Danmarks fredninger har været under lup
En gennemgang af de danske naturfredninger gør, at Danmarks fredningerne nu er tydelig inddelt i fredninger efter internationale standarder.
Det er IUCN’s danske nationalkomité, der har været tovholder på en gennemgang af de danske naturfredninger. Selve gennemgangen er foretaget af eksterne eksperter.
Det er sket fordi, ikke alle fredninger opfylder de internationale standarder for naturfredninger.
En fredning beskytter natur og landskaber
Nu er fredningerne inddelt efter en række kriterier blandt om hvorvidt, der foreligger plejeplaner, driftsplaner osv. Gennemgangen af 1720 fredninger betyder, at 378 tildeles IUCN kategori. De resterende fredninger sikrer stadigt store naturværdier, smukke landskaber, adgang til natur og mod bebyggelse for eftertiden.
- Vi er glade for, at der nu er skabt overblik over fredningerne. Der er naturligvis forskel på en landskabsfredning og en fredning, der handler om at beskytte biodiversiteten i et givent område. Den nye gennemgang gør det også klart, at naturfredninger alene ikke redder Danmarks natur, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
En fredning er en gevinst for alle
Foreningen opfordrer til, at kortlægningen nu får kommunerne til at gennemgå deres fredninger og sikrer, at betingelserne for dem opfyldes.
- En fredning er en gevinst for enhver kommune. Ikke alene giver et fredet område borgerne mulighed for friluftsliv, men en fredning sikrer også kommunens natur- og landskabsværdier – også når der er pres på udefra fx for at bygge, siger Maria Reumert Gjerding.
En fredning er beskyttet for altid
Små 2000 naturfredninger er det blevet til siden den første naturfredningslov trådte i kraft 1. juli 1917. Samtidig fik Danmarks Naturfredningsforening, der dengang hed Foreningen for Naturfredning, retten til at rejse fredningssager. I dag rejses en ud af tre sager sammen med en kommune.
- De senere år har der været stigende fokus på at frede værdifulde naturområder med høj biodiversitet eller at skabe naturmæssig sammenhæng mellem adskilte naturområder. Her vil vores hovedfokus også ligge fremadrettet, slutter Maria Reumert Gjerding.
Det er Miljøministeriet, der i dag udgiver rapporten ”Rubricering af danske fredninger i IUCN-Kategorier”. Rapporten skal sikre, at de danske fredninger, der indrapporteres til WDPA (World Database on Protected Areas), indrapporteres korrekt i forhold til beskyttelsesniveau.
Kriterierne for at opfylde en IUCN naturfredning er blandt andet, at området er:
- Klart defineret geografisk
- Anerkendt som beskyttet
- Afsat til beskyttelse
- Forvaltet via driftsplaner, plejeplaner olign.
- Natur findes i området – geodiversitet, biodiversitet, landskab
Hvad kan en fredning ?
Fredning er et fleksibelt og bredspektret instrument. I en fredning kan man fastsætte præcis de bestemmelser, som skønnes nødvendige for at opnå fredningens formål.
Det betyder fx, at man har fredet byernes parker for deres betydning som offentlige grønne åndehuller, at man har fredet fantastiske landskaber og smukke udsigter, vigtige kulturhistoriske værdier og adangen til naturområder.
De senere år har der så også været et stigende fokus på at frede værdifulde naturområder med høj biodiversitet eller at skabe naturmæssig sammenhæng mellem adskilte naturområder.
Hvad er IUCN?
World Conservation Union eller IUCN er en uafhængig international organisation, hvis formål det er at fremme bevarelse og bæredygtig udnyttelse af de naturlige ressourcer. IUCN blev oprettet i 1948 og har sit hovedkvarter i den schweiziske by Gland.
