Forestil dig et gigantisk sugerør, der slæbes hen over havbunden, mens det suger alt sand, småsten – og den havnatur, det kommer i nærheden af, ind i røret og op på skibet oppe på havoverfladen. For herefter at spytte det sand eller ral ud, som sandsugeren ikke lige skal have med i land denne gang.

Det sker lige nu i stor stil i den sydlige del af Øresund ved Køge Bugt – og det kan blive meget værre i fremtiden.

For der skal bruges gigantiske mængder grus og ral til Lynetteholm, Avedøre Holme og andre store byggerier i hovedstadsområdet. Derfor lægger regeringen i deres udspil til en havplan, der skal gælde de næste ti år, op til en stærk forøgelse af råstofindvindingen i Køge Bugt i det sydlige Øresund. Her er hele 180 km2 af havbunden udlagt som graveområde for sandsugere og marine grusgravere.

En tredjedel af det havområde, der kaldes Køge Bugt, bliver i regeringens udspil til en havplan udlagt til råstofgravning. En stor del af graveområdet ligger i den helt kystnære zone, hvor havnaturen ofte er rigest og ødelæggelserne ved råstofindvinding derfor størst.

Det er mere end 30 pct. af det i forvejen pressede havområde, der hver år oplever store problemer med algeopblomstring, iltsvind og ildelugtende fedtemøg på grund af for mange næringsstoffer i vandet.

- De problemer risikerer at blive forværret af den øgede råstofindvinding, der fjerner den havnatur, der ellers kan være med til at opsuge og lagre nogle af de mange næringsstoffer i havbunden, fortæller Henning Mørk Jørgensen, der er rådgiver for vandmiljø, hav- og fiskeripolitik i Danmarks Naturfredningsforening.

Når der graves i havbunden, så hvirvles der samtidig masser af partikler op i vandsøjlen. De bæres rundt og skygger for den tilbageværende marine vegetation, der får sværere ved at brede sig i havområdet.

- Og så risikerer sandsugere, hvis de stiksuger at skabe dybe døde sugehuller i havbunden, hvor alt ilt forsvinder, og havnaturen derfor ingen mulighed har for gendanne sig, siger Henning Mørk Jørgensen.

Læs mere om havets trusler

Foto: Jan Henningsen

Sandsugning efterlader en rodet og ødelagt havbund med risiko for dannelse af iltfrie huller uden liv.

Øresund som beskyttet marin naturnationalpark eller gigantisk grusgrav

  • Politikerne skal til at beslutte den geografiske afgræsning af den kommende marine naturnationalpark i Øresund
  • Miljøministeren har præsenteret to modeller for partierne, en såkaldt smal og en bred model.
  • Den brede model for en marin naturnationalpark Øresund strækker sig fra Gilleleje i nord helt ned til Stevns klint og har dermed hele Øresund med.
  • Den smalle model for marine naturnationalpark Øresund til lige syd for Amager i syd, og dermed kun omfatter den nordlige del af Øresund.
  • Borgmestrene i otte kommuner omkring Øresund er gået til kamp for, at Køge bugt skal blive en del af den marine naturnationalpark.

Sandsugerne fjerner havbunden helt tæt på kysten i Køge Bugt

Flere steder i Køge Bugt går den såkaldte udviklingszone for råstofindvinding endog meget tæt på kysten. Ødelæggelsen af havbunden vil kunne ske på hele 90 km2 havbund, der ligger indenfor den såkaldte 3-sømile grænse.

Her gælder der ellers på andre områder en særlig beskyttelse af havnaturen, der på grund af lavere dybder og bedre lysforhold ofte er rigere med en større biodiversitet.

- For ikke at skade ålegræs og den rigere kystnære havnatur, er der restriktioner for trawlfiskeriet indenfor 3-sømile grænsen. Men man må altså stadig gerne helt fjerne havnaturen med sandsugere, lyder det undrende fra Henning Mørk Jørgensen.

Foto: Jan Henningsen

Sandbunden i Køge Bugt kan ved første øjekast se bar ud, men skjult nede i sandet er der et liv, der blandt andet er fødegrundlag for skrubben her.

Råstofindvinding kan øge erosionen af kysten i Køge Bugt

Hvis regeringens havplan bliver vedtaget, som den er, så vil man kunne se sandsugerne fjerne havbunden blot to kilometer ud for populære strande som Brøndby strand og Greve Strand. Mens indvindingsområdet i havplanen nærmest rammer kysten ved Avedøre og ved Køge havn. Langs Strandvejen i Køge vil der være godt én kilometer ud til sandsugerne.

I den sydlige del af Køge Bugt vil råstofindvindingen kunne ske lige op ad det naturbeskyttede Natura 2000-område langs Stevns Klint og blot to kilometer fra selve den UNESCO-udpegede og verdensberømte klint med det million-år gamle såkaldte fiskeler.

Den massive råstofgravning i de kystnære dele af Køge Bugt vil gøre havet dybere her og give bølgerne større kraft, når de rammer kysten.

- Det vil gøre det sværere for ålegræsset og havnaturen at etablere sig og sprede sig i Køge Bugt. Dermed bliver det også sværere at skabe gode levesteder for de fisk, der gerne skulle vende tilbage til området, siger Henning Mørk Jørgensen, rådgiver for vandmiljø, hav- og fiskeripolitik i Danmarks Naturfredningsforening.

Men råstofindvindingen risikerer også at øge erosionen af kysten og strandene langs Køge Bugt og Stevn, der er eksponeret for vind fra øst og vandmasserne fra Østersøen.

- Når der bliver mindre havbund og bundvegetation til at bremse bølgerne, inden de rammer land, så vokser risikoen for, at kysten i Køge Bugt-området bliver spist af havet ved stærke storme. Især i samspil med at havniveauet vil stige generelt som følge af klimaforandringerne, lyder det fra Henning Mørk Jørgensen fra Danmarks Naturfredningsforening.

De kunstige øer 'Holmene' ved Avedøre Holme og de mange andre planlagte byggerier i hovedstadsområdet vil kræve store mængder råstoffer de kommende år.

Derfor skader sandsugning havmiljøet

  • Sandsugning fjerner helt fysisk havnatur og levesteder for det marine liv
  • Samtidig hvirvles der masser af partikler op i vandsøjlen. De bæres rundt og skygger for den tilbageværende marine vegetation.
  • Sandsugning med stiksuger risikerer at skabe dybe døde sugehuller i havbunden, hvor alt ilt forsvinder.
alt
Henning Mørk Jørgensen
Rådgiver vandmiljø, hav- og fiskeripolitik
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 19 32 35
alt
Claus Garde Bergmann
Kommunikationsansvarlig, Havteamet