Drastisk tilbagegang for naturen i skovene
Ny rapport viser en kraftig forværring af naturen i de danske skove. Det har konsekvenser for de mange arter, der lever i skovene.Naturen i de danske skove er i voldsom tilbagegang. Det viser den nye årlige rapport fra Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur, NOVANA. Der er tegn på en forværring for fire ud af ti naturtyper i skovene, mens der for ingen af naturtyperne er vurderet en fremgang. Der er også sket et kraftigt fald i døde træer.
Det er stærkt bekymrende for biodiversitet i skovene ifølge præsident for præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding:
- Rapporten viser tydeligt, at naturtilstanden i skovene er i tilbagegang. Der ligger færre døde træ i skovene. Og det er et problem, fordi de døde træer udgør en central del af fundamentet for hele skov-økosystemet, ved at være udgangspunkt for insekt- og fugleliv, siger hun.
Døde træer er hjemsted for mange arter
Når træer falder sammen, bliver de ofte taget væk fra skovbunden. Derfor falder mængden af dødt træ i skovene. Men der er ingen grund til hovedrengøring i naturen, for gamle træer og dødt ved bidrager til øget biodiversitet. De gamle, hule træer fungerer både som bolig og forrådskammer for mange dyr.
Resultater om naturtilstanden i skovene fra NOVANA-rapporten
- I 4 af de 10 naturtyper er der registreret et fald i antal arter.
- For 4 af 10 naturtyper er der sket en forværring.
- For ingen af de 10 naturtyper er der sket en fremgang.
- For 5 af de 10 naturtyper er der et fald i mængden af dødt ved (døde træer, stammer og grene)
Mange dyr – især insekter – lever i gamle træstammer og grene. Af den grund er det vigtigt, at de ikke bliver taget væk fra naturen, siger Nora Skjernaa Hansen, der er skovpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening:
- Døde træer er ideelle levesteder for mange dyr, planter og svampe. Hver gang, vi fælder et træ, så er det bedst for naturen at give træet en ny plads i systemet, og det gør vi bedst ved at lade det ligge, siger hun.
Særligt om vinteren er småfuglene afhængige af døde træer. De lever primært af de insekter, der er under barken. En ny, global undersøgelse har netop vist, at insektarter på verdensplan er i tilbagegang. Derfor er det afgørende for naturens økosystem, at de har de rette levevilkår, som deres hjemsted i døde træer og dødt ved.
Fem dyr, der lever i døde træer
Skovmår
Skovmåren er et af Danmarks mest sjældne pattedyr. Den er sky og lever dybt inde i skove – specielt store nåle- og løvskove, hvor den er helt uforstyrret. Årsagen til at skovmåren er så sjælden i dag, er det intensive skovbrug, hvor gamle, hule træer bliver fjernet. Det er her den bygger rede og yngler.
Vidste du?
- I 1930'erne blev skovmåren fredet i Danmark. Bestanden var på det tidspunkt meget lille, fordi arten var attraktiv som jagtbytte.
Natugler
Hule træer er også hjemsted for mange ugler. De har brug for gamle træer med sprækker eller huller, fordi de også yngler her. I mangel på hulrum i træer, så søger de hen til opsatte redekasser.
Natuglen er den mest almindelige ugle i Danmark. Den holder sig til sit hjem det meste af livet. Det er sjældent, at den bevæger sig mere end omkring 10 kilometer væk fra der, hvor den er opvokset. Som navnet antyder, så er natuglen aktiv om natten og om dagen sidder den i sit redehul i træet eller i en redekasse.
Eremitbille
En af Danmarks største biller er eremitbillen, som de færreste har set med egne øjne i naturen.
Den er sjælden og lever i gamle, hule træer. Billen lever fire år som larve i det samme træ og senere bliver den til en bille. Den lever dog kun i en måned og så dør den.
På grund af denne livsform, så er den meget følsom over for ændringer i naturen. Og den kan ikke overleve uden mørnede, gamle træer.
Vidste du?
- Slægtsnavnet Osmoderma betyder ”Den der lugter fra huden”. Billen lugter af rådden frugt. Det er en parringsduft, som hannen bruger til at tiltrække hunner til deres træ.
Spætter
For spætten er de døde, hule træer et overdådigt spisekammer. Den bruger sit karakteristiske næb til at hakke ind i den mørnede træstamme, så den kan spise larver og andre insekter, der gemmer sig her.
Spættens tunge er fire gange så lang som næbbet. På tungen har den klæbrige modhager, som den bruger til at fange insekter med. Det er smart når den skal fange føde i et hult træ.
Vidste du?
- På et år slider spætten tre gange længden af sit næb af. Ligesom menneskers negle, så vokser næbbets hornlag hele tiden i takt med at det bliver slidt i spidsen.
Flagermus
De fleste flagermusarter i Danmark har hjemsted i træer. De søger træer med hulrum, sprækker eller hule grene, hvor de kan klemme sig ind.
Mange flagermus bruger flere træer på en gang og flyver rundt mellem dem. De er afhængige af flere tilholdssteder i tilfælde af, at et af deres gamle træer forgår. Derfor har de behov for grupper af gamle eller døde træer, hvilket er sjældent i de danske skove.
Flagermus er en af de få dyrearter, der lever af nataktive insekter, som myg og natsværmere. De spiller derfor en vigtig rolle for balancen i skovens økosystem.
Hjælp dyrene i din have
Det er ikke kun i skovene, at døde træer er til gavn for naturen og dyrene. I din egen have kan du også lade dødt ved ligge. Det gælder både hele træer, men også grene og kviste.
Hvis du har et gammelt træ i haven, så lad det stå og dø. Hvis du ikke har plads i haven til at lade et væltet træ ligge, så kan det være en god idé at fjerne kronen på træet. Derefter kan du begynde at holde øje med, hvordan træet langsomt bliver nedbrudt til gavn for naturen.
Grene og kviste har også positive virkninger, når det bliver liggende. Du kan samle blade, kviste og grene i en kvasbunke i stedet for at rydde det væk. En kvasbunke er et godt levested for smådyr og svampe. De er med til at nedbryde materialet.
Læs mere om, hvilke fordele der er ved at lade døde træer ligge i haven.
