Naturen i Danmark har brug for et løft.

Men lige nu mangler private jordejere incitamenter til at skabe og bibeholde natur på deres arealer.

Derfor er Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Industri nu gået sammen om et politisk udspil om at fritage beskyttede naturarealer for at betale skat - også kaldet grundskyld.

- Danmark halter bagefter, når det handler om at gøre en indsats for naturen. Derfor er jeg rigtig glad for, at Dansk Industri og Danmarks Naturfredningsforening står sammen om et reelt bud på, hvordan vi får skabt mere og bedre natur på særligt de private arealer, siger politisk direktør i Dansk Industri Emil Fannikke Kiær:

- Det er helt nødvendigt, at vi tænker de private arealer mere med som en del af indsatsen, end det har været gjort hidtil.

Fritagelsen bør gælde for arealer beskyttede under naturbeskyttelsesloven – også kendt som paragraf 3-arealer.

Ifølge Miljøministeriet er omkring 420.000 hektar i dag beskyttet gennem naturbeskyttelseslovens § 3. Det svarer til godt 10 procent af Danmarks areal.

Omkring 350.000 hektar er privatejede.

Mere natur i Danmark

Danmarks Naturfredningsforening kæmper hver dag for mere plads til naturen.

Vil du være med til at give den danske natur en hånd?

Langt fra internationale naturmål

De senere år har der politisk været stort fokus på naturen på de statslige arealer. Der er lavet politiske aftaler om mere urørt skov, om 15 naturnationalparker, og senest har den regeringen meldt ud, at man vil lave yderligere fem naturnationalparker på offentlige arealer.

Det er godt, men processen går desværre for langsomt og udfordringerne er store, mener præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.

- Vi står i en biodiversitetskrise, hvor arter uddør i et historisk højt tempo, og den danske natur er under et ekstremt pres. Danmark er bundskraber i EU, når det gælder andelen af landarealet udpeget til beskyttet natur, siger hun.

Læs også: Nye regler straffer små landejendomme med natur

Maria Reumert Gjerding tilføjer, at Danmark samtidig presses af både EU og FN, hvor der er vedtaget ambitiøse planer om mere beskyttet natur.

- Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu kan stå sammen om de her anbefalinger, som vil kunne styrke incitamenterne til at skabe mere og bedre natur på private arealer, for det mangler i den grad i dag.

- Vi mener, at naturen skal være skattefri - nøjagtig som man i dag fritager andre ydelser og produkter for skat, fordi de løser en særligt samfundsmæssig opgave. Det gælder fx aviser, sundhedsydelser, undervisning og velgørende organisationer. Formålet er at give de danske grundejere et tydeligt incitament til at skabe mere natur på deres ejendomme.

Tabet af biodiversitet koster dyrt

Ifølge Danmarks Naturfredningsforenings vurdering vil den samlede pris for en skattefritagelse af disse arealer formentlig ikke overstige et beløb på 100 millioner kroner om året i tabte skatteindtægter.

Det beløb skal ses i lyset af, at den nylige beregning af Danmarks grønne bruttonationalprodukt viste, at tabet af biodiversitet samlet koster Danmark 107 milliarder kroner årligt.

Ifølge EU's vurderinger vil den samfundsmæssige gevinst ved genopretningen af naturen i Danmark være cirka 22,3 milliarder kroner om året.

Læs også: Hvad er en CO2-afgift - og hvad skal vi bruge den til?

Natur skal belønnes

Forligskredsen bag den seneste skatteaftale om boligbeskatning har netop besluttet, at der skal udarbejdes en særlig naturkategori, så mindre landejendomme, der ønsker at omlægge jord fra produktion til natur, ikke bliver beskattet uforholdsmæssigt hårdt.

Beslutningen om en naturkategori kom efter, at det kom frem, at særligt mindre landejendomme ville blive beskattet ekstra hårdt med det nye skattesystem.

Derved kunne de altså blive tvunget til at opgive naturarealer eller frasælge dem til store industrilandbrug.

- Naturen skal skattefritages i den løsning, som politikerne nu skal til at sætte sig ned for at finde. En skattefritagelse af §3 natur vil sikre et positivt incitament for ejere af mindre landejendomme til at bibeholde og etablere naturarealer, siger Maria Reumert Gjerding.

Det kan betale sig

Potentialet er da også ganske stort. For en skattefritagelse af natur kan samtidig være med til at sikre den natur, som i dag er på mange af brakarealerne i landbruget.

Der var i 2022 ifølge Danmarks Statistik 101.180 hektar brakmarker i landbruget, hvoraf 91.765 hektar ikke modtager tilskud.

En skattefritagelse vil give landmændene incitament til at registrere og dermed bevare naturen på arealerne og dermed øge det danske areal med beskyttet natur markant.

Mange af arealerne er i dag omfattet af en permanent genopdyrkningsret og bliver derfor ikke registreret som §3 natur. Men et positivt incitament for at eje natur i form af en afgiftsfritagelse vil kunne ændre dette.

Skattefrihed vil samtidig kunne få både små og store lodsejere til aktivt at udtage marginale landbrugsarealer til naturformål, da mange både vandlidende og grovsandede arealer ikke har den store dyrkningsværdi.

- Skattefrihed for naturarealer vil være en meget billig måde for samfundet at få forøget vores naturareal på i forhold til alternativer som erstatninger eller opkøb af jord til markedspris, siger Maria Reumert Gjerding.

Skattefrihed vil give incitament til at skabe natur på private arealer. Samtidig vil borgerne få noget igen for deres skattekroner, fordi de nye naturarealer har en rekreativ værdi. Efter de gældende regler i naturbeskyttelsesloven er der nemlig offentlig adgang til uhegnede og udyrkede arealer i det åbne land, såfremt der er lovlig adgang fra offentlig vej eller sti, lyder det fra præsidenten i Danmarks Naturfredningsforening.

- En skattefritagelse fastholder den private ejendomsret, men giver jordejerne et positivt incitament til at udvikle natur på deres ejendom.

Det foreslår DN og DI

  • Arealer, som er udpeget efter §3 i naturbeskyttelsesloven, skal fritages for at betale grundskyld.

  • Der kan være arealer, hvor der er planlagt en naturindsats, men hvor arealerne endnu ikke er registreret som §3 natur. Derfor bør arealer, hvor der bliver tinglyst et forbud mod jordbehandling, gødskning og sprøjtning også fritages for at betale grundskyld. Dermed vil arealer med klima-lavbundsprojekter også blive medtaget.

  • For skove bør skattefriheden gælde for arealer hvor der laves en bindende aftale om urørt skov.
alt
Kasper Pihl Møller
Chefrådgiver for presse og public affairs
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 26 81 62 28

Hjælp os med at kæmpe for naturen