September har gjort sit indtog, og vi er officielt trådt ind i efteråret.

Det betyder dog ikke, at der er mindre grund til at bevæge sig udenfor. Der er nemlig stadig en masse sjove og spændende ting at opleve i naturen.

Derfor kommer overblikket her også vidt omkring og runder både lækkerier til at sanke, berusede sommerfugle og vinterens opkvikkende fuglesang. Og så skal vi forbi et helt særligt folkesagn om brombærs udløbsdato.

Så læn dig tilbage i stolen og bliv opdateret på fem af de ting, du kan opleve i naturen i den første efterårsmåned.

Naturens Uge

Vil du have flere oplevelser i naturen? Så kom med til Naturens Uge 4. til 10. september 2023. Find inspiration til, hvordan I sammen kan gå på opdagelse og blive klogere lige her.


1. En fuld admiral

På milde sensommerdage kan man opleve tusindvis af trækkende admiraler.

Der skal tankes op inden rejsen sydpå, hvor de næste generationer skal grundlægges.

Den er glad for nedfaldsfrugter som blommer, mirabeller og æbler, der gærer i solen.

Admiralen kan lugte nedfaldsfrugt på meget lang afstand og bliver ofte så “beruset”, at den er meget let at komme helt tæt på.

Admiralen er svær at forveksle med andre sommerfugle. Den har et smukt orange-rødt bånd på tværs af forvingen og et ligeledes orange-rødt sømbånd med sorte pletter på bagvingen. På undersiden er den i mørke nuancer.

Når admiralen flyver, flakser den af sted med hurtige vingeslag. Den har ikke den klassiske svæveflugt som mange andre sommerfugle.

Hvor? Overalt i landet på steder med mange blomster.

Hvornår? Fra maj til udgangen af efteråret. Men i hobetal i efteråret.


2. Et fandens bær

Man siger, at brombærrene skal plukkes inden 29. september - mikkelsdag.

I gamle dage lød det, at brombærrene herefter blev uspiselige.

Begrundelsen er forskellig fra egn til egn: Blandt andet at Fanden smører sine støvler med brombær, og at han tisser eller spytter på dem.

Sandheden er nok bare, at når bærrene får nattekulde, bliver de vamle og ’sjaskede’ i konsistensen.

Brombær indeholder meget garvesyre og c-vitamin, og den er tidligere blevet brugt som lægeplante blandt andet mod diarré, bylder, sår og meget mere.

Navnet kommer af ”bram” eller ”bremmel”, som er en gammel tysk/angelsaksisk betegnelse for en tornet busk – og tornet er den.

Hvor? I hele Danmark på steder med hegn og krat.

Hvornår? Juli til oktober.


3. Rødhalsen forstummer ej

Snart forstummer de fleste fuglestemmer, men ikke rødhalsens. Mange rødhalse er trækfugle, men i takt med de mildere vintre vælger mange – særligt hannerne – at blive i Danmark. Så er de nemlig de første på pletten til de gode territorier, når foråret atter melder sin ankomst.

Rødhalsens sang kan høres både dag og aften – endda også efter mørkets frembrud. Det hænger sammen med, at den året rundt forsvarer sit territorium mod ”ubudne gæster”.

Hver vinter gæstes Danmark af en del rødhalse fra vores nordlige nabolande – og den høje og tydelige sang markerer, at territoriet optaget.

Både hanner og hunner opretter territorier, som de forsvarer, og der er meget sjældent mere end et enkelt rødhalse-par i en have.

Skulle en anden rødhals driste sig ind på optaget område, vil den forsvarende rødhals bruge sit rødbrune bryst til at imponere. Den puster sig op og ser ”farlig ud”. Det får ofte den besøgende til at søge videre.

Hvor? I haver og parker landet over.

Hvornår? Hele året rundt.


4. På stikkerne for smagen

Ved de fleste danske strande vokser en busk med gul-orange bær, der bugner af både A-, B-, C-, og E-vitamin. Havtorn eller sandtorn, strandpil, sandtidsel, ørkenbusk, som den også kaldes.

Det kan være lidt besværligt at plukke havtorn, da der er rigeligt med torne på grenene. Men det lønner sig.

Bærrene kan spises rå, men er også gode i en lang række retter.

Havtorn kan både bruges i søde ting som marmelade, sirup og is, men går også godt i salater, brød og i alkohol som snaps.

Smagen er meget syrlig med noter af mango, passionsfrugt, mandarin, ananas og appelsin.

Hvor? Langs kyster, i klitter, på skrænter og i krat.

Hvornår? August-oktober.


5. Skrig fra flagermusen

Når mørket sænker sig, overtager skimmelflagermus luftherredømmet i de store danske byer.

Hannerne sender skrig ud på vores høreniveau (omkring 15 kHz) fra nu af og frem mod jul. Det lyder lidt som en flagline, der slår mod en flagstang.

Skimmelflagermus bor mest inde i de store byer, hvor de lever i sprækker under hustagene. De er derfor usynlige for de fleste.

København og Nordøstsjælland er det sted i verden, der har den tætteste bestand med over 200 kolonier. Men Aarhus er også godt besøgt.

I sommerperioden søger skimmelflagermusen væk fra byerne til det mere åbne land med parcelhuse og sommerhuse. Her fødes ungerne i juni og juli. Men den vender altså tilbage til byerne i efteråret.

Hvor? Primært i København, Nordøstsjælland og den østlige del af Jylland.

Hvornår? I byerne i efteråret og hen over vinteren.


Mangler du inspiration til oplevelser i naturen?

Så kom med, når Naturens Uge dykker ned under overfladen 4. til 10. september