I de danske haver, marker og enge kan du være heldig at møde den smukke og meget elegant bille: Grøn guldbasse. I øjeblikket suser den rundt som et gyldent lyn.

Det grønne guldbasse er i familie med andre smukke torbister som møgbillen, eghjorten, næsehornsbillen og oldenborren.

- Det som er særligt ved den er, at den har en flot metalskinnende farve. Den er metalskinnende grøn på oversiden og kobberfarvet på undersiden, siger Thomas Neumann, naturvejleder fra Danmarks Naturfredningsforenings.

Et problem i haven?

Grøn Guldbasse er en god og dygtig flyver. Den flyver efter føde på varme og solrige sommerdage.

Som mange andre insekter lever grøn guldbasse af blomster som roser og tidselblomster. Den suger ikke blomstens nektar, men spiser i stedet selve blomsten.

Heldigvis er det sjældent et problem i haverne. De grønne guldbasser kommer nemlig enkeltvis og ikke i kæmpe flokke.

Se hvilke sommerfugle, du kan få besøg af i haven.

Luft under vingerne i varmen

I modsætning til mange andre biller flyver grøn guldbasse på en helt særlig måde. De fleste biller flyver med spredte dækvinger, men det gør den grønne guldbasse ikke.

Den bruger bagvingerne som flyvevinger, mens dækvingerne stadig er samlet elegant hen over kroppen.

Nye grønne guldbasser kommer til verden

Den grønne guldbasse lægger æg i gamle halvrådne træstubbe og grene. Når æggene efter kort tid udklækkes kryber nye små hvidlige larver ud.

- Hvis man finder disse larver, kan man holde dem i en spand med jord og gammelt savsmuld, indtil de om foråret udvikles til nye grønne guldbasser, fortæller Thomas Neumann.

Du har derfor lige nu en helt unik mulighed for at opleve den smukke bille eller finde nogle larver, som du kan se udklække til næste sommer.