For vådt. For tørt. For fjerde år i træk gør vejret det svært at afbøde alle skadevirkningerne fra de enorme mængder kvælstof, der bruges på de danske marker, og Danmark har bedt EU Kommissionen om at blive undtaget fra en række grønne krav. Tørken gør det blandt andet svært at skaffe foder nok til husdyrene, og landbruget beder blandt andet om lov til at etablere efterafgrøder senere på året.

Sol, vind, vådt, tørt

Danmarks Naturfredningsforening har forståelse for landbrugets situation. Men årets ønske om dispensation er blot den seneste i rækken. I 2017 var der for meget vand på markerne til, at der kunne etableres efterafgrøder til tiden, og sådan har hvert år sin forklaring.

Resultatet er, at der mangler efterafgrøder, der kan opsuge overskydende kvælstof efter årets hovedafgrøder, så det ikke siver til vores drikkevand og fjorde. Tilbage står, at vandmiljøet derfor modtager mere kvælstof end det kan tåle, og det er en situation, som Danmarks Naturfredningsforening ønsker stoppet.

- Vi ser nu konsekvenserne af, at det ikke er lykkedes os at forhindre næringsstofferne fra markerne i at strømme ud i vandmiljøet. Vejret kan vi ikke lige lave om på, men vi er nødt til at forholde os til, at vi bruger de forkerte værktøjer i værktøjskassen, og at vi nu skal tænke nyt, siger Thyge Nygaard, seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere om kvælstof

Efterafgrøder skal forhindre kvælstof

Efterafgrøder har gennem en årrække været et centralt virkemiddel i forsøget på at forhindre kvælstof fra de dyrkede marker i at nå vandmiljøet – herunder de lavvandede danske fjorde.

Landbrugspakken, der trådte i kraft i dyrkningsåret 2016/17, giver landbruget ret til at øge mængden af kvælstof på markerne mod, at Danmark blandt andet skal udlægge endnu flere efterafgrøder for at beskytte miljøet. Alligevel har der nu fire år i træk været søgt om dispensationer fra at etablere efterafgrøderne indenfor tidsfristerne uden, at andet er sat i stedet.

- Dermed falder det virkemiddel til jorden, og vandmiljøet beskyttes de facto ikke som planlagt. Vi foreslår, at man i stedet udtager jorder, der ligger i forbindelse med vandmiljøet, som ikke længere kan dyrkes intensivt, og vi anbefaler, at man øger græsarealet betydeligt. Begge dele holder rigtigt godt på kvælstof og fosfor, og de er ikke vejrafhængige virkemidler, siger Thyge Nygaard.

Foreningen peger også på nødvendigen af, at der nu sættes gang i jordfordeling, fordi det kan hjælpe både landbruget med at få samlet deres dyrkningsarealer og komme af med dyrkningsusikre jorde. De kan til gengæld omlægges, så de er med at dæmme op for oversvømmelser, binde CO2 og give hård tiltrængt plads til naturen.

Efterafgrøder er et centralt virkemiddel i indsatsten for at dæmme op for udledningerne af næringsstoffer til vandmiljøet. Desuden bruges også blandt andet braklægning, vådområder og minvådområder.

På den lange bane

Danmarks Naturfredningsforening mener, at landbrugsstøtten fremover skal gradueres således, at den landmand, der vil dyrke samfundsgoder såsom rent drikkevand, natur eller sikre vandmiljøet, skal have større direkte landbrugsstøtte end den, der ikke gør det.

Desuden ønsker Danmarks Naturfredningsforening en egentlig jordreform, der blandt andet fremmer økologisk jordbrug, støtter genopretning af ådale, støtter forskning og innovation i nye bæredygtige næringsstofcirkulationer, fastlægger flerårsplaner for næringsstofudledninger fra landbrugsbedrifter, indfører ophugningsstøtte til forurenende husdyrbrug og sætter betydeligt skub i jordfordeling landet over, der kan være med til at hjælpe landbruget af med jorde, der ikke længere bør dyrkes intensivt, eller få dem ekstensiveret.

Efterafgrøder:

Efterafgrøder er et udbredt virkemiddel til at tilbageholde kvælstof. Efterafgrøder kan nemlig optage kvælstof fra jorden efter, at hovedafgrøden er blevet høstet og indtil en ny afgrøde sås til foråret.

Derfor skal efterafgrøder være sået på et bestemt tidspunkt for at tilbageholde mest muligt kvælstof.

I forbindelse med Landbrugspakken er det aftalt, at der skal udlægges ca. 265.000 hektar efterafgrøder fordelt over 2017 og 2018.

EU-Kommissionen har efterfølgende bedt om, at der i 2017 og 2018 etableres yderligere cirka 29.000 hektar efterafgrøder for, at kvælstofudledningen til grundvand og kystvande ikke bliver værre. Ud over disse ekstra efterafgrøder er der også efterafgrøder, der skal etableres for at leve op til Nitratdirektivet og de grønne krav til landbruget for at modtage landbrugsstøtte.

Fjorde og kvælstof:

Danmark er et af verdens hårdest dyrkede lande, og vi bruger hele 62 pct af arealet til landbrug. Det meste pløjes, sprøjtes og gødes. Det kolliderer med de mange fjorde og lavvandede områder, der også er i Danmark.

Disse områder kan nemlig ikke tåle de store mængder næringsstoffer, der årligt udledes fra de dyrkede marker og resulterer i alger, iltsvind, fiskedød og bundvendinger.