Brandmænd findes kun i havet. Foretrækker du at bade i søer, kan du derfor være helt sikker på at undgå brandmænd.

I havet kommer brandmænd typisk frem, når der er fralandsvind. De kan nemlig godt lide koldt vand.

Hjælper det at tisse på det brændte område?

Et gammelt husmorråd siger, at det hjælper at tisse på det område, hvor brandmanden har ramt.

- Det er en skrøne, at det skulle hjælpe at tisse på det brændte område. Så det er der ikke nogen grund til at kaste sig ud i, siger Aimi Hamberg, havmiljørådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Til gengæld kan det hjælpe at skrabe området med f.eks. et dankort. Du skal dog passe på, at du ikke gør skaden værre ved at skubbe trådene rundt på huden. Har du en pincet ved hånden, så er den klart at foretrække. Den kan nemlig fjerne de synlige tråde først, og så kan du skrabe bagefter, men altid i en retning og husk at tørre af indimellem.

Skyl gerne området med saltvand. Har du kaffe eller andet varmt med, kan det også bruges til at lindre smerterne. Brug selvfølgelig kun lun kaffe, så du ikke skolder dig selv.

alt
Aimi Hamberg
Havmiljørådgiver

Brandmænd hele året

Du tror måske, at der er flest brandmænd om sommeren. Det er der faktisk ikke. Grunden til at det måske kan forekomme sådan, er af den simple årsag, at vi er mere i havet om sommeren.

- Det du skal kigge efter, når du er ude og bade, er vejrforholdene. Går strømmen fra dybere vandlag ind mod kysten, så er der større risiko for at støde ind i en brandmand, forklarer Aimi Hamberg.

Dog vil brandmænds tråde tit blive fanget i alger og sten på vejen ind mod kysten. De brandmænd, du finder på badevandsdybde, vil derfor ofte have få tråde tilbage.

Brandmænd i Danmark er røde og blå

I havet er der mange forskellige slags gopler. Opholder du dig i Danmark, så er de gopler, du som udgangspunkt skal være opmærksom på, røde og blå.

- Ude i verden findes der flere forskellige gopler, men i Danmark er der primært tre slags. Vandmænd, røde brandmænd og blå brandmænd. Sidstnævnte er dog ikke ligeså hyppig som den røde, siger Aimi Hamberg.

Den mest almindelige gople, som du møder herhjemme er dog vandmanden. Og den behøver du ikke være bange for. Selvom den har nældeceller som brandmændene, så er de så svage, at vi mennesker ikke kan mærke dem.

Invasive arter:

  • En invasiv art er en art, som ikke er naturligt hjemmehørende i Danmark.
  • En invasiv art er ikke bare fremmed for den danske natur, men har en direkte negativ effekt på naturen, f.eks. fordi de invasive arter udkonkurrerer de oprindelige hjemmehørende arter.

En del af fødekæden

Præcis ligesom vandmænd, så er brandmænd en del af havets fødekæde. De lever primært af smådyr som fiskelarver.

- Desværre har vi i de seneste år set eksempler på, at der er kommet invasive gopler i Østersøen. En af dem er den amerikanske ribbegople. Der er en risiko for, at de invasive arter kan skabe problemer, fordi de ikke er en naturlig del af de marine økosystemer i Danmark, forklarer Aimi Hamberg.

Heldigvis er der en chance for, at den amerikanske ribbegople har naturlige fjender i de danske farvande, som kan holde bestanden nede.

Du kan blive klogere på det danske hav og dets udfordringer herunder: