Kvælstof

Kvælstof er uundværlig næring til planterne

Planter skal bruge kvælstof for at vokse. Det gælder både for det vilde planteliv i naturen og afgrøderne på markerne. Kvælstof er med andre ord et uundværligt næringsstof for planterne.

Desværre opstår der et stort problem for naturen, hvis der er for meget kvælstof. For meget kvælstof forekommer, når markerne bliver gødet med mere kvælstof end det, som planterne kan optage.

Landmændene kan ikke begrænse brugen af kvælstof så meget, at der ikke sker et udslip til omgivelserne. Tabet til omgivelserne kaldes ofte for udvaskning, fordi kvælstoffet slipper ud til omgivelserne, når vand på markerne tager kvælstoffet med sig og fører det videre.

Det kan sammenlignes lidt med, når små børn får mad. Her præsenteres børnene typisk for en god stor portion mad. Har du haft et småbarn i dit liv, så ved du, at det langt fra er altid, at der bliver spist op. Det er det sammen med planter. Når de præsenteres for kvælstof, så tager de det, som de kan klare, og er portionen for stor, ja, så levner de meget. På den lange bane betyder det, at der er et overskud af kvælstof. Præcis ligesom der kan være et overskud af mad på små børns tallerkener.

Det kvælstof, som planterne ikke bruger, bliver vasket ud i vores drikke- og grundvand, vores vandløb og videre til fjordene og kysterne i Danmark. Det er især i vores drikkevand og i vores fjorde og kystvande, at kvælstoffet kan gøre stor skade.

Der bliver udledt mindre kvælstof fra økologiske landbrug

Kvælstof er en del af alt landbrug i Danmark – også det økologiske. Men økologisk landbrug er ikke ligeså belastende som konventionelt landbrug. Der bliver nemlig ikke brugt kunstgødning i økologisk landbrug.

I stedet bliver afgrøderne i økologisk landbrug gødet med organisk gødning i form af bl.a. husdyrgødning og kompost og ved hjælp af afgrøder, der kan fiksere kvælstof fra luften.

Kort fortalt betyder det, at kvælstofudvaskningen fra økologiske marker er mindre end fra konventionelt dyrkede marker. Derfor bliver risikoen for at udlede store mængder kvælstof til den omkringliggende natur også væsentlig nedsat hos de økologiske landmænd.

Kvælstofs effekt på vandmiljøet

Når der er et kvælstofoverskud på markerne, så bliver det transporteret med regnvand ud til vandløb, søer og fjorde.

Et højt kvælstofniveau i fjorde kan føre til iltsvind om sommeren. Iltsvind opstår nemlig, når der dannes mange alger i vandet. Jo mere kvælstof, jo flere alger dannes der.

Når der er mange alger i eksempelvis en fjord, så vil der også være flere alger, der dør. Døde alger ryger ned på bunden, hvor de ligger og forrådner. Det danner et mudret lag, som kan gøre vandet uklart. Det kan betyde, at vegetationen på bunden ikke får nok lys og begynder at forsvinde.

I forrådnelsesprocessen bruger algerne af ilten i vandet. Mange døde alger bruger meget ilt. Det betyder, at dyr som søstjerner og muslinger dør af iltmangel, og fisk flygter hen til områder, hvor der er ilt.

Er der rigtig meget iltsvind, så kan fisk også begynde at dø af iltmangel. I værste tilfælde kan iltsvindet blive så stort, at det fører til en såkaldt bundvending. Når det sker, så dør alt livet i vandet.

Kvælstof og drikkevand

Vores drikkevand kommer fra grundvandet i Danmark. Derfor er det vigtigt, at grundvandet ikke forurenes, så vi ikke længere kan drikke det.

I kvælstof findes der nitrat, som er sundhedsskadeligt i drikkevandet. I dag er grænseværdi for, hvor meget nitrat, der må være i drikkevandet 50 mg/l. Der er dog flere studier, der viser, at langt mindre mængder kan have en negativ effekt på vores helbred, eksempelvis øges risikoen for tarmkræft ved langt mindre mængder end 50 mg/l.

Grundvand er også et vigtigt led i naturens kredsløb. Når grundvand strømmer ud til vandløb, søer og grundvandsafhængige naturområder som enge og moser, medbringes det nitrat, der er udledt til grundvandet fra markerne. Grundvand med for meget nitrat kan derfor også være med til at belaste natur og miljø.

I Danmark er vi forpligtet til at begrænse kvælstofudledning til vores grundvand. Dvs. både det grundvand, vi ikke henter op som drikkevand, og det grundvand, som vi henter op og bruger til drikkevand. Det dikterer nitratdirektivet.

Desværre viser grundvandsmålinger fra GEUS, at grundvandet har et alt for højt niveau af kvælstof.