Forsker: Laver man grøn energi, bør man også tage hensyn til naturen
Ingen vinder, når et vindmølleprojekt bliver sat på pause på grund af mangelfulde miljøundersøgelser. En ny screening skal finde de bedste steder at placere fremtidens vindmøller.
Den 3. november satte Københavns Borgerrepræsentation og energiselskabet HOFOR etableringen af Aflandshage Vindmøllepark på pause.
Havvindmølleparken syd for København blev i første omgang forsinket, da Energiklagenævnet i juli 2023 ophævede tilladelsen på grund af mangelfulde miljøundersøgelser.
- Det er et godt eksempel på, at man kan komme i problemer, hvis ikke man har forberedt sig ordentligt fra start, siger Morten Elmeros, der er seniorrådgiver ved Aarhus Universitet.
Han forsker i naturbevaring og skrev i 2020 til Nævnenes Hus et notat, der understreger vigtigheden af grundige forundersøgelser af vindmøllernes påvirkning af dyrelivet.
- Hvis man siger, man laver grøn energi, så bør man også tage hensyn til naturen efter forsigtighedsprincippet. Og ikke bare plukke og profilere sig på de hensyn, der ikke giver problemer, siger seniorrådgiveren og forklarer:
- Habitatdirektivet opererer med et forsigtighedsprincip som ligger på beskyttelsen af naturen – ikke på mulighederne for at opføre vindmøller, andre industrianlæg mv. som nogle af bygherrernes konsulenter tilsyneladende argumenterer. Forsigtighedsprincip skal holde op mod salami-princippet, hvor man altid liiiige tager en stump mere af naturen.
Udfordringerne kunne være undgået
To gange i løbet af 2022 advarede Danmarks Naturfredningsforening (DN) mod de mangelfulde miljøundersøgelser i skriftlige høringssvar. Særligt advarede foreningen om de manglende undersøgelser af flagermus.
Sammen med Dansk Ornitologisk Forening (DOF) – og med opbakning fra en række andre organisationer – klagede DN over etableringstilladelsen. Det uafhængige Energiklagenævn gav DN og DOF ret i, at miljøundersøgelserne var mangelfulde.
HOFOR, der står bag vindmølleparken, lagde i sin ansøgning op til først at tælle blandt andet flagermus, mens opstillingen af vindmøllerne blev forberedt.
Nøjagtig samme fejl med at vente med dokumentationen har i de seneste år standset af blandt andet et byggeri på Amager Fælled, gasledningen Baltic Pipe og et tocifret antal vindmølleprojekter.
DN har støttet Aflandshage Vindmøllepark fra start, så det ærgrer præsident Maria Reumert Gjerding, at projektet nu er sat på pause.
- Vi er overbeviste om, at de udfordringer vindmølleprojektet står overfor nu, kunne have været undgået. Det skyldes hverken flagermus eller naturbeskyttelsesregler at projektet blev sat i bero. Det skyldes en dårlig miljøundersøgelse, der ikke levede op til gældende lovgivning, siger hun.
I fuld gang med at finde egnede områder
Formålet med miljøvurderingerne er at give politikerne et objektivt oplyst grundlag at træffe beslutningerne ud fra. Og for at sikre, at projektet lever op til diverse regler, love og direktiver.
Hvis ikke man laver miljøvurderingerne ordentligt, bliver projektet ofte forsinket, eller man risikerer helt at måtte droppe det. HOFOR vurderer, at de kan tabe en halv milliard kroner på projektet.
- Man kan undre sig over, at man ikke har brugt nogle af pengene tidligere. For en miljøvurdering er jo ikke i nærheden af at koste det samme, siger seniorrådgiver Morten Elmeros.
Han er overbevist om, at man sagtens kan lave grøn strøm og samtidig tage de nødvendige naturhensyn. Faktisk arbejder han lige nu på et projekt for Energistyrelsen, der beviser påstanden.
- Vi screener havområdet for at se, hvor man bedst kan placere vindmøllerne. Nogle steder er det åbenlyst problematisk, andre steder er det mindre problematiske. Så lad os da starte dér, siger Morten Elmeros og fortsætter:
- Man kan undre sig over, at det ikke er lavet før. Det burde være lavet for ti år siden. Og så burde man også lave samme screening på land.
