Karismatisk fugl er vendt hjem efter 80 års fravær
I 1941 fandt man den sidste grønspætterede på Langeland og i årtierne, der fulgte, forsvandt grønspætterne helt fra øen. I dag kan man igen høre grønspættens karakteristiske kald på Langeland.Det var en dag som alle andre for cirka fire år siden, da biolog og naturvejleder på Skovsgaard, Marianne Krag Petersen, bevægede sig gennem skovene på Langeland i naturen omkring Skovsgaards Gods. Lige indtil det øjeblik, hvor hun hørte et karakteristisk fuglekald: ”Kly kly kly kly kly”.
- Da jeg hørte kaldet, var jeg ikke i tvivl. Grønspætten var vendt hjem til Langeland igen, siger Marianne Krag Petersen, der måtte knibe sig i armen over at træffe den fugl, som hun hidtil kun havde set på lokaliteter i Danmark langt fra de velkendte omgivelser på Langeland.
- Grønspætten er ikke en fugl, der går ubemærket hen. Hverken på sit udseende eller væsen. Man får lidt fornemmelsen af at møde Søren Spætte, når man er omkring den, fortæller hun.
Et trist tilbagetog for en skidtfugl
Engang var grønspætten en almindelig fugl på Langeland, der på trods af øens begrænsede størrelse kunne tilbyde grønspætterne egnede yngle- og levesteder. Den gik endda under “kælenavnet” Skidtfuglen, når den galede mod regnvejr i de mange små skove omkring Trankjær på det nordlige Langeland.
Men i 1941 fandt man den sidste rede i Tranekær Slotspark, og det vides ikke med sikkerhed i dag, om der overhovedet havde været unger i den.
I årene efter søgte man løbende efter grønspætten på øen. Zoologen Bernt Løppenthin (1904-1994) er én af dem, som har aflagt det mest grundige vidnesbyrd. Han skriver om sin egen eftersøgning i maj 1960:
"Jeg gik alle skovene igennem fra Prisskov i nord til Nordenbroskov i syd og gennemsøgte systematisk alle skove og lunde, som jeg skønnede havde den ringeste chance for at huse et par grønspætter, men med et fuldkomment negativt resultat."
Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor grønspætterne forsvandt fra øen, men flere år før 1941, hvor den sidste rede altså menes at være fundet, var grønspætten også forsvundet som ynglefugl fra Lolland og Sydsjælland i 1890, hvor den gik under det lidt mere flatterende kaldenavn Skovhanen, og den meldtes helt uddød på Fyn.
Forbedret natur har lokket grønspætten tilbage
Ifølge Michael Flink fra Dansk Ornitologisk forening skyldes grønspættens tilbagevenden til Langeland, at der atter er gunstige levesteder på øen til den:
- Hvorfor grønspætten forsvandt er fortsat lidt af et mysterium, men i en periode var der ikke de rette levebetingelser for den. Dens genindvandring til Langeland betyder, at levebetingelserne for fuglen er forbedret ved Skovsgaard. Fortsætter den vilde naturudvikling sådan, kan grønspættebestanden fortsat stige, siger han.
Grønspætten adskiller sig en del fra andre spætter, som du måske har set eller hørt hakke højt oppe i træerne i din have eller under en gåtur i skoven. Grønspættens primære føde er nemlig myrer, som den finder helt nede på jorden.
Grønspætten fanger myrerne med en ti cm lang og klæbrig tunge, som den stikker ned i myretuer og huller i jorden.
Giv et valgfrit bidrag til grønspætten i julen (artiklen fortsætter)
Vildere natur og vildgræsning giver mere føde
Og mad er der masser af, fordi helårsgræsning med vildheste og højlandskvæg på Skovsgaard har skabt et sandt myremekka året rundt.
- På Skovsgaard har vi rigtig mange forskellige myrer, fordi vildgræsningen holder græsset på engene og i skovpartierne nede, hvilket giver myrerne den fordel, at de får varme på deres tuer, forklarer Marianne Krag Petersen.
Og selv i denne kolde tid i december, er der masser af føde til grønspætten - også selvom der skulle komme frost og sne. Grønspætten kan nemlig hakke sig ned gennem den frostkolde jordoverflade og ned i varmen, hvor myrerne befinder sig.
I takt med, at naturen bliver vildere og friere på Skovsgaard, vil levebetingelserne kun blive bedre for grønspætten og rigtig mange andre arter af fugle, fordi deres fødegrundlag i form af insekter, vil stige.
Skovsgaard fik i efteråret tilladelse til at lægge det meste af skovarealet ud som urørt skov, hvilket yderligere vil øge kvaliteten af Skovsgaard som levested for grønspætten, der foretrækker at yngle i høje, gamle træer.
Fakta om grønspætten
Udseende: Grøngul fjerdragt med en hvid underside. Sort parti om øjnene og med en rød isse. Hannen har desuden en rød skægstribe. Kan næsten ligne en papegøje
Stemme: Et markant kly-kly-kly-kly-kly-kly-kly, som daler en smule i toneleje.
Længde: 30-36 cm
Vingefang: 40-42 cm
Føde: Lever især af myrer men spiser også andre insekter
Adfærd: En sky fugl, som du hører langt oftere end du ser. Befinder sig ofte på jorden hvor den finder føde. Flyver i bløde bølger
Levested: I skov og åbent land. Yngler og lever i huller i gamle træer, som den finder enten efterladt eller selv hakker.
Giv julehjælp til grønspætten
Støt grønspætten og mange andre arter via årets grønneste juleindsamling!
Flere og bedre levesteder
Du støtter op om genforvildning af naturen gennem vildgræsning, der skaber flere og bedre levesteder for vilde dyr og planter.
Forskning i natur og klima
Du er med til at skabe ny viden om effekterne af vildgræsning for biodiversiteten samt om binding af CO2 som en del af løsningen på klimakrisen.
Forbindelse til naturen
Du støtter op om inspirerende og nærværende naturformidling og bidrager til, at flere børn og voksne kan opleve forbindelse til naturen.
Pssst! Du får et fint grønspættebevis, når du støtter via juleindsamlingen.
Når vi har modtaget din donation, kan du hente et digitalt støttebevis med grønspætten og en lille fortælling om den karismatiske fugl.
Del beviset digitalt eller print det ud, hvis du f.eks. vil bruge det som julegave, mandelgave eller adventsgave.
Tak, fordi du betænker natur i julen!
