Hjorte af flere forskellige arter bliver hvert år fundet med deres gevirer filtret ind i hegn, snor eller net.

Det viser en stikprøveundersøgelse, som Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Skovforening og Dyrenes Beskyttelse har foretaget.

Det er typisk nethegn, og særligt ikke-vedligeholdt hegn, som dyrene sidder fast i.

En vigtig undersøgelse

130 skovejere, forvaltere, skytter og jagtlejere har svaret anonymt på undersøgelsen.

- Det er overraskende mange, der har oplevet disse kedelige situationer, som alle er interesserede i at forebygge. At så mange har svaret på undersøgelsen viser en respekt for problemet og giver dermed bedre mulighed for at afdække årsagerne og herefter give anbefalinger til forebyggelse, siger Bo Håkansson naturpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Han har sammen med Tanja Blindbæk Olsen fra Danmarks Skovforening og Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse taget initiativet til stikprøveundersøgelsen.

- Det er et vigtigt emne at tage stilling til, fordi hjortene som regel dør, hvis de sidder fast i hegnet. Hvis hjortene ikke dør af sult, må de ofte aflives på grund af stress, siger Michael Carlsen.

Han forklarer, at selv når hjorten er befriet og alt ser fint ud, så er der stor risiko for, at den dør af stresspåvirkningen. Derfor mener han, at forebyggelse er langt bedre end at befri hjortene.

Det er ofte dådyr, der bliver fanget

Selvom bestandene af dådyr og krondyr er lige store herhjemme, så er det primært dåhjorte, som kommer galt af sted. Det sker især i deres brunsttid om efteråret.

alt
Bo Håkansson
Seniorrådgiver naturpolitik og artsforvaltning
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 22 27 51 57

Hjorte i Danmark

  • Vi har fire forskellige arter; krondyr, dådyr, rådyr og sikadyr.
  • Hannerne kaldes hos krondyr, sikadyr og dådyr for hjorte. Hos rådyr kaldes de for bukke.
  • Hunnerne kaldes hos krondyr og sikadyr for hind. Hos dådyr kaldes de dåer og hos rådyr kaldes de for råer.
  • Krondyret er den største art og rådyret den mindste art.

Svarene fra undersøgelsen viser nemlig, at godt halvdelen af situationerne omfattede dådyr. Godt 1/3 omfattede rådyr og kun hver 10. situation omhandlede krondyr.

- At det lige er dåhjorte, der hyppigst kommer galt af sted med hegn, reb og lignende, har nok flere årsager. En af dem er, at dåhjorte, der møder forhindringer på deres vej, springer mere vandret. Kronhjorte er derimod fremragende højdespringere og klarer let to meter, siger Michael Carlsen.

Han påpeger, at det også kan have betydning, at dåhjorte generelt er mere nysgerrige og lettere går i panik end kronhjorte.

En anden årsag kan være at dåhjortenes gevirer har en anden form end kronhjortens, så de lettere hænger fast.

Endelig er kronhjortene større og stærkere, så de splitter ofte ting ad, som de hænger fast i.

Især nethegn

Undersøgelsen viser, at i omkring halvdelen af tilfældene var det nethegn, og primært gamle ikke- vedligeholdt hegn, hvor dyrene blev fanget.

- Med nethegn menes alt med masker – det som ofte betegnes kulturhegn eller vildthegn, siger Michael Carlsen.

Der er dog også tilfælde, hvor dyr har siddet fast i fx bindegarn, reb og andre typer ”net”.

- Der er en klar overvægt af tilfælde, hvor dyr sidder fast i gamle udtjente kulturhegn. Men de andre tilfælde giver anledning til også at være opmærksom på andre ting, som hjortevildtet kan filtre sig ind i, siger Tanja Blindbæk Olsen.

Hun mener ikke, at reb, bindegarn og net fra halmballer hører hjemme i naturen, når det ikke længere tjener et reelt formål.

Problemet kan afhjælpes

Da det som udgangspunkt er gammelt hegn og efterladte reb, garn og net, der fanger dyrene, så lyder anbefalingen fra de tre organisationer, at der skal ryddes op.

- Tag hegnet ned, når det ikke længere tjener et specifikt formål. Der er færrest sager om vinteren, og flere efterhånden som det bliver forår, sommer og især efterår. Det ville derfor være fint at gennemgå hegn og rydde op sidst på vinteren eller først på foråret, siger Michael Carlsen.

Han pointerer dog, at det også er vigtigt løbende at rydde op.

Mere viden nødvendig

Stikprøveundersøgelsen er foretaget blandt Skovforeningens medlemmer og er ikke statistisk sikker.

Alligevel mener Tanja Blindbæk Olsen, at den giver et godt billede af situationen.

- Der er flere dyr, som hvert år mister livet, når de sidder fast i de her hegn, og det er synd. Derfor er det oplagt at have mere fokus på disse problemer, så vi undgår at dyrene sidder fast, siger hun.

De tre organisationer vil på et kommende møde i Vildtforvaltningsrådet orientere om stikprøveundersøgelsen. De vil opfordre til, at der kommer fælles anbefalinger i forhold til at få ryddet op i gamle udtjente hegn og andet affald i naturen, som dyrene kan vikle sig ind i.

- Vi deler ønsket om at reducere problemet igennem operationelle anbefalinger. Vi ser ikke behov for egentlig lovgivning på området – alle er jo i forvejen indstillet på at forebygge risikoen bedst muligt, slutter Tanja Blindbæk Olsen.