Kvælstof er uundværlig næring til planterne

Planter skal bruge kvælstof for at vokse. Det gælder både for det vilde planteliv i naturen og afgrøderne på markerne. Kvælstof er med andre ord et uundværligt næringsstof for planterne.

Desværre opstår der et stort problem for naturen, hvis der er for meget kvælstof. For meget kvælstof forekommer, når markerne bliver gødet med mere kvælstof end det, som planterne kan optage.

Landmændene kan ikke begrænse brugen af kvælstof så meget, at der ikke sker et udslip til omgivelserne. Tabet til omgivelserne kaldes ofte for udvaskning, fordi kvælstoffet slipper ud til omgivelserne, når vand på markerne tager kvælstoffet med sig og fører det videre.

Det kan sammenlignes lidt med, når små børn får mad. Her præsenteres børnene typisk for en god stor portion mad. Har du haft et småbarn i dit liv, så ved du, at det langt fra er altid, at der bliver spist op. Det er det sammen med planter. Når de præsenteres for kvælstof, så tager de det, som de kan klare, og er portionen for stor, ja, så levner de meget. På den lange bane betyder det, at der er et overskud af kvælstof. Præcis ligesom der kan være et overskud af mad på små børns tallerkener.

Det kvælstof, som planterne ikke bruger, bliver vasket ud i vores drikke- og grundvand, vores vandløb og videre til fjordene og kysterne i Danmark. Det er især i vores drikkevand og i vores fjorde og kystvande, at kvælstoffet kan gøre stor skade.

Der bliver udledt mindre kvælstof fra økologiske landbrug

Kvælstof er en del af alt landbrug i Danmark – også det økologiske. Men økologisk landbrug er ikke ligeså belastende som konventionelt landbrug. Der bliver nemlig ikke brugt kunstgødning i økologisk landbrug.

I stedet bliver afgrøderne i økologisk landbrug gødet med organisk gødning i form af bl.a. husdyrgødning og kompost og ved hjælp af afgrøder, der kan fiksere kvælstof fra luften.

Kort fortalt betyder det, at kvælstofudvaskningen fra økologiske marker er mindre end fra konventionelt dyrkede marker. Derfor bliver risikoen for at udlede store mængder kvælstof til den omkringliggende natur også væsentlig nedsat hos de økologiske landmænd.

Kvælstofs effekt på vandmiljøet

Når der er et kvælstofoverskud på markerne, så bliver det transporteret med regnvand ud til vandløb, søer og fjorde.

Et højt kvælstofniveau i fjorde kan føre til iltsvind om sommeren. Iltsvind opstår nemlig, når der dannes mange alger i vandet. Jo mere kvælstof, jo flere alger dannes der.

Når der er mange alger i eksempelvis en fjord, så vil der også være flere alger, der dør. Døde alger ryger ned på bunden, hvor de ligger og forrådner. Det danner et mudret lag, som kan gøre vandet uklart. Det kan betyde, at vegetationen på bunden ikke får nok lys og begynder at forsvinde.

I forrådnelsesprocessen bruger algerne af ilten i vandet. Mange døde alger bruger meget ilt. Det betyder, at dyr som søstjerner og muslinger dør af iltmangel, og fisk flygter hen til områder, hvor der er ilt.

Er der rigtig meget iltsvind, så kan fisk også begynde at dø af iltmangel. I værste tilfælde kan iltsvindet blive så stort, at det fører til en såkaldt bundvending. Når det sker, så dør alt livet i vandet.

Risiko for iltsvind i sensommeren

I løbet af de første måneder af året begynder opblomstringen af alger. Jo mildere forår og jo varmere sommer - jo større er risikoen for iltsvind i løbet af højsommeren og sensommeren.

Algevæksten aftager igen i løbet af vinteren. Samtidig blæser det mere i de kolde måneder, så vandet omrøres. Omrøringen er med til at skylle kvælstoffet i vandet længere og længere væk fra kysterne. Omrøringen betyder også, at vandet får tilført ilt direkte fra luften. Præcis ligesom en iltpumpe gør det i et akvarie.

Vintermånederne kan derfor være til hjælp for naturen i vores kyster og fjorde. Men desværre er der gennem mange år udledt alt for meget kvælstof til, at iltning og omrøring i de kolde måneder er nok.

Aktiviteten med alge-opblomstring og forrådnelse på havbunden betyder, at der her er en kvælstofpulje, som på ny indgår i systemet, når de varme måneder kommer igen. Dermed kommer den gamle pulje af kvælstof oveni den nye tilførsel af kvælstof.

Særligt udsatte områder:

Hvert år ser vi flere eksempler på iltsvind rundt omkring i Danmark. Limfjorden, Mariager Ford og Lillebælt er særligt udsatte områder:

  • Limfjorden:
    • Belastning: 11.911,2 tons/år
    • Målbelastning: 7.758,1 tons/år.
  • Mariager Fjord:
    • Belastning: 880,1 tons/år
    • Målbelastning: 586,0 tons/år.
  • Lillebælt/Jylland:
    • Belastning fra Jylland: 3.739,7 tons/år
    • Målbelastning fra Jylland: 2.550,4 tons/år.
  • Lillebælt/Fyn:
    • Belastning fra Fyn: 1.584,7 tons/år
    • Målbelastning fra Fyn: 381,6 tons/år.

