De seneste fem år er der fundet rester af sprøjtegift i 1.622 drikkevandsboringer. Det svarer til 27,5 procent af alle landets drikkevandsboringer. Det viser en opgørelse, som Geus har lavet for Miljøstyrelsen.

Vandværkerne henter vand fra boringerne og sender det ud til danskerne. På kortet kan du se, hvor mange drikkevandsboringer, der er fundet rester af sprøjtegift i vandet, i din kommune. Og du kan se, hvor mange og hvilke vandværker, der har fået leveret drikkevand fra de forurenede boringer. Kortet indeholder også boringer, der er taget ud af drift i perioden.

Her kan du finde ud af hvilket vandværk, du får dit drikkevand fra. Du skal skrive din adresse i feltet øverst til venstre, og når den dukker frem på kortet, skal du se, hvilket vandværk, der er beliggende tættest på din adresse. Bor du halvvejs mellem to vandværker, så kan du finde dit vandværk på din vandregning. Ved at klikke på dit vandværk på kortet kan du komme videre ind på dit vandværks side og se analyserne af dit drikkevand.

Danmarks Naturfredningsforening arbejder for, at regeringen skal forbyde brug af sprøjtegift dér, hvor drikkevandet dannes og pumpes op. Vis din støtte her:


Drikkevandsboringer med fund af sprøjtegift