Har du set gyldenris i den danske natur?

Både sildig gyldenris (Solidago gigantea) og kanadisk gyldenris (Solidago canadensis) er indført som prydplante til Danmark fra dens naturlige levesteder i Nordamerika. Almindelig gyldenris er derimod naturligt hjemmehørende i Danmark.

Gyldenris frø etablerer sig lettest på blotlagt jord f.eks. brakmarker, ryddede bevoksninger, nyetablerede vejkanter eller på sprøjtede arealer f.eks. langs jernbaner, og det er da også her, at den især har bredt sig voldsomt.

Spredningen begunstiges yderligere af trafikken, der giver en god spredning af de lette frø langs veje og jernbaner.

Når gyldenris er spiret frem, breder de sig og danner større og større sammenhængende bevoksninger, så en enkelt plante til sidst kan dække flere hundrede kvadratmeter.

De er i dag begge udbredt i Danmark, hvor de især findes på lysåbne arealer, der får lov at ligge urørte hen, bl.a. vejkanter, jernbaneskråninger, brakmarker samt ugræssede enge og overdrev. Sildig gyldenris foretrækker mere fugtige steder end kanadisk gyldenris.

Gyldenris ædes hverken af kvæg, får eller heste, hvis der er andet at æde. Afgræsning gavner således planten, fordi dens konkurrenter bliver ædt. Den svækkes ganske vist, når den trampes ned af husdyrene, men de vil normalt ikke gå ind i bevoksninger af Gyldenris, da der ikke er noget spiseligt at finde her.

Græsning medfører imidlertid, at det er lettere at finde og bekæmpe gyldenrisen, når den øvrige vegetation er ædt. Gyldenrisen ser desuden ikke ud til at være i stand til at etablere sig på arealer med et normalt græsningstryk, så græsning er med til at forebygge, at nye frøplanter kan spire frem.

Hvorfor skal gyldenris bekæmpes?

  • Gyldenris er i stand til at udsulte eller skygge alle naturligt hjemmehørende planter ihjel på lysåbne arealer og udskiller kampstoffer, der reducerer spireevnen hos plantefrø i nærheden.
  • Gyldenris har ingen fjender i Danmark i modsætning til USA og Canada, hvor 70 procent af bevoksningerne er alvorligt skadede af insekter m.v. Gyldenris bliver heller ikke spist af hverken kvæg, får eller heste.
  • Gyldenris spreder sig kraftigt både vegetativt ved hjælp af rodstængler og ved frøspredning på op til 10.000 frø fra hver blomsterstand.

Hvordan bekæmpes gyldenris?

Gyldenris kan udryddes ved jordbehandling bl.a. pløjning og fræsning, ved opgravning eller ved optrækning. Nyspirede planter består det første år blot af et enkelt skud, som det er relativ let at udrydde ved optrækning, men efter få år vil der være dannet en stor bevoksning, som det ikke vil være muligt at trække op, medmindre de vokser i meget løs jord.

Ved store og tætte bestande, hvor alle andre arter er forsvundet, er fræsning i ca. ti cm dybde en meget effektiv bekæmpelsesmetode. Især hvis gyldenrisen er blevet slået året forinden, så der ikke er store mængder af gyldenrisfrø, der kan spire frem i den blotlagte jord.

Opgravning med håndkraft er arbejdskrævende, men meget effektiv ved benyttelse af en havegreb, der stikkes ind under rødderne, der ligger lige under jordoverfladen, så man kan fjerne mange planter på en gang. Jorden rystes af, og de opgravede planter lægges i en bunke uden kontakt med jorden.

Ved større bestande er maskinel bekæmpelse nødvendig, men den bør følges op med manuel bekæmpelse for at få alle gyldenrisplanterne udryddet.

Slåning omkring 1. august, når blomstringen starter, vil både forhindre frøsætning og svække planten mest, da den på dette tidspunkt ikke eller kun i ringe grad vil sætte nye skud og derfor ikke kunne opsamle energi i perioden august-november. Hvis den slås i juni, vil den straks sætte nye skud og danne et tæt vegetationsdække, der vil samle energi helt frem til november.

Fakta om gyldenris

  • Sildig gyldenris er en flerårig 75-250 cm høj plante med opret stængel og med blade, der er glatte på undersiden, men dog hårede på strengene.
  • Kanadisk gyldenris er en flerårig 40-150 cm høj plante med opret stængel og med blade, der er hårede på undersiden.
  • De har begge spredte blade med mange små gule kurve i store toppe.