Enkelte steder i landet kan du endnu se de flotte grønne levende hegn bugte sig i landskabet. Det kan være jorddiger eller markskel af levende hegn.

Et dige i landskabet er en inddeling af tidlige tiders små jordlodder, altså et markskel af lave jordvolde med vild beplantning.

Endnu sjældnere kan man være heldig at se et af de fine, gamle stendiger, der oprindeligt blev brugt til at holde de græssende dyr inde – eller ude, så de ikke åd af høsten.

Når jorddigerne er bedst og flottest er jorden ca. en meter høj og tre meter bred. Dertil kommer beplantningen i højden som på billedet.

Digernes gode og vigtige funktioner

Digerne har flere gode og meget vigtige funktioner ud over at være kønne markskel, der bryder landbrugslandets monotoni. De fungerer som læhegn for den stærke blæst.

Her i april fik hele Danmark en længere forårstørke der resulterede i jordfygning og sandvandring på de enormt store dyrkningsflader. Det er de gamle jorddiger med levende hegn en god beskyttelse imod.

Digerne styrker biodiversiteten og afhjælper klimaproblemer

Når regnen står ned i stænger og jordbruget klager over oversvømmede afgrøder, så er det også rart at vide at beskyttede jord- og stendiger med hjemmehørende buskvegetation kan opsuge 70 gange så meget nedbør, som markerne kan.

Det viser engelske undersøgelser i kølvandet på de seneste års mange voldsomme oversvømmelser.

De gamle jorddiger har en vild kratagtig beplantning af gamle hjemmehørende arter som hvidtjørn, hyld, røn og piletræer, som blev holdt evigt unge ved styning.

Det er efterhånden de eneste tilbageværende tilflugts- og levesteder for landbrugslandets dyreliv af agerhøns, sanglærker, gulspurve og insekter, der er knyttet til jord- og stendigernes beskyttede nicher.

Hule piletræer kan gå som redested for så eksotiske fugle som natugle, gravand og endda stor skallesluger. Insekter lever i og nedbryder langsomt det møre véd, og den knoklede grove bark giver levested og skjul til masser af almindelige insekter.

Biodiversiteten er simpelthen koncentreret her på de lange, smalle diger, der løber mellem det monotone landbrugsland på begge sider.

Læs mere om biodiversitet

Hvorfor er så mange diger forsvundet?

Nutidens kæmpe landbrugsmaskiner vil helst køre på kæmpestore marker. Digerne bryder det maskinføreren ideelt ser som en kæmpe dyrkningsflade op i små bidder, og derfor har digerne været jaget vildt i de sidste 50 år, hvor 100-vis af kilometer gamle diger er nedlagt.

Dermed er meget af det, der er bundet til digerne af vores kulturhistorie og natur næsten helt væk. I dag er digerne beskyttede under Museumsloven som en del af vores kulturarv, der ikke må nedlægges på lige fod med vores bronzealdergravhøje.

Digerne er ikke kun en del af vores kulturarv, de giver også det ellers monotone landskab karakter og sjæl, og endelig er de helt tydeligt tilflugtssteder for resterne af den biodiversitet, der knytter sig til landbrugslandet.

Danmarks Naturfredningsforening opfordrer landbruget til at anerkende digernes store betydning og deres samtidig marginale betydning for landbrugsdriften i praksis.

Danmarks Naturfredningsforening opfordrer landbruget til at indføre to meter bræmmer langs alle de beskyttede sten- og jorddiger på linje med de to meter bræmmer, der skal være omkring alle vores gravhøje.

Læs mere om DN og diger

Læs også DR's historie: Rod og fejl har i årevis kostet beskyttede diger livet: Minister klar med millioner