Urørt skov leder tankerne hen på menneskeforladt natur, hvor man ikke må færdes.

Men virkeligheden er en anden. Faktisk er urørt skov en vildtvoksende skov, der primært passer sig selv til fordel for planter, dyr og svampe. At den er urørt betyder ikke, at der ikke er adgang for mennesker. Tværtimod burde alle give sig selv den oplevelse at gå en tur i en urørt skov og sanse naturen på egen hånd.

Her vil du opleve væltede træstammer, der ligger helt uforstyrret i skovbunden eller på tværs af stier, så svampe og dyr frit kan søge derhen og nyde godt af det gamle træ.

Hvad er urørt skov?

En skov er i princippet urørt fra den dag, der ikke længere er træproduktion i den. Men for at skabe de bedste vilkår for biodiversitet, når en produktionsskov skal blive til urørt skov, så kan det være nødvendigt, at vi mennesker hjælper til med at skabe mere lys til skovbunden, fjerne bestemte træarter og øge den naturlige vandstand i skoven. Det er en lang proces, men med tiden vil skoven udvikle sig i en vildere og mere naturlig retning til fordel for dyr og planter.

Læs også om produktion af træ.

Der er 9.100 hektar urørt skov i Danmark i 2019 fordelt mellem offentlige og private skove. Derudover er der flere skovområder, der står frivilligt urørte, men de er ikke certificerede og derfor ikke sikret som urørte på længere sigt. Med Naturpakken bliver flere skove omlagt til at være urørte i den nærmeste fremtid.

Når skov står urørt, så skaber det en helt særlig natur, som gavner biodiversiteten. For når de naturlige processer får lov til at ske af sig selv, giver det bedre levesteder til de arter, som har allermest behov for det.

Naturparadis for dyr

Skovens dyr og planter har de bedste levevilkår i urørt skov, fordi træerne får lov til at blive gamle og dø uden indblanding fra mennesker. Det er især en fordel for truede dyrearter, der er afhængige af døde træer som levested, som eksempelvis skovmåren.

Nogle af de dyr, som især har gavn af urørt skov, er fugle, der bygger reder i gamle træer med huller og sprækker. Det gør spætter, mejser, ugler eksempelvis. Hvis spætten først laver bolig i et hult træ, så åbner det op for, at mange andre arter kan flytte ind. Et spættehul kan blive levested for svampe og insekter. Det sker også, at flagermus overtager spættehuller for at yngle.

Ud over fugle og flagermus, så er urørt skov også til fordel for skovens nedbrydere, som for alvor kan boltre sig i dødt træ. Biller, orme og svampe er bare nogle af dem, som spiller en helt central rolle i nedbrydningen af dødt organisk materiale, som er en væsentlig del af skovens økosystem.

Læs også om 5 dyr, der lever i døde træer.

Her kan du opleve urørt skov i Danmark

Du kan opleve urørt skov flere steder i Danmark. Der er ikke skove, som er helt upåvirket af mennesker, men der findes nogle få urørte skove, som har passet sig selv meget længe.

I urørt skov får du en helt særlig oplevelse, når du går rundt blandt væltede træstammer, fine vandhuller, varme skovlysninger, gamle kæmpetræer med hulheder og krogede grene. Det er de færreste, der ikke bliver lidt fascineret ved synet af et træ, der har stået det samme sted gennem flere hundrede år. Alle de historier, der gemmer sig i den urørte natur, er med til at berige en ganske almindelig skovtur.

Den oplevelse kan du give dig selv ved at besøge nogle af de urørte skove vi har i Danmark, som eksempelvis Draved Skov, Bolderslev Skov, Velling Skov og Almindingen på Bornholm.

Urørt skov sikrer overlevelse af truede arter

  • Forskning har vist, at som et absolut minimum skal 13 procent af Danmarks skove udlægges som urørt, hvis vi vil gøre os håb om at redde de truede skovlevendearter fra udryddelse.

Meld dig ind og støt kampen for mere urørt skov i Danmark

Hvordan bliver en skov urørt?

