Det vakte begejstring hos Danmarks Naturfredningsforening, da Socialdemokratiet, SF, Radikale og Enhedslisten under regeringsforhandlingerne nåede til enighed om en ambitiøs klimamålsætning om, at vi inden 2030 skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i forhold til udledningen i 1990.

I løbet af valgkampen havde både Socialdemokratiet og Venstre ellers været ude med forslag om kun at reducere drivhusgasudledningen med 60 procent. Men selvom 10 procentpoint til eller fra måske ikke lyder af meget, så er det langt fra ligegyldigt, om reduktionen er på 60 eller 70 procent.

Læs også: Danmark får en historisk grøn regering

Altafgørende, at målet er en reduktion på 70 procent

Verden har nemlig en begrænset mængde drivhusgas tilbage, som vi kan udlede. Det kaldes karbonbudgettet og ligger på omkring 500 gigaton CO2. Holder vi os under dette kan vi være CO2-neutrale i 2050 og dermed undgå dramatiske temperaturstigninger.

Og her viser udregningen, at 70 procent er minimum for, hvad vi skal reducere med i 2030 for at være CO2-neutrale i 2050. Det er så at sige den lige linje til, hvor vi gerne vil være om 30 år. Overskrider vi karbonbudgettet, skal vi finde en måde at få CO2-en ud af atmosfæren igen.

Det forklarer Lasse Jesper Petersen, klimapolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

- I princippet kan man overskride karbonbudgettet, så temperaturen stiger mere. Det kalder man overshoot. Problemet med det er, at det er et sats med vores fremtid. For man ved ikke, om det overhovedet bliver muligt at suge CO2 ud af atmosfæren igen.

Jo mindre ambitiøse nu, jo større bliver klimaregningen senere

Jo langsommere, vi går i gang med at mindske drivhusgasudledningen, jo større bliver risikoen for at nå det tipping point, hvor det ikke vil være muligt at omvende udviklingen og fjerne CO2 fra atmosfæren.

En uambitiøs klimamålsætning kan på den måde være et tipping point for vores planet.

-Derfor er det betryggende, at politikerne står til at ville reducere med 70 procent, siger Lasse Jesper Petersen.

Skovrejsning er vejen frem

Et potentielt stort behov for at fjerne CO2 fra atmosfæren er foruroligende, fordi der hersker meget stor usikkerhed om både potentialet og omkostningerne ved metoderne. De få teknologier, man har prøvet hidtil, har vist sig at være meget dyre og med begrænset potentiale.

Det eneste effektive middel, vi kender, er skov. Når træer vokser, optager de nemlig CO2 fra luften. Men der er grænser for, hvor meget skov vi kan plante, især når skovene allerede konkurrencer med voksende byer og landbrug over hele kloden.

Læs mere om DN’s arbejde for mere skov

Klima og drivhusgasser

  • I dag er de globale udledninger stadig stigende. Hvis vi fortsætter med at udlede drivhusgasser, som vi gør i dag, er budgettet for 1,5 grader opbrugt inden 2030.
  • I Danmark kommer udledningen af drivhusgasser primært fra landbrug, transport og energisektoren.
  • Drivhusgasser er betegnelsen for alle gasser, vi mennesker udleder, og som bidrager til drivhuseffekten og altså temperaturstigning. Det er blandt andet CO2 og metangas.
  • CO2 udgør på globalt plan omkring 75 procent af alle drivhusgasudledninger.
    Kilde: Energistyrelsen, The Guardian.