I godt hundrede år var den væk. Men siden midten af 1990’erne, hvor havørnen atter etablerede sig som ynglefugl i Danmark, er mere end tusind havørneunger blevet udklækket i den danske natur.

Havørnen er i fremgang, og i år er rekordmange unger kommet på vingerne.

Det viser en opgørelse fra ’Projekt Ørn’ i Dansk Ornitologisk Forening, der hvert år udarbejder en status over den danske ørnebestand.

Ifølge opgørelsen var der i år 85 ynglepar blandt de danske havørne, hvoraf godt 80 af disse havde held med udrugningen og opfostringen.

I alt kom 130 unger på vingerne, hvilket altså er det højeste antal, siden den majestætiske rovfugl genindvandrede til Danmark efter mere end 100 års fravær.

Læs også: 3 ud af 10 ynglende fuglearter er i tilbagegang

Gode forhold for havørn i Danmark

At havørnene er i fremgang i Danmark, kan der være flere grunde til. Jan Pedersen, biolog i Danmarks Naturfredningsforening, peger blandt andet på, at havørnen har rigtigt gode betingelser i Danmark.

- Danmark er med sin geografi et rigtigt smørhul for havørnen. Her er masser af kyst, fjorde og søer, hvor den kan finde føde i form af friskfanget fisk, ænder, blishøns og lejlighedsvis harer. Desuden får vi flere og flere gæs på markerne i Danmark, og det giver havørnen mulighed for nogle store, næringsrige måltider om vinteren, siger han og fortsætter:

- Havørnen har været ekstremt dygtig til at tilpasse sig det moderne, danske landskab og har fundet ud af, at den godt kan blive her og finde føde hele året rundt.

Fodring i nabolande har styrket bestanden af havørn

At bestanden af havørn er blevet så sund i Danmark skyldes især svenske og tyske anstrengelser med vinterfodring i 1980’erne og 90’erne.

Fodringerne havde flere formål, men effekten var synlig i form af flere og flere overvintrende havørne, som med årene blev sundere og stærkere.

Med sit enorme vingefang kan havørnen tilbagelægge store afstande, og netop den egenskab har betydning for sundheden i den danske bestand.

- Det gør, at havørne lettere får spredt generne, så der bliver mindre indavl, og så vi i sidste ende får en sundere bestand, forklarer Jan Pedersen og tilføjer, at man heller ikke må glemme betydningen af det arbejde, som frivillige og organisationer gør for at følge og kortlægge havørnens færden.

Læs også: Ulovlige giftdrab på rovfugle savner efterforskning

Plads til endnu flere havørne

Da Dansk Ornitologisk Forening i starten af 1990'erne søsatte ’Projekt Ørn’, var målet, at der i 2040 skulle være 75 havørnepar i Danmark. Dette antal er allerede overgået, og foreningen regner med, at bestanden vil vokse yderligere.

- Vi kan se, at ørnene fra år til år fortsat etablerer sig nye steder. På den baggrund tror vi, at en bestand på 150-160 ynglepar er realistisk i løbet af nogle årtier, udtaler Kim Skelmose, der er leder af Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening, til foreningens hjemmeside.

Han bakkes op af Jan Pedersen, der også spår en lys fremtid for Danmarks største rovfugl:

- Der er plads til langt flere af dem, så længe, at deres fødeemner er i landet, og at vi ikke oplever en stigning af for eksempel dioxiner eller andre giftstoffer, som kunne ophobe sig i fødekæden.

Siden 1996 har de danske havørnepar ifølge Dansk Ornitologisk Forening minimum produceret 1.069 flyvefærdige havørneunger.

Det er dog langt fra alle, der når at blive kønsmodne som 4-5 årige, idet luftledninger, vindmøller og manglende fangster også kræver sine ofre.

alt
Jan Pedersen
Rådgiver naturklagesager og råstofplaner
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 19 32 39