Der har den seneste tid været stor debat om, hvorvidt man skal fortsætte med at dumpe over to millioner kubikmeter havneslam fra Lynetteholm i Køge Bugt. Dumpningen er sat på pause nu, og den 12. maj skal partierne bag Lynetteholm beslutte, om dumpningen skal stoppes permanent, eller om dumpningen skal genoptages til efteråret.

Og der er god grund til at genoverveje, om dumpningen af havneslam er miljømæssigt forsvarligt. Det mener Stiig Markager, der er professor ved Aarhus Universitet og ekspert i havmiljø.

- Havneslammet vil have en negativ effekt på havmiljøet. Og i forvejen er havmiljøet i Køge Bugt i for dårlig tilstand. Så vi skal passe meget på ikke at gøre havmiljøet endnu værre, siger Stiig Markager.

Ifølge ham er der hovedsageligt to miljømæssige problemer ved at dumpe så store mængder havneslam i Køge Bugt. Det ene er næringsstoffer som kvælstof og fosfor, og det andet er miljøfremmede stoffer som cadmium, kviksølv og bly.

Den 12. maj skal politikerne bag Lynetteholm beslutte, om dumpningen af havneslam i Køge Bugt skal fortsætte eller stoppe.

Støt havmiljøet i Øresund med din underskrift. Hjælp os med at sige til politikerne, at de skal stoppe dumpningen!

Næringsstoffer kan give alger, iltsvind og uklart vand

I havneslammet er der store mængder næringsstoffer som kvælstof og fosfor, og det vil man nødigt have spredt ud i havet.

- Et af vores helt store miljøproblemer er alger, og de er kun begrænset af næringsstoffer. Får de masser af næringsstoffer kan de fordoble sig hvert døgn, og så bliver havvandet en grøn sump og senere noget mudret blæver. Og det kan øge risikoen for iltsvind, så bunddyr og fisk dør, fortæller Stiig Markager.

Når næringsstofferne ikke er et problem i havneslammet i dag, så skyldes det, at det på bunden af havnen ligger isoleret uden ilt, lys og i koldt vand. Men når man graver det op, så får det ilt, lys og varme, og næringsstofferne bliver frigjort, når det bliver dumpet i havet et nyt sted.

Der er tvivl om, hvor stor en del af næringsstofferne der bliver frigjort. Ifølge Lynetteholms miljøvurdering er det ubetydelige mængder, men den vurdering har fået hård kritik for at være spekulativ og manipulerende, fordi vurderingen baserer sig på 40 år gamle, usammenlignelige studier.

I forvejen ledes der store mængder næringsstoffer ud i Øresund og Køge Bugt, og hvis man vil have bedre havmiljø, er der brug for færre næringsstoffer – og ikke flere.

På landsplan bliver der udledt omkring 60.000 ton kvælstof til vandmiljøet om året. Det vurderes, at den årlige udledning skal reduceres med omkring 20.000 ton - altså omkring en tredjedel - før vores farvande kan få en god økologisk tilstand.

Læs mere: Havet er hårdt presset i forvejen

 Fakta om iltsvind

  • Iltsvind slår hvert år bunddyr ihjel.
  • I de værste år har ødelæggelserne dækket et område på 14.000 kvadratkilometer - svarende til næsten 1/3 af Danmarks landareal.
  • Områder med iltmangel i Østersøen er blevet tidoblet de seneste 100 år.

Miljøfremmede stoffer kan forurene i generationer

Det andet miljømæssige problem handler om tungmetaller som kviksølv, cadmium og bly, der blandt andet stammer fra tidligere industriområder i København. Og det er et problem, hvis de stoffer bliver spredt i Øresund via dumpning af mudder, som føres væk med havstrømmen.

- De her miljøfremmede stoffer er grundstoffer, der ikke nedbrydes og aldrig vil forsvinde. Det kan forurene i generationer. Når stofferne optages af bunddyr og små fisk, ender de til sidst i havpattedyr som sæler og marsvin og i os mennesker, siger Stiig Markager.

Planen er, at det mest forurenede havneslam fra Lynetteholm skal graves op og deponeres på land.

- Men spørgsmålet er, hvor godt man er i stand til at adskille det forurenede fra det ikke-forurenede havneslam. Ifølge miljøvurderingen er målet ikke at overskride den akut toksiske grænse, så man vil acceptere, at nogle miljøfremmede stoffer vil blive spredt i Øresund. Og det betyder, at vi får en dårligere kemisk tilstand i generationer fremover, siger Stiig Markager.

Læs mere: Danmarkshistoriens største dumpning af havneslam

Havneslammen bør håndteres mere forsvarligt

Den 12. maj skal politikerne på Christiansborg beslutte, om man fortsat vil dumpe havneslammet fra Lynetteholm i Øresund ved Køge Bugt.

Ifølge Stiig Markager ville det allerbedste være, at man lod havneslammet blive liggende, men det er formentlig ikke teknisk muligt at bygge Lynetteholm ovenpå det.

- Hvis man vil flytte havneslammet, så må man gøre det på en miljømæssig forsvarlig måde. Det kunne for eksempel være at deponere det på land. I forhold til næringsstoffer kan noget måske godt dumpes i havet på en forsvarlig måde, fx i områder med dybt vand og mudderbund. Her vil det blive liggende. Men det må kun ske i vintermånederne fra november til januar. I forhold til tungmetaller, skal alt tages på land og håndteres forsvarligt, og man skal overvåge, at alt slam med tungmetaller faktisk kommer på land ved løbende måling, siger Stiig Markager.