Belastning = den årlige udledning af kvælstof til et vandområde

Målbelastning = hvor meget den årlige udledning af kvælstof til et vandområde skal nedbringes til for at fjorden kan opnå god økologisk tilstand.

Kilde: Vandområdeplan 2015-2021

Kvælstof og drikkevand

Vores drikkevand kommer fra grundvandet i Danmark. Derfor er det vigtigt, at grundvandet ikke forurenes, så vi ikke længere kan drikke det.

I kvælstof findes der nitrat, som er sundhedsskadeligt i drikkevandet. I dag er grænseværdi for, hvor meget nitrat, der må være i drikkevandet 50 mg/l. Der er dog flere studier, der viser, at langt mindre mængder kan have en negativ effekt på vores helbred, eksempelvis øges risikoen for tarmkræft ved langt mindre mængder end 50 mg/l.

Grundvand er også et vigtigt led i naturens kredsløb. Når grundvand strømmer ud til vandløb, søer og grundvandsafhængige naturområder som enge og moser, medbringes det nitrat, der er udledt til grundvandet fra markerne. Grundvand med for meget nitrat kan derfor også være med til at belaste natur og miljø.

I Danmark er vi forpligtet til at begrænse kvælstofudledning til vores grundvand. Dvs. både det grundvand, vi ikke henter op som drikkevand, og det grundvand, som vi henter op og bruger til drikkevand. Det dikterer nitratdirektivet.

Desværre viser grundvandsmålinger fra GEUS, at grundvandet har et alt for højt niveau af kvælstof.

Kvælstofudledningen skal formindskes

Siden 1980’erne har kvælstofs ødelæggende effekt på vandmiljøet været på politikernes radar. Derfor har der også gentagende gange været forskellige tiltag, der skulle sørge for, at landbrugets kvælstofudledning blev mindre.

Desværre har tiltagende ikke været tilstrækkelige, og landbruget udleder stadig alt for meget kvælstof til naturen og miljøet.

Det kan konkret ses på de 119 vandområder, som vi har i Danmark. Her er blot to af dem i såkaldt god tilstand.

Danmark har forpligtet sig til at nedbringe udledningen af kvælstof igennem det såkaldte vandrammedirektiv. Det er bare ét ud af fire initiativer, som Danmark er forpligtet til at overholde.

Udover vandrammedirektivet, så er vi forpligtet af nitratdirektivet, habitatdirektivet og grundvandsdirektivet.

Alle direktiverne er sat i værk for at forbedre og sikre vandmiljøerne i de europæiske lande.

De fire direktiver, der skal beskytte vandet:

  • Nitratdirektivet fra 1991 forpligter Danmark og øvrige medlemslande i EU til at forebygge og nedbringe forurening af grundvand og overfladevand med nitrat.
  • Vandrammedirektivet fra 2000 pålægger os at opnå god tilstand i vandløb, søer, kystvande og grundvand.
  • Grundvandsdirektivet fra 2006 er et supplement til vandrammedirektivet og kræver bl.a., at nitratkoncentrationen ikke må overskride 50 mg/l.
  • Habitatdirektivet fra 1992 forpligter os til at bevare udvalgte naturtyper og arter, der er karakteristiske, sjældne eller truede i EU. I Danmark er der udpeget 269 habitatområder og 257 Natura 2000-områder - Når det gælder beskyttelsen og indsatsen i vandløb, søer og kystvande er planen en integreret del af de vandområdeplaner.

Danmarks Naturfredningsforening arbejder for mindre kvælstof

Kvælstofindholdet og størrelsen af kvælstofudledningen til de fleste vandområder eller natur, uanset om det er grund- eller drikkevand, naturområder på land eller i havet, er en af de afgørende faktorer for naturtilstanden.

I grund- og drikkevand er det koncentrationen af kvælstof som nitrat, som har betydning. Både i Europæisk og national sammenhæng er det indholdet, der er sat kriterier for.

For havet og naturområder på land er det i højere grad mængden af kvælstof, der har betydning. En for stor tilførsel ændrer nemlig det biologiske system i en negativ retning.

Kvælstofudledningen til fjorde og kystvandene er i dag for stor, og en af de vigtigste årsager til, at naturtilstanden under vand mange steder er i ringe tilstand.

Danmarks Naturfredningsforening arbejder for at få kvælstofudledningen bragt ned, så vi kan opnå en god økologisk tilstand for naturen i fjordene og langs kysterne.

Det er Danmark i øvrigt også forpligtet til. Senest i 2027 skal der således være gennemført de nødvendige indsatser for, at udledningen er nedbragt, så der igen kan komme god økologisk tilstand i fjorde og kyster.

Vi mener, at en af de helt centrale indsatser til at få nedbragt kvælstofudledningen er at udtage lavbundsarealer, der i dag bliver dyrket i landbruget. En ekstensivering af lavbundsarealerne vil samtidig kunne være et stort løft for det vilde plante- og dyreliv.

Samtidig vil udtagne lavbundsarealer kunne tjene som vandparkeringsområder og dermed være med til at mindske risiko for oversvømmelser. Udtagningen vil ydermere have en gavnlig klimaeffekt.

alt
Lisbet Ogstrup
Landsbrugspolitisk seniorrådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 19 32 09

Hvad kan du gøre?