Klagenævn: Nej til at anlægge have i naturbeskyttet område
Skal naturen vige for private interesser? Nej, siger Miljø- og Fødevareklagenævnet, man kan ikke inddrage beskyttet natur til privat have, park og lignende. Naturen skal nu genoprettes.
Grantræer, karper og guldfisk, stauder, åkander og græsplæne. På en naturbeskyttet fersk eng i det nordjyske - tæt på Ryå og den tilhørende ådal - er der anlagt en have på et 3.500 kvadratmeter stort område. Der blev aldrig søgt om tilladelse til anlægget, men efter en klage vurderede Brønderslev Kommune ganske vist, at der var sket en overtrædelse af naturbeskyttelsesloven, men gav alligevel dispensation. Det skete på trods af forvaltningens anbefaling om det modsatte.
Beskyttelsen falder for let
- Selvom naturen skulle være beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven, så må vi her i kommunen konstatere, at den beskyttelse ofte falder i samme sekund, man når indgangen til rådhuset. Det finder vi uacceptabelt i en tid, hvor naturen virkelig er presset i bund i Danmark og vi har desværre her i kommunen mistet rigtigt meget beskyttet natur, siger Lars Schönberg-Hemme, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Brønderslev Kommune.
Sammen med Botanisk Forening sendte DN derfor sagen videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet, der nu har omstødt Brønderslev Kommunes afgørelse.
Nævnet har enstemmigt konkluderet, at haveanlægget afgørende forrykker den naturmæssige tilstand i engen, og at de dyr og planter som naturligt forekom i engen, før haven blev etableret, ikke tilgodeses af ændringerne. Grundejeren er derfor nu blevet pålagt at genetablere området, så den oprindelige natur igen får lov at råde.
Afgørelse til naturens fordel
Jan Pedersen, biolog og seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening er glad for klagenævnets afgørelse. Han vurderer, at den vil skabe præcedens.
- Et enstemmigt nævn anerkender heldigvis, at etablering og vedligeholdelse af græsplæne og bede med træer, buske og andre planter i et engareal ikke er naturforbedrende. Tværtimod. Selvom det kan virke bagatelagtigt for den enkelte lodsejer, så har haveanlæg, carporte, kunstige søer osv. indgribende betydning for den omgivende natur og netop derfor har vi naturbeskyttelseslove. Med denne dom, bliver det sværere fremover at overtræde loven i lignende sager, vurderer Jan Pedersen.
Udover opdyrkning og bebyggelse er Danmarks beskyttede naturområder truet af eutrofiering af ammoniak fra landbruget. Samlet set gør det, at den beskyttede natur i Danmark er under maksimal pres og vurderingen fra forskere er, at tilstanden nu er alarmerende.
Naturbeskyttelseslovens §3 beskytter enge, moser, ferske enge, overdrev og andre uopdyrkede naturområder.
Hvis disse naturområder forsvinder, forsvinder også fugle- og dyreliv sammen med naturtypernes flora og fauna.
På trods af beskyttelsen sker der omfattende opdyrkning og omlægning af disse værdifulde biotoper, og derudover bebyggelser, infrastruktur, tilplantning, tilgroning, og anlæg af bl.a. haver, parker og golfbaner.
Kommunerne har pligt til at bearbejde de ulovlige forhold, men ender ofte med at give dispensationer.
En optælling af de §3 beskyttede naturområder i Danmark viste, at foreks. Brønderslev Kommune potentielt har mistet 17 pct. af naturområderne, hvilket svarer til knap 10 pct. af kommunens §3 beskyttede areal.
