Skovmåren er listet som sjælden på den danske rødliste over truede arter. Den er, i modsætning til husmåren der må jages og reguleres, totalfredet. Da de to arter imidlertid ligner hinanden til forveksling, er der desværre eksempler på, at skovmår er nedlagt ulovligt.

Skovmåren er på størrelse med en kat. Kroppen måler 50 cm og halen 20-25 cm. Hannen er større end hunnen og kan veje mere end 2 kg.

Skovmårens pels er mørkebrun. På halsen og brystet er pelsen gullig til æggegul. Den nære slægtning husmårs halsplet er næsten hvid.

Skovmåren foretrækker gamle skove

Skovmåren findes over det meste af landet og primært i større og gamle skove. Her yngler den typisk i hule gamle træer.

Skovmåren er et nataktivt rovdyr og ses sjældent om dagen. Den er yderst adræt og kan ubesværet suse op og ned af træstammerne og fange egern eller hvad der byder sig af gnavere, fugle og insekter. I hårde tider om vinteren kan den også være tvunget til at spise ådsler.

Når skovmåren har fanget fugle, bider den de større fjer af, i modsætning til rovfugle, som trækker fjerene ud.

Ellers ved man ikke meget om skovmårens levevis i Danmark – typisk siger man, at den i modsætning til husmåren ikke så gerne opholder sig i eller nær bebyggelse eller i det åbne land. Omvendt ved man fra Sverige, hvor der ikke findes husmår, at skovmåren gerne opholder sig nær huse.

Skovmår yngler i foråret

Skovmåren parrer sig i juni-august. Efter parringen går det befrugtede æg i dvale. Selve fosterudviklingen begynder først i senvinteren og tager omkring en måned.

De tre til fem unger fødes typisk i april, hvor der begynder at være masser af mad igen. Denne form for ”timing” af fødslen til forårets føderigdom kaldes ”forsinket drægtighed”.

Ungerne opholder sig i reden et par måneder og er derefter under oplæring i yderligt nogle måneder, indtil de fra omkring september er helt uafhængige.

I sensommeren og efteråret spreder årets unger sig for selv at etablere et territorium. I den periode krydser dyrene derfor vejene, og mange dyr køres ned og dør.

Skovmåren er nataktiv og svær at spotte

Det er vanskeligt at opleve skovmåren i naturen, dels fordi den er nataktiv, dels fordi den er svær at få øje på.

Muligvis kan man dog få hjælp fra en uventet kant til at opsøge skovmår. Nyere erfaringer tyder på, at det farlige spektakel, som man lejlighedsvist kan høre fra råger i et skovområde, kan skyldes et skænderi mellem rågerne og en skovmår.

Der kan dog også være tale om f.eks. en natugle eller andre rovdyr – men der er set skovmår i centrum for et sådant rågespektakel.

Svært at holde styr på de små mårdyr

I Danmark har vi et ret godt kendskab til de store mårdyrs levevis, udbredelse og valg af levesteder. De store mårdyr omfatter bl.a. odder og grævling.

Sådan forholder det sig ikke med de små mårdyr – brud, lækat, ilder, skovmår og husmår. De er meget svære at observere og overvåge.

Vi mangler kendskab til deres udbredelse over landet, hvilke typer levesteder de foretrækker og deres sundhedstilstand.

Læs mere om truede arter

Hvad gør Danmarks Naturfredningsforening?

Danmarks Naturfredningsforening arbejder for at forbedre den nationale overvågning af de små mårdyr. Man er nødt til at vide om bestandene er faldende, så man kan sætte ind med en målrettet indsats, hvis det er tilfældet.

Tidligere er der fundet meget store mængder af rottegift i små mårdyr, og grundlæggende aner man ikke, hvordan bestandene har det.

Sammen med forskere arbejder DN for at få sat konkrete projekter i gang.

Læs mere om truede dyr

alt
Bo Håkansson
Seniorrådgiver naturpolitik og artsforvaltning
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 22 27 51 57

Hvad skal du gøre hvis du finder en død skovmår?

Hvis du finder et trafikdræbt mårdyr, må du meget gerne aflevere det til os.

Du kan aflevere det til os på et af Naturstyrelsens kontorer, hvor der er opstillet kasser til indsamlingen.

Husk at vedlægge en seddel

Når du afleverer dyret, er det meget vigtigt, at du vedlægger en seddel med dit navn, findsted og dato.

Dyrene bliver undersøgt af Aarhus Universitet. Dine oplysninger om findestedet vil indgå i opdateringen af vores viden om de enkelte arters udbredelse.

Hvis du har taget et foto af dyret, og er nysgerrig for at få det artsbestemt, kan du maile et foto til biolog Bo Håkansson på boh@dn.dk.

Her kan aflevere trafikdræbte mårdyr

Jylland

Mosskovgård, Møldrupvej 26, 9520 Skørping

Vester Vandet, Søholtvej 6, 7700 Thisted

Vasevej , 8920 Randers NV

Fyn

Sollerupvej 24, Sollerup, 5600 Faaborg

Sjælland

Mantzhø, Ulkerupvej 1, 4500 Nykøbing Sjælland

Gl. Savværk i Bidstrup, Vernersmindevej 5B, 4330 Hvalsø

Dyrehaven 6, 2930 Klampenborg

Fægyden 1, 3500 Værløse

Kalvebodvej 166, 2791 Dragør

Hannenovvej 22, 4800 Nykøbing F

Naturstyrelsen Nordsjælland, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted