Det startede med en Fødevare- og Landbrugspakke i 2016. Pakken gav - trods voldsomme protester fra bl.a. Danmarks Naturfredningsforening - landbruget mulighed for at bruge mere gødning.

Advarslen var, at de ekstra mængder kvælstof og fosfor ville give endnu større problemer for et i forvejen hårdt presset vandmiljø og i øvrigt undergrave årtiers indsats for at reducere udledningerne.

Nye tal fra Miljøstyrelsen viser, at kun to ud af 119 danske kystnære områder lever op til EU's vandkrav.

Det placerer Danmark helt i bund i EU og som en understregning af de elendige forhold, blusser der nu kraftige iltsvind op i flere havområder.

Regeringen lukker landbrugspakken

Efter pres fra EU har den nuværende regering så indført flere nye krav til landbruget om at nedbringe udledningerne.

I en pressemeddelelse fra den 4. juni lyder det, at diskussionen om landbrugspakken nu ligger bag os.

- Det er vi ikke enige i. Vi mangler simpelthen at se en beregning på den effekt, som de nye krav vil få. Jeg mener ikke, at vi som offentlighed er blevet givet mulighed for at vurdere, om der nu er gjort tilstrækkeligt. Og det, synes jeg, vi har krav på, for naturen og miljøet er vores fælles ansvar, og vi har desuden brugt enorme summer af offentlige midler på at betale efter forureneren, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Varig løsning vil gavne natur, miljø og klima

- Landbrugspakken har ikke kun kostet dyrt i kroner og ører. Den har også kostet naturen og miljøet, og vi har hverken råd til eller forståelse for at vores vandløb, søer og fjorde kollapser. Jeg efterspørger derfor, at regeringen nu lægger en helhedsplan frem med offentligt tilgængelige beregninger for at få ryddet ordentligt op efter landbrugspakken inklusive landbrugets andre nødvendige miljømål, f.eks. ammoniak, klimagasser og biodiversitet.

Vi skal finde varige langsigtede løsninger nu, siger Maria Reumert Gjerding, der også efterspørger en opdatering af landbrugspakkens samlede kvælstofregnskab.

Foreningen har blandt andet foreslået, at udtage 100.000 ha landbrugsjorder i ådale og mod åer og fjorde. Det vil ikke alene afhjælpe problemet med kvælstof i vandmiljøet men også give plads til naturen og spare store mængder CO2.

Læs mere om havet

#gyllegate

  • Fødevarer og Landbrugspakken kastede en enorm politisk debat af sig, da den blev fremlagt.
  • Der var bl.a. problemer med den baseline, der blev lagt til grund for kvælstofudledningen, og i EU var der løftede øjenbryn.
  • Danmark gik fra grøn duks til skurk og en egentlig sag om traktatbrud blev indledt.
  • Øgede iltsvind, manglende miljøindsatser og nye afsløringer af forkerte tal om udledningerne gjorde det klart, at der skulle ryddes op.
  • I 2018 slog førende vandmiljøforskere alarm over den største forringelse af vandmiljøet i mere end 30 år.
  • Efter regeringsskiftet i 2019 blev der bl.a. afsat yderligere 65 millioner kroner til oprydning efter pakken samt et krav om flere efterafgrøder, der skal optage kvælstoffet fra de dyrkede marker.
  • I juni i år bebuder regeringen så, at der på visse jorder ikke længere må bruges den samme mængde gødning, som i dag. Men det opfatter DN blot som en oprydning af et efterslæb af bebudede indsatser.

Landbrugspakken

  • I februar 2016 gjorde den daværende regering det muligt for landbruget at bruge mere kvælstof på markerne.
  • Dengang vurderede Danmarks Naturfredningsforening, at det ville skade naturen og derfor være i strid med EU's regler for miljøbeskyttelse og i øvrigt sætte de sidste 30 års indsats for et rent vandmiljø over styr.
  • Foreningen påviste også, at landbrugspakken hvilede på yderst usikre beregninger af kvælstofudledningen fra landbruget.
  • Foreningen har klaget over landbrugspakken til EU to gange. Efterfølgende har EU pålagt Danmark at beskytte vandmiljøet bedre bla. ved hjælp af flere efterafgrøder.

Vandrammedirektivet

  • Vandrammedirektivet står over de danske lovgivninger for vand – man kan se det som en europæisk grundlov for vand.
  • Direktivets mål er, at vand i Europa skal opnå som minimum god økologiske tilstand.
  • Dette mål skulle være opfyldt 2015, men dog med mulighed for udsættelse til 2027.
  • Danmark skal igang med de sidste planer for indsatserne frem mod 2027.

Nitratdirektivet

  • Også Nitratdirektivet står over de danske lovgivninger.
  • Direktivet forpligter alle medlemslande og altså også Danmark til at sørge for, at landbrugets udledning af kvælstof ikke øges. Hverken til grundvandet eller til overfladevandet.