Kæmpe interesse for muslingeopdræt i Limfjorden: Hovedløse tilladelser er en risiko for havmiljøet
Ansøgninger om at drive muslingeopdræt i Limfjorden er eksploderet. Men muslingeanlæggenes konsekvenser for havmiljøet undersøges i dag ikke, før der gives tilladelser, og det kan være alvorligt.800 fodboldbaner på bunden af Limfjorden. Så meget vil det fylde, hvis de cirka 40 ansøgninger om at anlægge nye kulturbanker til muslingeopdræt bliver godkendt af Fiskeristyrelsen.
Sideløbende er der et boom i ansøgninger om opdræt af muslinger på liner og de såkaldte ”smart farms”, der er kilometerlange net ophængt under tykke plastikrør, som flyder på overfladen.
Tilladelser til opdræt gives i dag uden konsekvensvurderinger og uden nogen form for samlet planlægning, der tager højde for miljø og andre interesser i området.
Det er dybt problematisk, mener John Clausen, næstformand for Danmarks Naturfredningsforening i Lemvig.
- Limfjorden er ikke bare ved at blive industrialiseret. Den er ved at blive industrialiseret, uden at vi har viden om, hvad konsekvenser bliver for miljøet. Der er ingen plan, det er det vilde vesten. Det er uholdbart og perspektivløst at så betydelige dele af Limfjorden med et fingerknips privatiseres og overlades til en ukendt skæbne.
Muslingeopdræt tager plads fra naturen
Muslinger filtrerer havvandet for alger. Interessen for opdræt skyldes, at de kan fjerne kvælstof og fosfor, som landbrug og spildevand belaster fjordene med. Men uden en planlægning af placeringen og omfanget af dem, går det galt.
Læs: Muslingefarme skulle rende danske fjorde: Skaber ulækkert badevand og måske iltsvind
Muslingeopdræt på liner har for eksempel så store koncentrationer af muslinger på et lille areal, at hvis ikke de placeres med omtanke, hvor der er gode strømforhold, så risikerer man voldsom lokal ophobning med muslingelort og iltsvind i lokalområdet. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvor eller hvor mange anlæg man lægger i et område, siger Henning Mørk Jørgensen, havbiolog i Danmarks Naturfredningsforening.
- Der mangler simpelthen en overordnet planlægning og konsekvensvurdering af de her muslingeopdræt. Det gjorde der før, og det gør der især nu med den voksende interesse. Naturen og dens brugere kan ikke være tjent med, at fjorden fyldes med industri, vi ikke kender konsekvenserne af.
-Derudover bør landbrugets og spildevandets belastning med kvælstof og fosfor fjernes ved kilden og ikke først ude i vores fjorde, hvor næringsstofferne så allerede har gjort skade i søer og åer, inden de når kystvandet, siger han.
Ud over risikoen for iltsvind peger Henning Mørk Jørgensen også på, at man bør undersøge fjordbundens natur, før man giver lov til at anlægge muslingeopdræt på den.
Behandling af ansøgninger bør udsættes
På grund af den ekstraordinære store interesse for at dyrke muslinger i fjorden har Fødevareministeriet indført et midlertidigt stop for ansøgning om nye tilladelser til kulturbanker.
Stoppet skal give ministeriet tid til at gentænke regelsættet for, hvordan der skal drives muslingeopdræt i fjorden.
- Det er godt, at der er sat en prop i hullet, men det er ikke godt nok, siger John Clausen.
Ifølge ministeriet vil de allerede indsendte ansøgninger nemlig ikke påvirkes af stoppet på trods af, at der er tale om et ekstraordinært højt antal. Dertil gælder stoppet kun kulturbanker, men ikke lineanlæg og Smart Farms.
- Når man nu har taget den gode beslutning om at trykke på pauseknappen, hvorfor så ikke også sætte de mange ansøgninger på pause, indtil man har et nyt og sundt regelsæt klar? Giver man los, før man har tænkt sig om, så er det jo for sent, fortæller John Clausen med henvisning til, at tilladelserne ikke kan tilbagekaldes, uden at staten pålægges et erstatningsansvar.
Derfor har næstformanden også en klar bøn til fødevareministeren:
- Vi er dybt bekymrede for Limfjordens fremtid, hvis disse ekstraordinært mange ansøgninger konverteres til tilladelser. Derfor vil jeg indtrængende opfordre fødevareministeren til at udsætte behandlingen af de indløbne ansøgninger, indtil ministeriet er kommet på den anden side af den tænkepause, der skal skabe et sundt regelsæt for muslingeopdræt i Danmark. Lad os gøre tingene i den rigtige rækkefølge.
Giv plads til mere natur i de danske fjorde
- Når kvælstof og fosfor udledes fra landbrug og spildevand til havmiljøet, skaber det risiko for iltsvind og fiskedød.
- Muslinger filtrerer havvandet for alger. Interessen for opdræt skyldes, at de kan fjerne kvælstof og fosfor. Muslingerne kan ikke spises, men bliver blandt andet brugt som dyrefoder.
- Kun få procent af vores hav er beskyttet mod skadelige aktiviteter. Vi arbejder for, at 30 procent af havet skal være beskyttet mod aktiviteter som bundtrawl og havbrug som muslingeopdræt.
- Du kan hjælpe os med at beskytte havet! Skriv under på, at 30 procent af havet skal beskyttes, så naturen kan bevares til glæde for dyr og mennesker.
