Det skulle have været slut med at anvende pesticider nær de danske drikkevandsboringer.

I 2019 indgik daværende miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) en bred politisk aftale om at beskytte sårbare drikkevandsboringer mod pesticider – de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Aftalen gik ud på, at kommunerne inden udgangen af 2022 skulle sikre, at der blev indgået frivillige aftaler med vandværker og lodsejere om at stoppe brugen af pesticider på arealerne.

Det viser sig nu, at den politiske aftale har slået fejl.

Samlet set er kommunerne inden nytår kun kommet i mål med at beskytte 6,6 procent af de BNBO’er, der er vurderet til at have et beskyttelsesbehov.

Det viser en opgørelse over BNBO-status ved årsskiftet, som Danmarks Naturfredningsforening har lavet på baggrund af data fra Danmarks Arealinformation.

Klik på kortet eller hold musen over de områder, du vil dykke ned i.

Red vores drikkevand

Vi risikerer at løbe tør for rent drikkevand. Der er rester af pesticider i over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer i Danmark.

Samtidig er forurening med PFAS en voksende bekymring.

Derfor har vi i Danmarks Naturfredningsforening et krav til politikerne: Red det rene drikkevand nu!

Vil du være med i kampen, så skriv under nedenfor.

Ifølge præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, viser det med al tydelighed, at idéen om frivillige aftaler "har spillet fallit", og at der bør indføres et forbud.

Det er jo ikke hvad som helst, vi taler om. Det er danskernes rene drikkevand. Det kan vi ikke gamble med og lade være op til frivillighed, siger Maria Reumert Gjerding og tilføjer:

Vi ved, at mange kommuner, vandværker, jordejere og landmænd har fundet processen meget besværlig. Den her øvelse har ikke været nem for nogen, og det understreger jo blot, at strategien med at lægge det ud til kommunerne at sikre frivillige aftaler har været forkert. Hvis vi vil beskytte vores drikkevand nu, så skal vi en anden vej.

Svære forhold for kommunerne

I Kommunernes Landsforening ærgrer man sig over, at så få BNBO'er er blevet beskyttet.

Beskyttelsen af vores drikkevand har topprioritet for os, og i kommunerne har vi i den grad lagt os i selen med vores del af opgaven. Men det er altså vandværkerne og lodsejerne, der har skullet indgå de frivillige aftaler, og det er virkelig ærgerligt at se, at det kun er lykkedes få steder, siger Birgit S. Hansen, formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg.

  Læs også: Red det rene drikkevand - skriv under her

Hun understreger, at KL længe har udtrykt bekymring for, at man ikke ville nå i mål, fordi viljen ifølge hende ikke var der fra alle parter.

Det må vi konstatere har været berettiget. Nu er det afgørende, at Folketinget hurtigst muligt finder ud af, hvordan vi kommer videre. I kommunerne er vi selvfølgelig klar til at bidrage konstruktivt, men det er også vigtigt, at lodsejerne og vandværkerne bliver forpligtet på den fælles opgave, siger Birgit S. Hansen.

Ifølge den politiske aftale fra 2019 skulle der indføres et nationalt sprøjteforbud, hvis ikke kommunerne kom i mål med indsatsen ved udgangen af 2022. Men i regeringsgrundlaget er sprøjteforbuddet droppet, kunne DR fortælle tidligere på måneden. I stedet har miljøminister Magnus Heunicke indkaldt til forhandlinger om en akutplan.

alt
Mikkel Blichmann Faartoft
Presseansvarlig for kampagner, events og projekter
alt
Anders Vogel
Lokal kommunikationsrådgiver

Fakta om BNBO

  • De boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er nærområder omkring boringer til almene vandforsyninger, hvor der er en særlig risiko for forurening af det grundvand, som bruges til drikkevand.
  • I 2019 indgik et flertal i Folketinget en aftale, som pålagde kommunerne at risikovurdere de udpegede BNBO’er og sikre, at der inden udgangen af 2022 blev indgået lokale, frivillige aftaler med lodsejere og vandværker om at stoppe brugen af pesticider i de områder, der kræver beskyttelse.
  • Ifølge den politiske aftale fra 2019 skulle der indføres et generelt forbud, hvis ikke kommunerne var kommet i mål med indsatsen ved udgangen af 2022.

Status per 1. januar 2023 er, at der på landsplan kun er indberettet en gennemført beskyttelsesindsats i 6,6 pct. af de områder, hvor kommunerne har vurderet, at beskyttelse er nødvendig, mens der er indberettet tilbud om frivillige aftaler i yderligere 26,5 pct. af områderne.