Det går for langsomt med at få nye vindmøller og solceller op i Danmark. Derfor overvejer klimaminister Lars Aagaard (M) gøre brug af nye regler om nødret.

Nødretsforordningen blev vedtaget i EU under energikrisen og betyder blandt andet, at hensynet til naturen i helt særlige situationer kan tilsidesættes.

Men det er et overvældende flertal af danskerne lodret uenige i.

Faktisk siger tre ud af fire danskere, at det er vigtigt at tage hensyn til naturen, når man laver nye anlæg til grøn energi. Også selvom det betyder, at udbygningen går lidt langsommere. Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for Danmarks Naturfredningsforening.

Læs også: Man bør hensyn til naturen, når man laver grøn energi, siger forsker

Klimakrisen og naturkrisen skal løses samtidigt

Også eksperterne er skeptiske. I Biodiversitetsrådets årsrapport står direkte, at beskyttet natur skal friholdes for vindmøller og andre fysiske anlæg.

- Danmark har brug for mere grøn strøm. Det er vi alle enige om. Men vi står altså midt i to kriser, og det giver ingen mening at gøre biodiversitetskrisen værre, når man forsøger at løse klimakrisen, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, og slår fast:

- Vi har så forsvindende lidt natur i Danmark. Så vi bliver nødt til at passe rigtig godt på den, vi har!

Danskernes dom: Hvilket af følgende udsagn er du mest enig i?

75%

Det er vigtigt at sikre, at udbygningen med sol- og vindenergi sker under hensyntagen til naturen. Selvom det betyder, at udbygningen går lidt langsommere.

25%

For at sætte fart på den grønne omstilling må hensynet til naturen vige, når der skal etableres solcelleanlæg og vindmøller.


Kilde: Epinion for Danmarks Naturfredningsforening
Interview med 1.001 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år. 18.–24. oktober 2023.

Danmark har plads til både vedvarende energi og natur

Energistyrelsen har tidligere udregnet, hvor meget plads der er i Danmark til vindmøller på land. Modellen viser potentielle vindmølleområder, estimerede områdeudgifter og antal møller pr. område - men der er ikke medtaget arealer med diverse naturinteresser, infrastrukturanlæg, forsvarets områder m.v.

Ifølge Energistyrelsen er der teoretisk potentiale for opstilling af landvindmøller, der kan producere op til 14,4 GW. Det er næsten tre gange så meget som de 5 GW, som Ingeniørforeningen IDA har i 2021 vurderet, at vi har behov for på land i 2045.

Ingeniørforeningen har også beregnet potentialet for vindmøllet på havet. Hvis man medregner de planerne for energiøer i Nordsøen og Østersøen, så er der også på havet allerede reserveret arealer til vindenergi, som dækker det forventede beregnede behov på 14 GW frem til 2045.

Samlet set er der derfor god plads til de vindmøller, som vi skal bruge for at opfylde vores klimamål på land og på hav - og det er helt uden at bruge områder med beskyttet natur. Derudover er der i havplanen reserveret rigeligt med plads derudover til at udvide antallet af havvindmøller, hvis vi vil producere til mere end Danmarks eget behov.