Guide

Kan du samle et års affald i et syltetøjsglas?

Zero Waste handler om at producere så lidt affald som muligt. En af fortalerne for konceptet, Bea Johnson, producerer så lidt affald om året, at det kan være i et syltetøjsglas.

13. april 2021

Et samfund helt uden affald lyder utopisk. Ikke desto mindre er Zero Waste et koncept, der vinder frem verden over.

Zero Waste handler om at bevare jordens ressourcer og eliminere affald i samfundet gennem ansvarlig produktion og forbrug. Det er altså hele samfundet, der skal ændre vaner og mindset for at komme affaldsmængderne til livs.

- Bevægelser som Zero Waste vil have os væk fra brug-og-smid-væk-kulturen, der i mange år har præget vores samfund. Jordens ressourcer kan simpelthen ikke følge med i længden, hvis vi fortsætter med at producere varer og forbruge dem, som vi gør i dag, siger Mette Hoffgaard Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening og tilføjer:

- Det store ressourceforbrug er med til at accelerere klimakrisen. Faktisk kommer hele 45 procent af verdens CO2-udledning fra materialer og produkter, som vi forbruger.

Et års affald kan være i et syltetøjsglas

Ifølge den amerikanske miljøaktivist Bea Johnson er Zero Waste en livsstil. Som forbruger har Bea Johnson selv formået at reducere hele sin families årlige mængde affald, så alt affaldet kan være i et syltetøjsglas. Det har hun bl.a. gjort ved at genbruge og genanvende produkter.

At skrumpe dit årlige husholdningsaffald til at passe ned i et glas kræver måske en dedikation og omstilling, som er uoverskuelig. Men med få skridt i din egen hverdag, kan du godt nedbringe affaldsmængderne betydeligt:

- Første skridt er, at du forsøger at se værdien i affaldet og stoppe op, før det havner i skraldespanden. Et tomt syltetøjsglas kan eksempelvis ses som en genbrugelig ressource, som kan vaskes og fyldes op igen, siger Mette Hoffgaard Ranfelt.

På den måde kan en ressource blive ved med at blive anvendt. Syltetøjsglasset kan således nå at opfylde mange forskellige behov i dets levetid: Urtepotte, opbevaringskrukke, sparegris.

Læs også: Fra beauty queen til zero waster

Når affald ikke når at blive til affald, men "cirkuleres" og finder ny anvendelse i stedet for, kan man tale om cirkulær økonomi. Begrebet er det modsatte af en lineær økonomi, hvor produktet produceres, forbruges og smide ud.

I din egen husholdning, kan du forsøge dig med en mere cirkulær tilgang til dit forbrug ved f.eks. at:

Gå efter fødevarer i løsvægt fremfor emballage.
Genbruge glas og andre tomme emballager
Købe brugt i stedet for at købe nyt
Reparere ting, der er gået i stykker, i stedet for at smide dem ud

Bliv klog på cirkulær økonomi på to minutter og få flere gode råd:

EU-mestre i at skabe skrald

Ifølge Eurostat er Danmark et af de lande, der årligt producerer mest kommunalt affald per indbygger.

Kommunalt affald består hovedsageligt af affald fra husholdninger. I 2019 producerede en gennemsnitlig dansker 842 kilo affald, det viser tal fra Miljøstyrelsens Affaldsstatistik.

Og det er noget mere, end der kan være i et enkelt syltetøjsglas.

- Hvis vi skal følge konceptet om Zero Waste, skal vi i høj grad forsøge at mindske mængden af produceret affald. Derudover skal vi undgå at brænde affaldet. I Danmark forbrænder vi nemlig omkring 25 procent af vores affald, forklarer Mette Hoffgaard Ranfelt.

Læs også: Schweiz genbruger take away emballage

Danskerne bruger 4,5 jordkloder

Earth Overshoot Day angiver den dag, hvor vi har brugt flere ressourcer, end verden kan genskabe på et år.

Sidste år havde verden opbrugt sine ressourcer 22. august.

Hvis verdens befolkning levede som os danskere, ville Earth Overshoot Day allerede falde på den 26. marts i 2021, og vi skulle bruge ressourcer, der svarer til cirka 4,5 jordkloder.