DN: Ny strategi for sprøjtemidler er skridt i den rigtige retning
Et flertal i Folketinget er blevet enige om en ny sprøjtemiddelstrategi. Der er rigtig mange gode takter i aftalen, hvor bl.a. de mest belastende sprøjtemidler bliver dyrere.Glyfosat bliver nu forbudt som ”høsthjælp” til alle afgrøder. De mest belastende sprøjtemidler bliver dyrere. Sådan lyder nogle af de positive overskrifter i den nye sprøjtemiddelstrategi, som et flertal i Folketinget er blevet enige om.
Målene for at nedbringe pesticidforbruget er dog ikke ambitiøse nok, og de alt for mange dispensationer til at anvende forbudte stoffer er ikke strammet godt nok op.
Præsident for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding udtaler:
- Jeg er godt tilfreds med, at ambitionerne i denne aftale er væsentlig højere end i de foregående pesticidaftaler. Jeg er især glad for, at de værste sprøjtemidler bliver dyrere, og at glyfosat nu endelig bliver forbudt som ”høsthjælp”. Glyfosat er et ukrudtsmiddel og ikke et middel til at sprøjte ud på afgrøderne for at få dem til at modne ensartet.
- Det konkrete mål for, hvor langt ned pesticidforbruget og dermed pesticidbelastningen skal inden 2026, er ikke ambitiøst nok. Det ligger kun lidt under gennemsnittet for de seneste tre år. Jeg vil derfor opfordre til, at aftalepartierne ex i slutningen af 2023 laver en evaluering af effekterne af aftalen. Er pesticidforbruget stadig på vej ned, stagnerer det eller er det på vej op? Og så træffer nødvendige tiltag til at få forbruget markant ned.
- Vi har gennem årene været meget kritiske overfor det, vi har set, som alt for lemfældige uddelinger af dispensationer i Miljøstyrelsen til anvendelse af forbudte stoffer. Det bliver nu mere gennemsigtigt og praksis skærpet. Men jeg havde gerne set, at dispensationer for brug af forbudte pesticider kom til at ligge i ministeriet, så der kom mere politisk ansvar på området. Derfor bør det fortsat følges tæt, for at se, om praksis i Miljøstyrelsen reelt ændrer sig.
- Jeg er glad for, at der nu bliver prioriteret midler af til at forske i om afstandskrav mellem marker der sprøjtes og hen til beboelse er store nok. Vi er nødt til at få mere viden om de sundhedsmæssige konsekvenser ved brug af pesticider for mennesker, der bor i nærheden, og på det omkringliggende miljø.”
- Det peger også fremad, at den teknologiske udvikling, som gør præcisionssprøjtning mulig, bliver inkluderet i strategien. Det kan reducere forbruget af sprøjtegift væsentligt. Vi havde dog gerne set, at nogle konkrete virkemidler var blevet gjort obligatoriske allerede nu, slutter Maria Reumert Gjerding.
