Hovedløst at droppe krav om brak i Danmark

EU Kommissionen har netop givet medlemslandene mulighed for at tilsidesætte et nyt krav om at braklægge fire procent af landbrugsarealet. Begrundelsen er, at krigen i Ukraine kan udløse en fødevarekrise i særligt Nordafrika. Det er meningsløst og forværrer kun klima, natur og miljø, mener Danmarks Naturfredningsforening.

- De danske brakjorder er typisk lavbundsjorder, der er temmeligt uproduktive, når det gælder afgrøder. Til gengæld har de en stor værdi som korridorer for naturen i landskabet, de holder på CO2 og de tilbageholder både kvælstof såvel som sprøjtegifte fra den omliggende natur. Det betyder rigtigt meget i et så voldsomt opdyrket land som Danmark med tilsvarende lille og derfor udsat natur og vandmiljø, siger Thyge Nygaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Mere foder end fødevarer

Han peger desuden på, at Danmark bruger omkring 80 procent af landbrugsarealet til at dyrke foder til husdyr - det vil sige korn, majs, soja etc. Og for Danmarks vedkommende kun godt 10 procent til at dyrke afgrøder direkte til humankonsum - altså brødkorn, kartofler frugt og grønt.

- Vi kommer uanset ikke til at brødføde de mennesker, der bliver ramt af fødevaremangel, siger Nygaard og det udsagn bakkes op af seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, der overfor Ritzaus Bureau kalder EU-Kommissionens udspil for ren og skær symbolpolitik:

- Det er en illusion at tro, at fire procent mindre braklægning i EU skulle gøre nogen som helst forskel for den globale fødevarekrise, siger Henning Otte Hansen, der peger på, at et braklægningsstop først vil få effekt i slutningen af 2023.

- Der forventer jeg, at krisen er aftaget. Så en øget produktion vil ikke have nogen som helst effekt på de sultende i Afrika, da vores produktion alligevel primært går til andre i-lande, siger han til Ritzau.

Klima og naturindsatser i spil

I erkendelse af, at der nu skal handles på de ødelæggende klima og biodiversitetskriser, vedtog EU i 2021 en ny retning for den knap 400 mia euro store landbrugsstøtte. Målet er i højere grad at yde økonomisk støtte til et grønnere landbrug. Et af de nye tiltag er et krav om fire procent af landbrugsjorderne skal lægges brak fra 2023. Det er altså den regel, der nu er i spil,

Thyge Nygaard understreger, at Danmark qua det store landbrugsareal har et betydeligt arbejde for at sikre natur, vandmiljø og klima. Vælger Danmark at gå med på en suspension af de kommende brakregler, bliver opgaven kun større. Den danske fødevareminister Rasmus Prehn har da også hidtil været modstander af at udsætte ordningen og Danmarks Naturfredningsforening opfordrer til at holde fast:

- Igen i år er flere danske farvande ramt af omfattende iltsvind, som nok er det mest synlige tegn på, at vi ikke skal slække, men tværtimod skal fastholde og intensivere indsatserne. Derfor håber vi, at regeringen nu holder fast i den grønne kurs, siger Thyge Nygaard.