Fisk, søstjerner og andre bunddyr gisper i øjeblikket efter ilt i flere danske fjorde. Her er der nemlig kraftigt iltsvind ifølge Miljøstyrelsens seneste målinger.

Miljøstyrelsen begyndte at måle efter iltsvind den 20. juni, og siden er der blevet målt kraftigt iltsvind i Det Sydfynske Øhav samt otte fjorde i Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark.

- Iltsvindet vil formentlig blive endnu værre i den kommende tid, da denne sommers varme vejr gør iltsvindet endnu mere alvorligt. Og hvis først ilten forsvinder fra bunden af havet, så plejer der først at komme ny ilt i vandet, når efterårets kraftige blæsevejr sætter ind, siger Thyge Nygaard, der er landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere: Derfor opstår iltsvind - og sådan kan vi forebygge det

Iltsvind dræber livet i havet

Kraftigt iltsvind betyder, at der er under to milligram ilt per liter vand, og det er meget alvorligt for livet i havet. Uden ilt vil fisk, havplanter og bunddyr som muslinger, snegle og søstjerner dø.

Selv når ilten vender tilbage, vil havbunden være ødelagt og helt bar, så der ikke er føde eller skjulesteder til bunddyr og fisk.

Derfor kan der gå mange år, før havbunden igen er helt i orden, og der igen vil være liv og føde til fisk og havfugle.

Læs mere: I 2021 måtte fiskene få kunstigt åndedræt med iltpumper

Her er der målt kraftigt iltsvind denne sommer:

  • Limfjorden
  • Mariager Fjord
  • Nissum Fjord
  • Ringkøbing Fjord
  • Haderslev Fjord
  • Aabenraa Fjord
  • Als Fjord
  • Flensborg Fjord
  • Det Sydfynske Øhav

Kilde: Miljøstyrelsens målinger fra 20. juni til 21. juli 2022

Landbrug og spildevand er årsag til iltsvind

Der har været områder med kraftigt iltsvind i danske farvande i de seneste mange år. Voldsomheden af iltsvindet varierer efter vejret, men det er ikke vejret, der er årsag til iltsvindet.

Iltsvind forekommer kun i meget begrænset omfang naturligt. Når iltsvind er blevet så almindeligt i danske farvande, skyldes det, at vores landbrug og spildevand udleder enorme mængder næringsstoffer ud i havet.

- Jo flere næringsstoffer der findes i havet, jo større er risikoen for, at der vil ske en opblomstring af alger, når det bliver varmt og solrigt. Og når algerne falder ned på bundet af havet, optager de alt ilten, og så opstår den kraftige iltsvind, der kvæler alt liv i havet, siger Thyge Nygaard.

Sådan kan vi forebygge iltsvind

Hvis vi skal forebygge iltsvind i de danske farvande, så er den mest effektive løsning, at vi stopper med at udlede så mange næringsstoffer i havet. De danske politikere har længe arbejdet på at nedbringe udledningen af næringsstoffer fra landbruget til havet, men alligevel er der de seneste 10 år sket en forøgelse af udledningen af især kvælstof, der primært kommer fra landbrugets marker.

- Da landmændene med Landbrugspakken fra 2015 fik lov at bruge mere gødning, var det planen, at den større udledning det ville forårsage, skulle kompenseres ved såkaldte kollektive virkemidler så som vådområder og skovrejsning. På trods af advarsler fra blandt andre Danmarks Naturfredningsforening om, at det slet ikke var realistisk, så fastholdt politikerne den strategi for ikke at genere landbruget. Desværre kan vi nu se at vi fik ret. For eksempel er der lige nu kun etableret større vådområder med en effekt på 96 tons kvælstof mod et mål på 2450 tons, siger Thyge Nygaard.

Det nuværende kraftige iltsvind understreger endnu en gang, at det er på høje tid, at vi får vendt udviklingen med mere effektive virkemidler.

- Politikerne bør hurtigst muligt få ændret den måde, som vi regulerer landmændene på. I stedet for at landmændene bliver målt på, hvor meget gødning de bruger, skal de reguleres efter, hvor mange næringsstoffer de udleder til vandmiljøet. Det kan mange steder faktisk lade sig gøre, uden at det går ud over udbyttet. For eksempel kan det ske ved, at der dyrkes flerårige græsmarker i stedet for majs som foder til køerne. Men vi skal have taget de mest forurenende marker, typisk beliggende i ådale, helt ud af produktion. I stedet bør man her lagre kulstof, fremme biodiversiteten og medvirke til at forhindre oversvømmelser i byerne, siger Thyge Nygaard.

En anden mulighed er, at politikerne bør begrænse brugen af bundslæbende fiskeredskaber inklusive muslingeskrab tæt på kysten. Det får nemlig havbundens sedimenter til at hvirvle op, hvilket kan føre til, at iltfattige og næringsrige sedimenter bliver frigjort, og det kan også forværre iltsvindet.

alt
Thyge Nygaard
Landbrugspolitisk seniorrådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 19 32 55
alt
Thomas Helsborg
Digital journalist

Hjælp os med at beskytte vores hav