Citronsommerfuglen er en rigtig forårsbebuder, da den stærkt gule han allerede flyver rundt her i marts og april.

Sådan kan du kende citronsommerfuglen

Hansommerfuglen har en kraftig citrongul farve og lever op til sit navn, mens hunnen er mere bleg grønlig. Fælles for begge køn er, at de har orange pletter på vingerne.

Sommerfuglenes krop er gullig, og for enderne har de rødlige, korte og tykke antenner.

Citronsommerfuglen spreder sine vinger ud, når den flyver, men ellers har den oftest vingerne samlede og vender den ene side op mod solen, mens den solbader eller suger nektar.

I hvilestillingen kan man tydeligt se den markante spidsvinklede kant, som er karakteristisk for citronsommerfuglen.

Kan klare indfrysning i is

Voksne citronsommerfugle overvintrer her i landet, og derfor kan man se den lille gulgrønne flyver allerede i årets første måneder.

Sommerfuglene kan tåle ret hård frost. De danner en slags frostvæske, som gør dem så hårdføre, at de kan klare en indfrysning i is.

Stofferne, som bruges til at danne frostvæsken, udvikles i takt med, at dagene bliver kortere. Derfor er de ikke lige frosttolerant hele året.

Putter man en citronsommerfugl i fryseren om sommeren, vil den dø, mens den ville overleve, hvis man gjorde det om efteråret.

Maratonparring

I parringstiden ser man hannerne flyve omkring og lede efter hunner at parre sig med. Prøver han lykken med en hun, som allerede har parret sig, løfter hun bagkroppen som afvisning og hannen må lede videre.

Er han heldig at finde en ledig hun, flyver de af sted sammen, hvor parringen foregår som en slags luftdans. De hvirvler højt op i luften som i en spiral et par gange, hvorefter hunnen slår sig ned med sitrende og halvt udslåede vinger.

Normalt varer parringen flere timer, men i dårligt vejr kan den sagtens vare mere end et døgn.

Larverne spiser skallen

Efter parringen lægger hunnen æggene enkeltvis på undersiden af nye blade på planterne tørst eller vrietorn.

Æggene er grøngule og cola-flaskeformede, og knækker efter en uges tid. Larverne spiser først æggeskallen, og siden spiser den af bladene på busken.

Larverne er blågrønne med hvide sidelinjer og kan være svære at få øje på. De sidder helt stille om dagen og spiser om natten. De gnaver ovale huller i bladene, så man kan som regel finde larverne, hvis man leder nær de karakteristiske huller.

Efter fire uger er larven udvokset, og den forpupper sig. Efter et par uger i puppen, kommer de nye sommerfugle frem.

Lever i skove, enge og haver

Citronsommerfugle findes i hele Danmark. De lever overalt i skove, buskads og haver med halvt skyggede foderplanter.

De ses ofte på enge og andre blomsterrige steder, hvor de suger nektar af bl.a. burre, mælkebøtte, tidsel og kløver.

Spiser gule blomster i foråret

Om foråret har citronsommerfuglene travlt med at samle nektar til parring og æglægning, og her elsker de gule blomster som eksempelvis mælkebøtter og pilerakler.

I efteråret er det den nye generation af sommerfugle, som er kommet på vingerne, og de samler gerne nektar på rødviolette blomster som eksempelvis kåltidsler og rødkløver.

Her har de desuden behov for at opmagasinere store mængder energi.

Facts om citronsommerfuglen

  • Sommerfuglefamilie: hvidvinger
  • Levesteder: skov og haver
  • Parring: april-juni
  • Larvernes størrelse: ca. 3 cm
  • Larvetid: 4 uger (maj-juni)
  • Puppetid: 2 uger (juni)
  • Vingefang: 5-6 cm
  • Flyveperiode: marts-oktober
  • Levetid: 1 år

DNs logo

I 2003 fik DN et nyt logo, der var inspireret af den smukke citronsommerfugl.

Den blafrende citronsommerfugl er en budbringer af forår og lyser op som et symbol på en levende og ren natur.

Sommerfuglens lille mørke øje fortæller, at DN er et ”vagtsomt væsen, der holder øje med naturen”.

I virkeligheden er øjet orange, og vingerne er tilspidsede i stedet for runde.