Hver tiende af knapt 1700 undersøgte drikkevandsboringer har et for højt niveau af sprøjtegifte. I langt de fleste boringer, og flere end hidtil antaget, finder man Desphenyl-Chloridazon, der er et nedbrydningsprodukt fra et sprøjtemiddel, der blev brugt frem til 1996.

Det viser et nyt notat fra GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

- Det er en fuldbyrdet skandale, at vi har tilladt os at gamble med den uden sidestykke mest værdifulde ressource, vi har. Det er uhørt, at nogle ganske få føler sig berettiget til at ødelægge drikkevandet for eftertiden og nu må Folketinget handle, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Voldsom forurening

Notatet fra GEUS viser, at forekomsten af Desphenyl-Chloridazon i grundvandet har et større omfang, end set fra andre pesticider. Desuden findes stoffet i en større andel af boringerne og i en højere koncentration, end sædvanligt.

Undersøgelsen af de 1698 aktive boringer er med få undtagelser sket i 2017. Der er fundet rester af sprøjtegifte i én ud af fire boringer, og i 164 drikkevandsboringer eller i hver 10. boring, ligger forureningen over grænseværdien.

- Fortidens synder, siger politikerne som undskyldning for ikke at handle. Det er uacceptabelt. For som årene går bliver vi ved med at finde sprøjtegifte eller rester af dem i vores vand. Vi skal have udlagt sprøjtefrie zoner, der hvor grundvandet dannes og der, hvor vi har vores drikkevandsboringer. Kortmaterialet ligger klart. Det er beror alene på politisk afmagt, at intet er sket, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Kommuner forsvarer rent vand

Mens politikerne på Christiansborg tøver, så er en række kommuner gået i gang med at forsvare borgernes rene drikkevand. Det har til gengæld udløst retssager mod kommunerne og borgerne fra landbrugets interesseorganisation. For eksempel i Aarhus Kommune, hvor kommunalbestyrelsen har været nødsaget til at udstede påbud mod at anvende sprøjtegift i indvindingsområderne, fordi der er konstateret sprøjtegift i godt hver tredje vandværksboring i kommunen.

- Vi bakker kommunerne op. Selvfølgelig skal de af al magt beskytte det rene drikkevand. Men det er ærligt talt skandaløst, hvis ikke Folketinget nu træder i karakter og handler på de nye tal. For en ting står desværre helt fast. Det er ikke sidste gang, vi finder sprøjtegifte i det vand, vi drikker hver dag, siger Bisschop-Larsen.

alt
Tine Gjerløv
Chefrådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 22 85 22 08

DN mener

  • Vi skal udlægge boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvor sprøjtegift er forbudt.
  • Vi skal lave sprøjtefrie områder, der hvor vores drikkevand bliver dannet.
  • Vi skal få haveejerne til at lægge giftsprøjten væk.
  • Vi skal øge bevidstheden om, at vi skal passe på grundvandet.
  • Vi skal fremme økologisk jordbrug, som ikke bruger sprøjtegift.
  • Vi skal teste sprøjtegifte under danske forhold inden de godkendes i Danmark.

Forureningen er massiv

DANVA, der er vandselskabernes brancheorganisation forudser, at der skal drastiske og meget dyre løsninger til. Direktør Carl Emil Larsen siger til DR Nyheder:

- Det er meget massivt, og jeg kan ikke se, hvordan vi skal kunne holde til det fremadrettet. Måske er vi nødt til at rense vandet, der hvor det er værst, og så forudser jeg, at vi mange steder er nødt til at erstatte boringer.

Og det bliver dyrt for forbrugerne, advarer direktøren og fortsætter: - Det er en markant omkostning at lave en ny indvindingsboring. Vores erfaring er, at det koster to til fem millioner kroner per boring.