5 spændende dyr og planter du kan opleve i naturen i juli

Fnysen og grynten i haven

Hører du højlydt fnysen, snøften og grynten fra krat og buske i haven her i sommerferien, kan det meget sandsynligt være fra pindsvin i parringshumør. En pindsvineparring er nemlig en højlydt affære.

Når en han vil bejle til en hun, cirkler han rundt om hende, mens han udstøder prustende lyde. Imens holder hun hele tiden front mod ham og udstøder fnys og snøft, mens hun er klar til at skubbe til ham med piggene, så han holder behørigt afstand.

- Når en hun er villig til parring, lægger hun forkroppen fladt mod jorden, holder piggene fladt ind mod kroppen og hæver bagkroppen. Så kan hannen bedække hende på samme måde som andre pattedyr. Så den gamle skrøne om, at pindsvin parrer sig mave mod mave, holder ikke, fortæller Marianne Krag Petersen.

Den højlydte parringsaffære foregår oftest i døgnets mørke timer. Hvis du vil øge dine chancer for at se et pindsvin i haven, kan du sætte en flad skål uden høje kanter med vand ud i haven. Det værdsætter både tørstige pindsvin og andre smådyr i haven. Men husk at det skal være vand og ikke mælk, da pindsvin ikke kan tåle mælk.

Hvor? Almindelige i hele Danmark.

Hvornår? Parringen finder som regel sted i juni og juli.

Blå blomsterøjne ved vejkanten

Cikorie er en af de vilde planter, der pryder grøftekanterne langs vores veje i sommerferien. Den er let at kende på sine klare lyseblå blomster på 4-5 cm i diameter.

Gennem tiderne er cikorie blevet brugt til mange gode formål – blandt andet som nervestyrkende, blodrensende og maveregulerende middel.

- Som spiseplante er den blevet brugt til kaffeerstatning, og den ældre del af os, husker måske stadig Richs, som er lavet af tørrede, ristede rødder af cikorie. En forædlet form for cikorie bruges i dag til den salat, vi kalder julesalat, som er en rigtig lækker lidt bitter salat, lavet af cikoriens friske skud, der er holdt i mørke under fremspiring, fortæller Marianne Krag Petersen.

En gammel legende fortæller om cikorie: Et ungt forelsket par måtte sige farvel til hinanden, fordi den unge mand var blevet kaldt i krigstjeneste og måtte drage bort fra sin elskede. Pigen længtes og hver dag kunne man se hende stå med sine klare øjne og spejde efter sin store kærlighed. Efterhånden svandt hun ind og blev mager og grå, men øjnene var stadig lyse og klare. Hendes elskede kom aldrig hjem, og pigen døde. For at minde mennesker om trofasthedens dyd, lod guderne hendes krop forvandle til en blomst – cikorien – der i dag står i vejkanten og spejder med sine store længselsfulde blå øjne.

Hvor? Vokser mest på øerne og i Østjylland – i Vestjylland trives den dårligt.

Hvornår? Blomstrer fra juli til september.

Udendørs strygerkoncert

Går du tur på marker og enge, så læg mærke til sommerens underlægningsmusik. Hvis du lytter godt efter, giver markgræshopperne en gratis strygerkoncert, der kan indeholde både elskov, drama og jalousi.

Markgræshopperne laver deres karakteristiske lyde ”sst-sst-sst” ved at stryge de lange bagben op og ned af vingerne. På bagbenene har den en række små tappe, som kaldes en fil, og på vingerne har den en ribbekant, som kaldes en skraber.

Når en han er på frierfødder, kalder han med 6-12 sst-lyde efter hinanden med 1-2 sekunders mellemrum. Når en hun kommer tæt på, går hannen over til en ”friersang”, som er mere blød i klangen end kaldesangen.

- Er hunnen klar til parring, svarer hun hannen med en sang, som fortsætter i en duet, mens de søger mod hinanden. Hvis en hun har mere end én bejler, ender det med en kappestrid, hvor hannerne synger en rivaliserende duet. Rivalsangen er mere hidsig, rytmisk og regelmæssig end de andre sange, og jo tættere hannerne kommer på hinanden, jo hurtigere synger de, fortæller Marianne Krag Petersen.

Der er omkring 16 forskellige arter af markgræshopper i Danmark. De kan være meget svære at se forskel på, men deres lyde er forskellige, og med nogen øvelse kan man kende forskel på deres sange – eller stridulation, som det kaldes, når græshopperne laver deres lyd.

Hvor? Almindelig i hele Danmark.

Hvornår? Kan høres fra omkring juni til oktober.

Kærlighedens træ blomstrer

Lindetræet bliver kaldt for kærlighedens og glædens træ – formentlig på grund af de hjerteformede blade. Og når lindens hvidgule blomster springer ud her om sommeren, giver det masser af liv og travlhed i trækronerne.

- Hvis man går ind under et blomstrende lindetræ en stille, solrig sommerdag, vil man ud over en dejlig duft få fornemmelsen at blive omgivet af en nærmest ophøjet summen. Kigger man op, vil man se humlebier, honningbier, blomsterfluer og mange andre insekter, der flyver rundt og samler en overflod af mad i form af nektar fra lindens blomster, fortæller Marianne Krag Petersen.

Linden får selvfølgelig noget igen for sine søde gaver: De mange insekter sørger for, at træet bliver bestøvet. Lindetræet er nemlig et af de få store træer, der bliver bestøvet af insekter og ikke af vinden.

Lindetræets hvidgule blomster kan også nydes af mennesker, da de kan bruges til at lave eksempelvis te og snaps.

Engang var lind et dominerende skovtræ i den danske natur. Men træet har været så populært at bruge blandt mennesker, at det har været tæt på at blive udryddet.

Hvor? Findes hist og her i skovbryn, egekrat og blandingsskove.

Hvornår? Blomstrer omkring juli måned.

Krabberne krammer

Tager du stranden i sommerferien, kan du være heldig at finde et par strandkrabber, der går rundt på havets sandbund og klamre sig til hinanden bug mod bug. Det er optakten til strandkrabbernes parring.

- Denne kæmpekrammer kan godt tage flere uger. Det skyldes, at hvis det skal lykkes for en hankrabbe at parre sig med en hunkrabbe, må han pænt vente til hun smider ”tøjet”. Først når hunkrabben skifter sin skal og stadig er blød, kan parringen finde sted, fortæller Marianne Krag Petersen.

De voksne krabber skifter typisk skjold en gang om året, og der sker altså her midt på sommeren.

Man kan se forskel på han og hun ved at undersøge halen, som ligger tæt ind under bagkroppen på strandkrabben. Hos hannen danner den en spids trekant, mens hunnen har en bred afrundet hale.

Der er rigtig mange strandkrabber i Danmark, og derfor må man gerne fange og spise dem, så de ikke tager al føden fra de andre bunddyr og fisk. Du kan læse mere om, hvordan du fanger og spiser krabber her.

Hvor? Almindelig ved kyster fra Nordsøen til Østersøen vest for Bornholm.

Hvornår? Strandkrabberne parrer sig, når hun hunnen skifter skal – typisk midt på sommeren.