Regeringen har idag præsenteret en ny klimaplan, med 38 konkrete initiativer. Det er blandt andet et stop for salg af nye benzin og dieselbiler i 2030, et klimamærke og lavere beskatning af grønne firmabiler.

Selvom planen indeholder en række gode tiltag på transport og forskning, står planen slet ikke mål med klimaudfordringen, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening.

Ikke mindst i lyset af den nye FN-klimarapport, som mandag slog fast, at vi her og nu skal i gang med drastisk at reducere klimabelastningen, hvis vi skal værge os imod de værste konsekvenser af klimaforandringerne.

- Regeringen forspilder en historisk chance for at levere den nødvendige plan, så Danmark kan leve op til vores forpligtelser i parisaftalen. Klimaforandringerne er den største udfordring, vi står overfor, og regeringen har lovet en historisk ambitiøs plan. Selvom der er masser af fine initiativer i planen, er det åbenlyst ikke tilstrækkeligt, hvis de globale temperaturstigninger ikke skal overstige den halvanden grad, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding og fortsætter:

- Klimakrisen er reel, og tiden er inde til at vi faktisk handler på det. Ikke mindst set i lyset af de mange alvorlige klimarapporter vi har set i den seneste tid. Vi har brug for en rigtig plan, som viser en klar retning og en strategi for, hvordan vi kommer hele vejen i mål. Det gør regeringens klimaplan desværre ikke, siger Maria Reumert Gjerding.

Læs også: Derfor skal vi holde os under 1,5 grader

Regeringen freder landbruget

Landbruget derimod kommer i nævneværdig grad slet ikke til at skulle bidrage til den samlede klimareduktion på trods af, at erhvervet i dag står for godt 20 procent af Danmarks samlede CO2 udledning.

Og det er uholdbart, mener Danmarks Naturfredningsforening, som hæfter sig ved, at både klimarådet og regeringens eget virkemiddelkatalog har foreslået en række konkrete tiltag, som kan bidrage til markant reducering af landbrugets klimabelastning.

- Det virker desværre som om, at regeringen har haft som selvstændigt mål at frede landbruget. Det mest effektive redskab til at reducere landbrugets klimabelastning er at tage landbrugsjorde ud af drift og omlægge dem til natur. Det redskab har regeringen ikke valgt at tage med udover de få midler, som allerede er afsat fra tørkepakken. Regeringen forholder sig heller ikke til den store klimabelastende kødproduktion og undlader i det hele taget at stille krav til landbruget, siger Maria Reumert Gjerding.

Læs også: Derfor kører du elbil i 2025

Fugle på taget og politiske hjørnespark

En rød tråd i regeringens klimaplan er, at der - med undtagelse af forbuddet mod salg af benzin- og dieselbiler i 2030 - ikke er nogle konkrete krav og handlingsplaner. I stedet for at gå i gang med at reducere landbrugets klimabelastning har regeringen f.eks. afsat 90 millioner kroner til forskning i kulstofbinding i jord. Og selvom det er fornuftigt at afsætte midler til mere forskning, minder det mere om et klassisk politisk hjørnespark, hvor de svære og nødvendige beslutninger skubbes ud i fremtiden, forklarer Maria Reumert Gjerding.

- Det er ikke rigtigt, at vi i dag ikke har den nødvendige viden, til for alvor at gå i gang med omstillingen af landbruget. Det er en dårlig undskyldning. Vi har alle sammen et ansvar for at sikre, at vi kan komme i mål med den nødvendige reduktion af klimabelastningen. Det gælder selvfølgelig også landbruget.

- I sidste ende handler det om, at regeringen ikke har være villig til at finde den nødvendige finansiering til at sikre en ambitiøs klimaplan. Og det står selvfølgelig i modstrid med de løfter, regeringen selv er kommet med. Det vidner desværre om at vi har en regering, som helt grundlæggende ikke tager klimakrisen alvorligt nok og ikke ønsker at Danmark skal gå foran, siger Præsidenten.

Du kan læse mere om klimaplanen på Klimaministeriets hjemmeside

Fakta: Danmarks Naturfredningsforenings vigtigste ønsker til klimaplanen

En konkret handlingsanvisende og forpligtende plan for den årlige CO2-reduktion, som sikrer at Danmark i 2030 har reduceret CO2-udledningen med 70 % og allerede i 2040 er blevet 100% fossilfri.

Omlægning af lavbundsjorder er suverænt det billigste virkemiddel til at bremse CO2 udledningerne fra landbruget og er en klar anbefaling fra regeringens eget virkemiddelkatalog.

Ifølge DN er der behov for, at der her og nu afsættes 500 millioner kroner til omlægning af de i alt 108.000 ha. humusholdige lavbundsjorder. Dette vil kunne reducere landbrugets klimabelastning med helt op til 2 mio. ton, svarende til knap 20 % af de samlede udledninger fra landbruget.

En hurtigere omlægning af transportsektoren til nul-emission. Stop for salg af fossile biler allerede fra 2025 og en hurtigere indfasning af elbiler, op til 500.000 frem mod 2025. Dét vil kræve incitamenter indtil elbilerne er konkurrencedygtige i sig selv: Fortsat afgiftsfritagelse af op til måske 200.000 elbiler og fritagelse af afgifter på firma-elbiler, som har været et særdeles effektivt instrument i både Sverige og Holland.

Klimaaftalen fra Paris lægger fast, at verdens lande skal arbejde på at holde de kommende temperaturstigninger på pænt under 2 grader. Og gerne under 1,5 grader. Mandag udkom FNs klimapanel med en ny stor rapport, som slår fast at konsekvenserne ved at en temperaturstigning over halvanden grad er langt større end hidtil antaget.

alt
Emil Nielsen
Pressechef