Godt syv mia.kr. sender skatteyderne via EU årligt videre til dansk landbrug. Det sker stort set uden, at der stilles krav til, hvordan midlerne bedst tilgodeser hele samfundet. Det har regeringen nu chancen til at ændre på. Tirsdag den 1. august, udløber fristen nemlig for, at Danmark melder ind til EU-Kommissionen, at en større del af landbrugsstøtten fremover skal anvendes til grønne formål frem mod 2020.

Alarmerende tilstand i naturen

- Set i lyset af, at tilstanden af vores natur af forskerne nu kaldes alarmerende, er det indlysende, at vi ikke bare kan fortsætte, som vi plejer. Netop nu har vi chancen for at sikre en grøn omstilling af landbrugsstøtten og det sker vel at mærke uden, at midlerne går fra landbruget. Omstillingen ligger blot i, at der vil være nogle grønne krav forbundet med at modtage støtte til landbrugsdriften, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

EU's landbrugsstøtte

EU's landbrugsstøtte kan opdeles i to: En direkte støtte, som landmændene får pr. hektar jord og en indirekte støtte - landdistriktsmidlerne, som har til formål at støtte udviklingen af landbruget, styrke natur- miljø- og klimaindsatsen og sætte en bæredygtig brug af naturressourcer i landdistrikterne. I dag flyttes syv procent af den direkte støtte til landdistriktsmidlerne, men regeringen har altså nu mulighed for at øge satsen til 15 procent.

- Vi bor i verdens mest intensivt dyrkede land og med regeringens landbrugspakke fra sidste år er trykket på natur og miljø øget yderligere. Det gør os alle fattigere. Vi synes, det er på tide og rimeligt, at borgerne får fælles goder igen for de mange fælles midler, vi giver til færre og færre bedrifter indenfor erhvervet. Det er det, regeringen nu har mulighed for at sikre, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

alt
Tine Gjerløv
Presserådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 22 85 22 08

Fra og med 2016 og fire år frem vil dansk landbrug modtage 49.016.200.000 kroner i statsstøtte fra Danmark og EU. Det svarer til ca 10 mia.kr hvert år. Heraf stammer godt syv mia.kr fra EU.

Det fremgår af en opgørelse over den forventede statsstøtte til dansk landbrug 2016-2020, som Miljø- og Fødevareministeriet har lavet på opfordring fra den radikale fødevareordfører Andreas Steenberg. Læs hele svaret her

Danmark i bund

Danmark er et af de lande i EU, der flytter færrest midler fra den direkte støtte og i dag udgør landdistriktsprogrammet omkring to mia. kr. i Danmark. Men for at dæmme op for den ekstra forurening, som landbrugspakken medfører, har forligspartierne valgt at bruge mere end en milliard af landdistriktskronerne frem mod 2020 til vådområder og andre kvælstofreducerende tiltag. Det er ikke meningen med landdistriktsmidlerne, hvilket EU Kommissionen også hæfter sig ved i en landerapport. Her står:

Programmet for udvikling af landdistrikter omfatter foranstaltninger for forvaltning af græsarealer i områder med stor naturværdi og Natura 2000-områder samt en foranstaltning for overgang til og drift af økologisk landbrug. Finansieringens (dvs den danske regeringens nuværende finansiering) primære fokus ligger dog ikke på biodiversitet, men snarere på at håndtere forurening.

Bier, blomster og fugle forsvinder

- Landbruget anses som den største enkeltfaktor til, at vi mister naturværdier som sommerfugle, bier, viber og vilde blomster herhjemme. Vi kommer ikke uden om at gøre landbruget grønnere, hvis vi skal stoppe de tab. Derfor håber vi, at regeringen og ikke mindst deres støttepartiet Dansk Folkeparti nu vil være med til at sikre vores fælles danske naturværdier og særligt jo fordi, det kan gøres uden, at landbrugserhvervet mister støtte, lyder opfordringen fra Ella Maria Bisschop-Larsen. Foreningen kæmpede også i 2014 for en grønnere landbrugsstøtte – læs mere her.