Træhugst skal ophøre i 385 statsskove i hele landet, og skovene skal lægges urørt til gavn for biodiversiteten. Det har regeringen netop besluttet som en udmøntning af den aftale om urørt skov, som Folketinget vedtog i 2020. Skovene udgør et areal på omkring 30.000 hektar og vil være en fordobling af det areal med urørt skov, vi har i Danmark i dag.

Over de kommende år vil der komme flere gamle og døde træer i skovene, som nu lægges urørt. Det bliver et eldorado for blandt andet svampe og insekter, og dermed også alle de fugle, der lever af insekter. Spætter og flagermus vil stortrives i gamle træer med hulheder. Beslutningen er et flot skridt mod at stoppe tilbagegangen af arter, siger Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening

-Naturen i Danmark er drastisk tilbagegang. Vi ved, at størstedelen af vores truede arter hører til i skovene. Det er rigtig godt, at vi nu får skabt mere vild skovnatur, som er et af de vigtigste tiltag, der skal til for at bremse tilbagegangen af dyr og planter, siger han.

Læs mere om hvorfor urørt skov er vigtigt

Mange arter er afhængige af krat og døde træer

At lægge en skov urørt betyder ikke, at den bliver spærret af for offentligheden. Urørt skov betyder, at man ikke må udnytte skoven økonomisk, og at skoven skal eksistere på naturens præmisser. Der vil fortsat være adgang - nu blot til større naturoplevelser fremover.

Der har hidtil været forsvindende lidt beskyttet urørt skov i Danmark. Derfor er det en tiltrængt håndsrækning til især truede arter, at der er mere urørt skov på vej.

Gamle, urørte skove er nemlig helt unikke i forhold til at give levesteder til mange dyr og svampe. Døde, væltede træer, gamle hule stammer, en varieret underskov og fugtige naturlige lysninger er nogle af de elementer, som dyr som flagermus, spætter, ugler, skovmår og flere insekter er afhængige af.

Læs også: Fem arter der lever i døde træer

Derfor har Danmarks Naturfredningsforening kæmpet for mere urørt skov i mange år. Og den politiske aftale fra 2020, hvor det blev bestemt, at 75.000 hektar skov i Danmark skal være urørt, blev i høj grad besluttet efter det vedvarende pres, som Danmarks Naturfredningsforening og andre grønne organisationer, har lagt.

Læs også: Efter flere års arbejde er der nu kommet vild natur på finansloven

-Med den nye aftale er vi nu nået mere end to tredjedele af vejen mod de 75.000 hektar urørt skov, som støttepartier og regeringen lovede i valgkampen. Det er et rigtig flot skridt, siger Lars Midtiby.

Støt vores arbejde for urørt skov i Danmark

Stadig meget produktionsskov tilbage

Med den nye udpegning af urørt skov skal motorsaven fjernes fra i alt 385 statsskove i hele landet. Det er i høj grad løvskove, der er udvalgt. Der vil dog gå cirka seks år, før skovene vil ligge helt urørte. Naturstyrelsen vil nemlig lave en overgangsordning, der giver træindustrien tid og mulighed for at finde nyt træ, nu når statsskovene ikke længere vil levere tømmer.

Det er dog stadig langt mere produktionsskov i Danmark, end der er urørt skov - I Danmark er der i alt 633.353 hektar skov, altså 14,7 procent af Danmarks areal - og arealet er svagt voksende. Kun en meget lille del af det skovareal er lagt urørt.

Hvordan de 385 nye urørte skove skal forvaltes, er ikke fastlagt endnu. En produktionsskov bliver ikke en sund biodiversitetsskov fra den ene dag til den anden, og derfor er en form for naturpleje helt oplagt.

Det kan ifølge Naturstyrelsen være i form af græssende dyr, lukning af grøfter og dræn, fældning af ikke-hjemmehørende og dominerende trætyper og andet. Men de enkelte initiativer vil blive besluttet specifikt for hver skov, og metoderne vil komme i høring, lyder det.

I aftalen indgår også en kortlægning af naturmæssigt værdifuld skov i de private skove, som DN længe har presset på for at få gennemført. Den værdifulde natur i alle offentlige skove blev kortlagt i 2018. Dermed får vi langt bedre viden om, hvor naturværdierne i skovene befinder sig, og kan beskyttede dem gennem aftaler, tilskud og fredninger mv.

Læs mere om aftalen om urørt skov.

alt
Emilie Palm Olesen
Digital redaktør