Et grønt flertal med Socialdemokratiet i spidsen bakkede op om at beskytte et område på op til 200.000 hektar i Danmark mod pesticider. Et tiltag, der skal sikre fremtidens drikkevandsreserver.

Men hvorfor er det overhovedet vigtigt at forbyde brugen af pesticider, der hvor fremtidens drikkevand bliver dannet?

Vi har spurgt seniorkonsulent ved Danva Claus Vangsgård og direktør ved Danske Vandværker Susan Münster om netop det.

Rent drikkevand - også i fremtiden

Hos brancheorganisationen Danske Vandværker er de ikke i tvivl: I første omgang handler det om at sikre, at vi også i fremtiden kan drikke grundvandet i Danmark - uden de store rensningsforanstaltninger.

- Det gælder helt enkelt om at fremtidssikre en ressource, som vi ikke kan undvære, siger Susan Münster.

I både 2020 og 2021 blev der fundet rester af pesticider i flere end halvdelen af de aktive undersøgte drikkevandsboringer. Samtidig viser de foreløbige tal fra 2022, at der i årets første otte og en halv måned er fundet pesticidrester i cirka 55,3 procent af de 1431 indberettede analyser fra aktive drikkevandsboringer i Danmark

Og ifølge direktøren er der flere grunde til, at vi skal uden om omfattende rensning af grundvandet. Blandt andet fordi rensningsprocesserne kan efterlade andre skadelige stoffer i vandet, men også fordi det i sidste ende bliver dyrere for forbrugeren.

- Vi vil jo gerne levere vandet til en ordentlig pris. Men jo mere, der skal gøres, før det sendes ud, jo dyrere bliver det også, siger hun.

- Og så mener vi grundlæggende ikke, at der bør være rester af pesticider i vores vand.

Den pointe bakker Claus Vangsgård fra brancheorganisationen Danva op om.

- Vi finder de her pesticider bekymrende mange steder. Og hvis vi skal have tillid til, at vores drikkevand er rent i fremtiden, er det altså bedre at forebygge pesticidresterne end at rense os ud af dem senere, siger han.

Godkendte pesticider ender også i drikkevandet

PESTICIDER

  • Om sprøjtegift ender i grundvandet afhænger af, hvor der bliver sprøjtet. Når pesticider bruges på marker med muldjord, vil det meste blive holdt tilbage, fordi bakterier i jorden omsætter sprøjtegiften.

  • Men sprøjtegift kan godt ende i grundvandet, når de bruges på markerne. Hvis der sprøjtes for meget, på uhensigtsmæssige tidspunkter eller på jorde, der er sprækket eller indeholder grus og sandlinser, som vandet hurtigt kan transportere sprøjtegift med ned igennem, er der en større risiko.

  • Hvis der sprøjtes før kraftige regnskyl, som vi oplever flere og flere af med tiden, er der også stor risiko for, at sprøjtegiften løber med vandet jordoverfladen eller via dræn og ender i vandløb og overfladevand.

En stor del af de pesticider, der i dag bliver fundet i drikkevandet, er forbudte stoffer. Altså nogen, der stammer fra tidligere tider og ikke længere er tilladt at bruge i Danmark.

Men godkendte pesticider ender også i drikkevandet. Det bekræfter både Danva og Danske Vandværker. Især rester af det tilladte ukrudtsmiddel Bentazon dukker op, når der bliver taget prøver, fortæller Claus Vangsgård.

De pesticider, der benyttes i dag, er jo godkendt af Miljøstyrelsen. Hvorfor skal man så forbyde dem oven på grundvandsarealerne?

- Vi blev jo spurgt om det samme for 20 år siden med stoffer, der var tilladt dengang, men er blevet forbudt i dag, siger Claus Vangsgård.

Han fremhæver blandt andet nedbrydningsprodukter fra svampemidlet Tolylfluanid, der blev trukket fra det danske marked i 2007, og ukrudtsmidlet Chloridazon, der blev forbudt i Danmark i 1996.

Det grundvand, som vi i dag hiver op som drikkevand, er ofte mellem 20 og 50 år gammelt.

Og mens de godkendte stoffer netop nu kan sive ned mod grundvandet, bliver forskere og eksperter også løbende klogere på konsekvenserne af de stoffer, der bliver brugt.

- Man kan ikke putte ånden tilbage i flasken, og hvis vi først opdager en skadelig virkning om mange år, bliver det dyrt at rette op på i bagklogskabens klare lys, siger han.

Ét problem udelukker ikke det andet

Pesticider er ikke det eneste, der truer grundvandet. I den seneste tid har PFOS- og andre PFAS-stoffers skadelige virkninger fyldt meget i medierne, mens også medicinrester og biocider fra maling og byggematerialer udfordrer drikkevandet.

Og det er også enormt vigtigt at sætte ind mod de problematikker, understreger både Danske Vandværker og Danva.

- Men det betyder ikke, at man skal se stort på, at der ender pesticider i vores drikkevand, siger Claus Vangsgård.

GRÆNSEVÆRDIER OG PESTICIDER

  • Miljøstyrelsen godkender pesticider, der siver ned i koncentrationer, der i gennemsnit overholder grænseværdien på 0,1 mikrogram/liter i den samlede nedsivningsmængde på årsniveau.

  • Det betyder, at drikkevand i Danmark vil komme til at indeholde stadig flere giftrester, når stadig flere godkendte stoffer nedvaskes fra marker og befæstede arealer.

Er det ikke bedre at bruge ressourcerne på andre trusler mod miljøet og grundvandet som eksempelvis PFOS og andre PFAS-stoffer?

- Vi bliver nødt til at have fokus på begge dele. Det kommer vi simpelthen ikke udenom, siger han og tilføjer:

- Vi lader jo heller ikke være med at efterforske indbrud, fordi drabssager er mere alvorlige.”

Samtidig peger han på, at forslag som grundvandsparker også kan være en del af løsningen på flere af de andre udfordringer, fordi arealerne skærmes mod forurening i det hele taget.

En holdning, der også deles af flere miljøkemikere og eksperter.