Vi udleder enorme mængder CO2, og det får temperaturen til at stige. De seneste 125 år er temperaturen steget med 1,2 grader, og hvis vi fortsætter på samme måde som dag, vil temperaturen stige med 1,5 grad om bare tre år.

Hvis ikke vi gør noget, vil temperaturen stige 2 grader om under 19 år, og det vil få uoverskuelige konsekvenser: En stor del af planeten vil blive ubeboelig og umulig at dyrke, og det vil resultere i millioner af såkaldt klimaflygtninge. Også herhjemme kan vi se frem til at vandstanden stigninger flere meter.

Derfor skrev alle verdens lande i 2015 under på, at de vil gøre, hvad de kan for at mindske CO2-udledningen.

I disse dage forbereder regeringen og de øvrige politiske partier en energiaftale, der skal være med til at løse problemet. Og her vil flere sikkert pege på biomasse som en del af løsningen.

De store kraftvarmeværker er nemlig allerede i gang med at omlægge til biomasse, og de mindre værker overvejer lige nu at gøre det samme.

- Biomasse har bragt os et stykke af vejen, men det kan ikke bringe os videre. Inden for ganske få år vil biomasse i stedet blokere for andre og bedre løsninger, siger Lasse Jesper Pedersen, der er klima- og energipolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Hvad er biomasse?

Kraftvarmeværker brænder træpiller og træflis for at lave varme og el.

En stor del af biomassen har været rester fra produktion af trævarer, men efterhånden som efterspørgslen stiger i Danmark og globalt, øger det risikoen for at der bliver drevet rovdrift på skovens ressourcer. Omkring en tredjedel af den danske biomasse kommer i dag fra læhegn og andet ”ikke-skov”, hvor de også afbrænder hele træstammer og sjældent planter nye træer.

Træer optager CO2, men når værket brænder træet af, udleder det igen den C02, som træet har lagret gennem tiden. Tanken er, at træerne i skoven vokser op og overtager det fældede træs plads.

Men der går mange år, før det nye træ kan optage lige så meget CO2 som et stort gammelt træ. Og det er den vigtigste grund til, at Danmarks Naturfredningsforening råder politikerne til at se på andre alternativer.

Så meget CO2 har vi tilbage

Hvis vi skal holde den globale opvarmning under to grader, kan vi kun udlede en hvis mængde CO2.

Se, hvor meget vi har tilbage på The Guardians CO2-nedtælling.

Hvis temperaturen stiger to grader, vil det få enorme konsekvenser.

Se bare her, hvad det vil betyde for København.

alt
Lasse Jesper Pedersen
Klima- og energipolitisk rådgiver

Derfor løser biomasse ikke vores klimaproblemer

Ifølge FN’s klimapanel er træer og skove helt centrale, hvis vi skal holde temperaturen under 2 grader. Der skal mere skov til for at optage CO2. Men op mod halvdelen af den CO2, der er lagret i de europæiske skove, vil blive ledt ud igen inden 2050, viser tal fra EU-Kommissionen. Blandt andet fordi mange lande efterspørger træ til energi.

- Man kan diskutere, om biomasse i løbet af en årrække er CO2-neutral eller ej. Diskussionen er imidlertid ligegyldig set i det lys, at vi har brug for mere skov, og at skovene lagrer mere CO2 her og nu for at bremse klimaforandringerne, siger Lasse Jesper Pedersen.

Branchen undskylder sig ofte med, at biomasse er en overgangsteknologi. Men når man bygger et nyt biomassebaseret kraftværk i dag, står det 25-40 år. På den måde bliver de bundet af deres egen investering – og biomasse kommer til at stå i vejen for ægte vedvarende energi.

For selvom vind- og solenergi er billigere, kan det ikke konkurrere med et biomasseanlæg, der er betalt.

Sats på ægte vedvarende energi

De, der taler for biomasse, sammenligner det med kul. Men ifølge Lasse Jesper Pedersen bør de sammenligne med de gode alternativer som vind, sol, jordvarme og bølgekraft.

- Biomasseafbrænding er unødvendig og har ikke en plads i fremtidens energiforsyning. Vi har alternativer, som er billigere og meget mindre problematiske. Det er reelle langsigtede løsninger, siger Lasse Jesper Pedersen.

- Vi kender teknologierne, der kan bringe os i mål, så vi inden for få år fuldstændigt kan undvære energiformer, der ødelægger ressourcer. Men det kræver politisk mod, gåpåmod og handlekraft at satse på dem. Og det mener vi, den nye energiaftale skal afspejle.

Danmarks Naturfredningsforening er snart klar med sin nye energiforsyningspolitik. Her vil vi vise, hvordan vi kan skabe en energiforsyning i balance med natur og miljø - og som ikke bidrager til klimaforandringer.

- Fremtidens energiforsyning skal baseres på de eneste rigtige vedvarende energikilder, vi har: vind, sol og jordvarme. Og her er varmepumper en vigtig brik, for de gør, at vi kan få mere energi i energisystemet fra disse energikilder, siger ​Lasse Jesper Pedersen, der for nyligt skrev et uddybende debatindlæg til Altinget.dk.