Et samfund helt uden affald kan nærmest lyde utopisk. Ikke desto mindre er Zero Waste et koncept, der vinder frem verden over.

Zero Waste handler om at bevare Jordens ressourcer og eliminere affald i samfundet gennem ansvarlig produktion og forbrug:

- Bevægelser som Zero Waste er vejen frem, hvis vi skal bevæge os væk fra brug-og-smid-væk-kulturen, der er i mange år har præget vores samfund. Jordens ressourcer kan simpelthen ikke følge med længere, forklarer Mette Hoffgaard Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening og fortsætter:

- Det store ressourceforbrug er med til at accelerere klimakrisen. Faktisk kommer hele 45 procent af verdens CO2-udledninger fra materialer og produkter, som vi forbruger.

Earth Overshoot Day angiver den dag, hvor vi har brugt flere ressourcer, end verden kan genskabe på et år. Sidste år havde verden opbrugt sine ressourcer 22. august. Hvis verdens befolkning levede ligesom os danskere, ville Earth Overshoot Day falde 26. marts i 2021, og vi skulle bruge ressourcer, der svarer til cirka 4,5 jordkloder.

Affaldshierarkiet:

  • Det er billigst og bedst for miljøet, hvis affald slet ikke produceres. Derfor bør vi forebygge affald
  • Det næstbedste er at gå efter produkter, som kan genbruges. Du kan eksempelvis købe en thermokop og have med, når du skal have kaffe på farten, og fylde den op igen og igen fremfor at smide din engangskop ud
  • Kan affaldet ikke genbruges bør det genanvendes – helst i lukkede loops. Det danske pant-system er et eksempel på genanvendelse. Her smeltes flasker om til nye flasker
  • Kan hverken genbrug eller genanvendelse lade sig gøre, kan affaldet gøres nyttigt på anden vis. F.eks. kan det omdannes til varme via forbrænding. Men her går ressourcerne op i røg, og vi udleder CO2 ved forbrændingen
  • Bortskaffelse, hvor affaldet blot bliver deponeret og dermed ikke udnyttet, er nederste trin i hierarkiet

Et års affald i et syltetøjsglas

Ifølge den amerikanske miljøaktivist Bea Johnson er Zero Waste en livsstil. Ved at efterleve konceptet har Bea Johnson formået at reducere hele sin families årlige mængde affald, så affaldet kan være i et syltetøjsglas.

- Selvom målet for de flestes vedkommende nok aldrig bliver ligeså vildt som Bea Johnson, er det vigtigt, at vi gentænker vores syn på affald. Et tomt syltetøjsglas kan eksempelvis ses som en genbrugelig ressource, som kan vaskes og fyldes op igen, i stedet for at havne som affald efter at være brugt én enkel gang. Vi skal altså tænke cirkulært frem for lineært, siger Mette Hoffgaard Ranfelt.

I en fuld cirkulær økonomi findes affald nemlig ikke, fordi ressourcerne indgår i lukkede cirkler eller loops.

Læs mere om cirkulær økonomi her

EU-mestre i at skabe skrald

Ifølge Eurostat er Danmark et af de lande, der årligt producerer mest kommunalt affald per indbygger. Kommunalt affald består hovedsageligt af affald fra husholdninger. I 2019 producerede en gennemsnitlig dansker 842 kilo affald, det viser tal fra Miljøstyrelsens Affaldsstatistik. Det er noget mere, end der kan være i et enkelt syltetøjsglas.

- Hvis vi skal følge konceptet om Zero Waste, skal vi i høj grad forsøge at mindske mængden af produceret affald. Derudover skal vi undgå at brænde affaldet. I Danmark forbrænder vi nemlig omkring 25 procent af vores affald, forklarer Mette Hoffgaard Ranfelt.

Hun mener derfor, at Zero Waste er værd at stile efter, og ser tiltag som genbrugsemballage som en af vejene mod mindre affald.

Læs også: Schweiz genbruger take away emballage

Reducér affaldet – også i naturen

I kampen for et Danmark uden affald deltager mange tusinde danskere hvert år i Danmarks Naturfredningsforenings årlige Affaldsindsamling.

Sidste år deltog mere end 6.500 danskere, og der blev fjernet mere end 20 ton affald fra gader, stræder og i naturen. Der blev blandt andet fundet 2.700 mundbind og 15.000 dåser.

Affaldsindsamlingen i år ligger den 17.-18. april. Her kan du være med til at mindske mængden af affald i naturen og i byerne og dermed rykke Danmark et skridt tættere på at blive et samfund med Zero Waste.

Vi kan gøre det sammen, skridt for skridt, syltetøjsglas for syltetøjsglas.

alt
Mette Hoffgaard Ranfelt
Miljøpolitisk chefrådgiver