Gerningsmanden bag spyttet i naturen er ofte en skumcikade - eller rettere skumcikadens nymfe. En lille, lysegrøn fyr på kun 5-6 mm.

Skummet dannes ved, at nymfen afgiver flydende afføring, der straks blandes med luft fra en række åndehuller, der findes på bagkroppen.

Man er ikke helt sikker på skummets betydning, men formodentlig beskytter det nymfen mod udtørring og fjender.

Der skal dog produceres op mod 30 procent af dyrets vægt i spyt i timen, og det er et dårligt energiregnskab, der måske kan tyde på, at skummet har flere formål.

Kært barn har mange navne

Fænomenet kaldes populært for gøgespyt, heksespyt eller snydespyt.

Den spanske ærkebiskop Isidor af Sevillia skrev i 500-600-tallet, at det var gøgen, der spyttede i foråret og om sommeren, og navnet gøgespyt har holdt ved siden.

Cikader i Danmark

Mange forbinder cikader med "sang" i sydens varme sommernætter og ikke med skumklatter på danske planter.

Men der findes også cikader i Danmark – faktisk omkring 300 forskellige arter. Blandt de danske cikader er der 10 skumcikader.

De danske cikader er noget mere afdæmpede end deres sydlige familiemedlemmer, som kaldes sangcikader.

De danske cikaders sang kan kun høres, hvis lyden forstærkes.

Nymfe i skumbad

Skumcikaderne er almindelige overalt i landet. De findes blandt andet på marker, enge og i grøftekanter.

Før en skumcikade bliver voksen, skal den gennemgå fem nymfestadier. Og det er nymferne, som laver og lever i de karakteristiske skumklatter.

Nymferne udvikler sig i løbet af forsommeren, og forvandlingen er komplet omkring midsommer.

Man kan godt finde nymfen inde i skummet, hvis man roder forsigtigt. Den lille nymfe er let til bens, så den vil hurtigt kravle væk eller putte sig endnu dybere i boblerne.

En lidt sørgelig historie

De voksne skumcikader er omkring ½ cm lange og kommer frem sidst i juni.

De ligner små græshopper, når de springer omkring i græsset. De kan flyve, men er ikke så gode til det.

De kan findes frem til slutningen af oktober. De lever af saft fra planternes blade, men da de ikke optræder i nær så stort antal som bladlus, gør de ingen eller kun yderst begrænset skade.

I slutningen af sommeren lægger skumcikaderne æg i planternes bløde dele ved hjælp af en læggebrod.

Herefter dør de voksne skumcikader. De når altså ikke at se ungerne vokse op. Æggene overvintrer, og om foråret kommer nymferne frem.

Nymferne finder nye og friske planter, som de straks begynder at suge plantesaft fra. Og så er vi tilbage ved spytklatterne.

Skadedyr i haven?

Hvis du er plaget af skumcikader i køkkenhaven, så snup vandslangen, skyl skummet væk og overlad de ubeskyttede nymfer til havens skrubtudser og rovbiller.

I roser, stauder og på buske kan du derimod roligt lade skummet blive, hvor det er. Omkring midsommer er de fleste af nymferne færdigudviklede, og så forsvinder skumklatterne helt af sig selv.