Havet gav Tonny mod til at gå efter drømmen

Det ligger som et dybt instinkt i ham. Allerede på sine allerførste strandture kravlede han mod havet, så forældrene gjorde det til en vane altid at have en sele med. Så kunne de slå en pløk i sandet og sikre, at han ikke nåede længere end til vandkanten. Ellers var han fortsat ud.

Dette er en historie om, hvordan naturen kan styrke os mennesker og give os det, vi har brug for, når vi rammes af livets mere barske sider, eller når vi virkelig har brug for at leve og mærke livet. Forskning viser, at naturen gør os gladere og har en positiv effekt på bl.a. angst og depression.

Tonny Andersen var ikke mere end otte år, før han byggede sig første båd. Han havde talt om at få en længe, og så mente faderen, at det var oplagt, at de byggede den sammen. Da båden var færdig, spændte de den på taget af bilen og kørte afsted til Ejby Strand.

- Egentlig var det ret enkelt. Jeg kunne bare mærke, at det at være derude, følelsen af vinden og båden, der skød gennem vandet, ville mig noget. Det her ville jeg, fortæller Tonny Andersen.

Hans drøm voksede hurtigt. Han ville leve af at bygge skibe og opleve eventyr på havet. Men hans far syntes ikke, at det lød som en holdbar plan. Tonny Andersen gik derfor i gang med at uddanne sig til tømrer og lod skibsbyggeriet forblive en drøm. Indtil videre.

På kurs mod kæntring

Tonny Andersen når kun lige at få sit svendebrev i hånden, og så stævner han ud på sommertogt med en kammerat. På turens sidste dag begynder skyerne at samle sig i tunge sorte dyner i horisonten. Men det er langt ude. Det vil gå fint, hvis de holder sig inde langs kysten det første stykke.

- Da vi kommer ind under klinten, mærker vi de første tegn på, at vi er ude i nogle kræfter, der er ude af vores kontrol. Vinden kommer strygende ud over skrænten, falder ned i et hul over havet og bliver til kaosvind. Til sidst kunne vi ikke høre hinandens råb længere. Vi måtte lukke øjnene for regnen stod lige ind. Jeg tænkte, det her slipper vi ikke fra og nåede at acceptere tanken om, at det skulle slutte her. Det var, som blev jeg fyldt af en underlig fred, før bevidstheden slog ind på et helt ekstremt fokus: kampen for overlevelse, fortæller Tonny Andersen.

Det er mere 40 år siden, men Tonny Andersen har mange gange siden besøgt området i Køge Bugt, hvor det skete. Det lærte ham noget grundlæggende, som har formet hans måde at leve på.

- Det var som et skiftespor, der blev lagt ind i mit liv lige dér. Alt overflødigt blev skrællet fra. Tilbage stod kun grundpillerne: kamp og fred, forklarer Tonny Andersen.

Tonny Andersen udtænker en plan om at lære unge at bygge skibe og give dem oplevelser på vandet. Han tager på iværksætterkursus, indbygger udflugter til turister som et argument i sin businessplan. Borgmesteren i Bramsnæs Kommune kan godt lide ideen, men Tonny Andersen skal selv rejse den første halvanden million, før kommunen vil smide endnu halvanden million i projektet.

Tre måneder efter kan Tonny Andersen kalde sig projektleder for der, der endnu hedder Maritimt Forsøgscenter. Unge som gamle har prøvet kræfter med skibsbyggeriet som del af et kommunalt beskæftigelsestilbud, mens turister har sejlet ture i fjorden eller længere ture på de vikingeskibe, han har bygget.

- På vandet er man nødt til at acceptere naturens kræfter. At den kan være ude af din kontrol. Det er, som om alt ligegyldigt forsvinder. Jeg tror, det var den erkendelse, der flyttede ind i mig dengang i Køge Bugt. Og den der har hjulpet mig til at turde tage chancer og kæmpe for at udleve drømmen om at bygge skibe og dele eventyrerne på havet med de, der vil med, fortæller Tonny Andersen.