For at hjælpe de naturlige processer i gang, så er der forskellige ting, man kan gøre. Nogle af de tiltag, som kan sætte gang i skovens eget økosystem er:

  • Lukke grøfterne, så skoven bliver naturligt våd
  • Fælde uønskede arter af træer og buske
  • Skade nogle træer, så de udvikler sig til gode levesteder hurtigere
  • Øge mængden af stående og liggende døde træer
  • Skabe lysninger og plads bl.a. omkring buske og egetræer. Visse steder vil større områder med lysåben natur gavne biodiversiteten mere end skov
  • Indføre ønskede arter af træer og buske. F.eks. kan det være nødvendigt at hjælpe til, hvis man vil have mere løvskov i Vestjylland

Initiativerne er nogle af de første skridt på vejen hen imod øget biodiversitet i skoven. Hvis man som privatskovejer gerne vil gå i den retning, så kan man søge om tilskud til at udlægge skovarealer til at være urørt. Formålet med tilskuddet er, at få mere urørt skov i Danmark og dermed sikre stabile levesteder til mange arter i skoven.

Gamle træer gavner klimaet

Når træer for lov til at stå og blive gamle, som de gør i urørt skov, så er det godt for klimaet, fordi jo ældre en skov er, jo mere kulstof kan den optage. Kulstoffet som skoven optager, ville ellers være havnet i atmosfæren. Dermed opnår man en gevinst i CO2-regnskabet ved at have gammel skov.

Faktisk er skov det bedste vi kan gøre i dag, for at skåne atmosfæren for kulstof. Derfor er det nødvendigt, at vi beskytter skovene og lader træerne blive gamle.

Læs også om skov og klima.

Regler for færden

Alle er velkommen til at færdes i urørt skov efter almindelige adgangsregler. Der er ikke særlige regler, men du skal være opmærksom på, at skovbunden kan være lidt vådere end i almindelige skove.

Så i urørt skov gælder de samme regler som for færdsel i almindelige offentlige- og private skove.

De uddybede regler kan du læse her: Regler for at færdes i skoven.

Kommer der mere urørt skov i fremtiden?

Fra politisk side er der et ønske om mere urørt natur i fremtiden. I 2016 blev det besluttet, at 45 skove skal omlægges til urørt skov. Det er en del af aftalen om Naturpakken, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik.

Det betyder, at der i løbet af de næste årtier kommer 10.900 hektar mere urørt skov. Yderligere bliver mere skov omlagt til biodiversitetsskov, men her kan træproduktion godt indgå. Og derfor er det ikke ligeså gavnligt som helt urørt skov.

Senest har Socialdemokratiet præsenteret et skovudspil, hvor de har foreslået at udlægge 45 hektar til urørt skov gennem en skovfond.

Så der er politisk velvilje til at få mere urørt skov i Danmark.

Hvad gør vi?

Vi arbejder for, at mindst 20 procent af Danmarks skovareal udlægges til urørt skov med fokus på biodiversitet.

Endnu mere urørt skov i Danmark

Naturpakken er et vigtigt skridt fremad, men vi bliver allerede nødt til at tage det næste skridt, hvis vi skal nå vores mål om, at 20 procent af Danmarks skovareal ligger urørt i 2030.

Mere urørt natur betyder, at vi kan få vildere skovlandskaber, hvor naturen i højere grad er sammenhængende og der er plads til græssende dyr. Det giver nemlig gode livsbetingelser for masser af usædvanlige svampe, insekter, fugle og pattedyr, som er knyttet til gamle og døende træer, vandhuller og lysninger. Samtidig skaber vildere og urørt skov også bedre levevilkår for mere almindelige planter og dyr.

Det er primært i de offentlige skove, at der er planlagt mere urørt skov. Vi ønsker, at flere private skovejere tager initiativ til at omlægge til urørt skov. For 70 procent af Danmarks skovareal er privatejet, så det kan have en stor effekt hvis flere omlægger deres skov til at være urørt.

Vi mener, at denne type skov skal prioriteres højere, så vores truede, hjemmehørende arter har en fremtid.

alt
Nora Skjernaa Hansen
Rådgiver skovpolitik og Biodiversitet Nu
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 19 32 60

Hvad kan du gøre?