Er der laguner i Danmark?
Du behøver ikke rejse til eksotiske Stillehavsatoller med turkisblåt vand eller Islands dampende, varme kilder for at opleve laguner. De findes også i Danmark.Laguner er kystnære, lavvandede salt- eller brakvandssøer, der helt eller delvist er adskilt fra havet af en landtange. Her mødes salt havvand med ferskvand fra regnvand, grundvand og vandløb i kystlandskabet, og der er typisk kun begrænset afløb til havet.
For et par hundrede år siden, var der rigtigt mange laguner i Danmark, men på grund af dræning og omlægning til landbrugsjord, er mange laguner i dag forsvundet.
Men 44 steder i Danmark er der udpeget områder, hvor de skal beskyttes. Og samlet set vurderer DCE, at laguneområder i Danmark dækker et areal på 15.531 km2. Det svarer til det halve af Jylland.
Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord i Vestjylland og Saltbæk Vig på Sjælland er bare et par eksempler. Sunde laguner er gode for plante- og dyrelivet og kan også binde både kvælstof og CO2.
Laguner er et ta’ selv bord for fisk og fugle
Nogle laguner er helt uden planter, mens andre huser både havgræs, ålegræs, børstebladet vandaks og forskellige rød-, grøn-, brun- og mikroalger. Der mangler sjældent næring eller lys i de lavvandede områder, og bl.a. derfor er der en høj produktion af mikroorganismer, planter og dyr.
Det er et ta’ selv bord for bunddyr, fisk og mange trækfugle, som tanker op her på deres rejse. Ved området syd for Æbelø og Nærå Strand er lagunerne særligt vigtige for bl.a. sangsvane og lysbuget knortegås.
Laguner binder næringsstoffer
En velfungerende lagune i biologisk balance kan samtidig udgøre et filter mellem land og hav. Den store produktion af planter og alger optager mange næringsstoffer, mens de vokser. Dermed bindes næringsstofferne i lagunen og frigives kun langsomt igen. Udledningen af fx kvælstof fra landbruget til havet bliver dermed reduceret.
Laguner er gode for klimaet
En sund lagune er også en gevinst for klimaet. Når kystnære områder vedvarende oversvømmes med havvand lagres en stor mængde CO2 i bunden.
Et af Danmarks store marine naturgenopretningsprojekter, Gyldensteen Strand på Nordfyn, er et godt eksempel. I 2014 brød man de gamle diger ned og oversvømmede et område på 214 ha syd for Lindholm med havvand og genskabte den lavvandede lagune. Før oversvømmelsen frigav området ca. 7.600 ton CO2 om året. Efter oversvømmelsen blev området CO2 neutralt.
Laguner er kun delvist beskyttet
Lagunen er en fredet naturtype. Den er omfattet af EU’s Habitatdirektiv, og i Danmark er der udpeget 44 Natura 2000-områder (EU-beskyttet natur), hvor bl.a. lagunen skal beskyttes.
På trods af den prioriterede status, står det skidt til for mange af vores laguner. Lagunernes økosystem fungerer dårligt, og tilstanden er ringe.
Den væsentligste årsag er, at der stadig udvaskes for mange næringsstoffer, ift. hvad mange af områderne kan nå at binde og omsætte. Det kan medføre store opblomstringer af alger, som skygger for planterne på havbunden og skaber iltsvind. Udledningen af næringsstoffer fra landbruget skal reduceres markant, hvis lagunernes tilstand skal forbedres.
Lagunen er fredet
- Lagunerne i Danmark dækker samlet set et område på over 15.000 km2, svarende til det halve af Jylland.
- Heraf er 44 Natura 2000-områder udpeget som områder, hvor bl.a. laguner skal beskyttes.
- Sunde laguner er vigtige leve- og spisesteder for bunddyr, fisk og trækkende fugle og kan binde både næringsstoffer og C02.
Danmarks Naturfredningsforening arbejder for:
- At vende tilbagegangen i havet: I dag er syv ud af otte naturtyper i havet i meget dårlig tilstand.
- At reducere udvaskningen af næringsstoffer fra landbruget til havet og dermed også lagunerne.
- At undgå dræning af landskabet rundt om de lavvandede laguner.
- At lokalt fjerne al aktivitet, der kan påvirke vandudskiftning og -føring i området, fx fiskeri med redskaber, som skader havbund, vegetation eller fauna i lagunen, eller små og større konstruktionsarbejder.
- At få beskyttet mindst 30 procent af havet inden 2030 i tråd med anbefalingerne i FN's Biodiversitetskonvention.
- At mindst ti af de 30 procent bliver helt urørt hav, hvor menneskelig påvirkning reduceres mest muligt.
