er overbeviste om at den grønne omstilling kan sikre både miljø og arbejdspladser, men det skal så være de rigtige projekter. Og det er bioethanol efter vores opfattelse ikke.

Således vil Maabjergværket ikke være en del af en grøn omstilling, men vil der imod en dårlig nyhed for miljøet. Derfor håber vi, at de øvrige partier bag Maabjergværket nu besinder sig og trækker støtten, siger Michael Leth Jess, direktør i Danmarks Naturfredningsforening.

Foreningen ser blandt andet disse svagheder:

Ethanol er en dårlig energibærer. Derfor kan den ikke bruges til tung transport, men alene til iblanding til benzin. På den måde vil man så være afhængig af at de kører benzinbiler i hele anlæggets levetid.

Energiudnyttelsen af halmen ved omdannelse til ethanol er ret dårlig. Økonomien i projektet kræver desuden, at den del af halmen som ikke kan omsættes til ethanol, skal brændes af i Maabjergværket. Derved vil de næringsstoffer og det kulstof, der er i halmen, gå tabt. Kulstof i jord binder CO2 og er yderst vigtig for jordens frugtbarhed.

Et værk af Maabjergs størrelse skal bruge al overskydende halm i en radius af 100 km. Foruden en masse trafik, vil det betyde, at der vil være mange landbrugsjorder, som kommer til at mangle kulstof fra halmen.

Der findes i dag andre teknologier, som kan bruge halmressourcen langt mere intelligent, det kan være i biogas eller i det der hedder syngas. I disse systemer kan man tilbageføre en del af kulstoffet til jorden og der kan udnytte overskudsstrøm fra vindmøller til at opgradere gassen.

God løsning - i går

- Maabjerg er på mange måder indbegrebet af alt det, vi har advaret mod. Vi skal naturligvis ikke holde fast i affaldsforbrænding, der ganske vist var godt engang, men som nu er solnedgangsteknologi. Derfor har vi f.eks. kritiseret ARC på Amager, vi kritiserer de kommunale affaldsforbrændingsanlæg og vi rejser kritik af Maabjergværket. Vi binder os til de ringeste løsninger mange år ud i fremtiden. Skal skatteyderne bruge penge på grøn omstilling, så skal den være ambitiøs, siger Michael Leth Jess.

DN peger på, at målet om mere vedvarende energi i transportsektoren fortrinsvis bør løses ved at få mere el fra sol og vind ind i systemet, frem for biobrændstof. Biobrændstof er primært interessant i den tunge transport og i flytrafikken.