Flere og flere flytter til de store danske byer, og derfor bliver der i højere grad brug for grønne åndehuller, hvor man kan tage en pause fra byens stress og larm.

I de senere år er flere byparker blevet fredet netop for at sikre, at byens beboere fortsat vil have adgang til grønne områder. Assistens Kirkegården i København, Botanisk Have i Århus og Kongens Have i Odense er nogle er de byparker, som er blevet fredet.

Ifølge fredningsleder hos Danmarks Naturfredningsforening, Birgitte Bang Ingrisch, er en fredning nødvendig, hvis man vil være sikker på, at parken bevares, som den er.

- Fredning er den eneste varige beskyttelse. Uden en fredning er en park kun beskyttet af fx en lokalplan, som kan ophæves, i takt med at de politiske vinde vender. Vi har en pligt til at passe på parkerne og ikke at skalte og valte med dem til formål, som ikke har noget med almen rekreativ brug at gøre, siger hun.

Læs også: Aarhus grønne hjerte fredes for altid

Flere kommuner bør frede

For alle tre ovennævnte parker gælder det, at det var Danmarks Naturfredningsforening, der alene rejste fredningssagen, da kommunerne ikke ville være med.

Dette er dog ikke tilfældet i Aalborg, hvor kommunen har valgt sammen med Danmarks Naturfredningsforening at rejse fredningssager for hele fire parker i byen. Foreningen efterlyser, at flere kommuner tager initiativ til at frede og bevare byens parker.

alt
Birgitte Bang Ingrisch
Fredningsleder i Natur & Plan
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 61 69 18 22

- Det er vores erfaring, at det nogle gange er svært for kommuner at håndhæve beskyttelsen, hvis der kommer et stort pres for at lave for eksempel en kommerciel virksomhed i en offentlig park. Hvis parken er fredet, så har man på forhånd taget stilling til, hvad parken må bruges til, siger Birgitte Bang Ingrisch.

Læs også: Fredninger gavner Danmark

Efterspurgt areal

Mange private interessegrupper vil gerne bruge de mange parker til kommercielle formål. Et eksempel på dette er Søndermarken på Frederiksberg, hvor Frederiksberg Kommune på baggrund af en privat henvendelse søger tilladelse til at opføre et klatreanlæg som en erstatning for det klatreanlæg, der blev fjernet på Carlsberggrunden.

- Hvis parkerne i stigende skal levere areal til aktiviteter og anlæg, som man skal betale for at bruge, så går hele ideen om offentlige rekreative grønne områder fløjten. Man skal selvfølgelig se på formålet fra gang til gang, men der er fx grænser for, hvor mange private arrangementer man kan lægge i parkerne, uden at det går ud over den generelle frie adgang til parkerne, fortæller Birgitte Bang Ingrisch.

Lige nu kører Danmarks Naturfredningsforening en klagesag mod klatreanlægget i Søndermarken, da området har været fredet siden 1960 netop med det formål at sikre parken som offentligt grønt område.

Er din lokale park fredet?

Lufter du din hund, løber en tur eller på anden vis nyder godt af et grønt åndehul, hvor du bor, så kan du finde ud af, om dit åndehul er fredet ved at kontakte din kommunes teknisk forvaltning. Er din yndlingspark ikke fredet, så kan du foreslå din kommune at frede området.