Landbruget bruger giftsprøjten oftere

Siden 2013 har landbruget fået pålagt afgifter på sprøjtegifte. Afgiften udregnes efter sprøjtegiftens belastning. Den strategi ser nu ud til at virke, viser nye tal fra Bekæmpelsesmiddelstatistikken for 2015.

Således er belastningen med sprøjtegift faldet. Det betyder, at anvendelsen af de mest miljø-, natur- og sundhedsskadelige midler er på vej ned.

Salgstallet viser en nedgang på 40 pct. 2011-2015, mens det faktiske forbrug kun er faldet 28 pct. over den seneste 5-årige periode. Det fremgår af landmændenes sprøjtejournaler.

Nedgangen hilses velkommen i Danmarks Naturfredningsforening.

Sprøjtegift koster natur

- Det er gode nyheder, selvom belastningen ved brugen af sprøjtegift mangler en del i at nå det politiske mål. Til gengæld er det slet ikke godt at se, at behandlingshyppigheden, som har været beregnet i årtier, igen stiger og nu er på niveau med 2011 tallet. Det stigende antal gange sprøjten kører på en mark betyder, at naturen kommer under endnu hårdere pres.

Når man sprøjter, hvad enten det er ukrudtsmidler, svampemidler eller insektmidler, så fjerner det livsgrundlaget for insekter og fugle. Planterne forsvinder eller blomstrer mindre og sætter færre frø og dermed er mindre føde til dyr i landskabet. Og det skal vi have ændret, siger Rikke Lundsgaard, seniorrådgiver og agronom i Danmarks Naturfredningsforening.

Ud med sprøjtegifte og jorder

Foreningen efterlyser en strategi for at få flere sprøjtegifte forbudt, samtidig med at det skal koste mere at bruge sprøjtegifte. Og så skal der tages jorder ud af den intensive landbrugsproduktion.

- Det dyrkede areal er ganske enkelt for stort i forhold til, hvad den omgivende natur og miljøet i øvrigt kan tåle. Vi har problemer med sprøjtegifte, men også med alt for meget kvælstof, for stort tab af fosfor og med udslip af CO2 fra dele af landbrugsjorderne. Vores forslag er, at man tager netop disse jorder ud af landbrugsdriften, dyrker dem ekstensivt eller udlægger dem til naturformål. Det vil give betydelige natur og miljøgevinster og vi vil kunne spare klimaet for CO2. Det er tillige det samfundsøkonomiske mest optimale, siger Rikke Lundsgaard.

Danmark er et af verdens mest intensivt opdyrkede lande og omkring 60 pct. er landbrugsjord, hvoraf næsten 90 procent pløjes og sprøjtes hvert år. Det levner meget lidt plads til naturen, der presses yderligere af, at den ligger som små isolerede pletter i landbrugslandet. Derfor kommer sprøjtegifte og kvælstof til at betyde særligt meget for naturens tilstand i Danmark.

Nye tal fra Novana overvågningen viser, at det fortsat går tilbage for de fleste naturtyper i Danmark og der er ingen udsigt til forbedring, siger en af forskerne bag.

Vårfluer, slørvinger og guldsmede

Heller ikke vandmiljøet går fri. Ved kraftig regn skylles sprøjtegiftene gennem drænrørene ud i vandløbene.

Her dør smådyrene i så voldsomt et omfang, at biodiversiteten dykker med op til 40 pct. Det viser undersøgelser fra Aarhus Universitet. Læs mere om undersøgelsen her