Landmand hjælper sløruglen: ”Jeg blev nødt til at gøre noget”
Et ynglende sløruglepar er flyttet ind i en redekasse hos landmand Henrik Bertelsen, der ikke bare føler en stor lyst, men også en pligt til at hjælpe den truede ugle.På gulvet i laden mellem halm og støv ligger en lille, aflang klump, der til en forveksling ligner en hundelort i miniaturestørrelse. Helt mørk og fugtig i overfalden.
- Se bare her, siger 53-årige landmand Henrik Bertelsen og tager klumpen op i hånden som et trofæ.
Den er nemlig et tegn på, at en af sløruglerne har været forbi i løbet af natten. Klumpen er uglegylp, en kompakt blanding af hår og knogler fra mus, som den kaster op efter sine måltider.
Det er sjældent, man får mulighed for at komme tæt på sløruglen. Arten er på rødlisten over truede arter, hvor den har status som 'næsten truet'. Men bestanden er i fremgang efter en hård vinter for ti år siden, fordi vejret har været mildere de seneste vintre og der er blevet sat redekasser op til den på landejendomme i Jylland og Fyn, hvor den især holder til.
Redekasse-projekt lykkedes
En af dem, der hjælper sløruglen er Henrik Bertelsen, som gennem de seneste ti år arbejdet for at få et ynglende par til at flytte ind i en redekasse, som han har sat op i en af laderne på sin 130 hektar store landbrugsejendom lidt uden for Vejen i Sydjylland. I dag har han for tredje år i træk et ynglende sløruglepar boende, som gennem årene har fået op mod fem unger.
- Mit lille projekt med at sætte redekasser op til sløruglen har vist mig, at man sagtens kan gøre en forskel og hjælpe naturen med en lille indsats og en god portion tålmodighed, siger han.
Hver dag tjekker han efter uglegylp, når han går gennem laden. For det giver ham en vished om, at sløruglen stadig er der.
Død slørugle var startskuddet
For at forstå Henrik Bertelsens engagement i redekasser til sløruglen, skal vi skrue tiden tilbage til 2009, hvor han en dag blev mødt ved synet af en død slørugle på gulvet i sin lade. Hvad den var død af, vidste han ikke.
Den karakteristiske store ugle med lys fjerpragt fangede hans opmærksomhed, og han undersøgte mere om bestanden af slørugler i Danmark. Hurtigt fandt han ud af, at det var en truet ugleart, han havde med at gøre. Derefter var han ikke i tvivl om, at han måtte hjælpe uglen på sin gård.
Kort tid efter byggede han to store redekasser, der passer til slørugler. Det er de samme som i dag er beboet af et ynglende par. Uglerne kan flyve ind i kassen udefra og selve redekassen er indenfor i laden lige under loftet.
For to år siden blev ungerne ringmærket af en fagperson fra Dansk Ornitologisk Forening, der åbnede redekassen, men ellers lader Henrik Bertelsen uglerne være i fred.
Et betagende bekendtskab
Selvom den 53-årige landmand ikke aktivt opsøger sløruglerne, så ser han dem stadig engang imellem på gården. Om sommeren er det sjældent han ser dem, men om vinteren er de en fast del af hans hverdag:
- Der går næsten ikke en dag, hvor jeg ikke ser en af sløruglerne om vinteren, fordi det bliver mørkt så tidligt. De er meget betagende at kigge på, men for mig er det ikke fornøjelsen ved at betragte dem, der er vigtigt. Det der betyder noget for mig er, at de lever her og har det godt, siger Henrik Bertelsen.
Sløruglen er meget sky og stille i sin adfærd. Når den flyver gennem laden over hovedet på ham, sker det næsten helt lydløst, fortæller han med et smil på læben.
- Man kan jo ikke lade vær med at blive lidt betaget, når den svæver forbi lige over mig. De er jo vanvittig flotte at se på, siger han.
For ham har det stor betydning, at natur og landbrug kan eksistere sammen. Derfor glæder han sig over, at arbejdet med redekasserne og den gode portion tålmodighed i sidste ende bar frugt.
Små tiltag kan gøre stor forskel
Foruden at sætte redekasser op, er Henrik Bertelsen også med til at skabe gode forhold til sløruglen ved at sprede lidt korn ud i græsset for at tiltrække mus samtidig med at holde græsset kort, så uglerne nemmere kan fange musene.
- Det er virkelig motiverende at se, hvordan de små ting jeg har gjort for sløruglen, har haft så stor betydning, at der nu er et ynglende par, der bor her for tredje år i træk, siger han.
Sløruglen lever primært af mus, men kan også finde på at spise insekter og småfugle. Derfor har Henrik Berthelsen lavet sten- og grendynger rundt omkring på sin ejendom, hvor der er flyttet en masse insekter ind.
Hans bedste råd til alle, der gerne vil prøve at give naturen en hjælpende hånd er at prøve noget af, bevæbne sig med en masse tålmodighed og se hvad der sker i sidste ende.
Danmarks Naturfredningsforening arbejder for flere levesteder til ugler
Uglerne i Danmark mangler steder, hvor de kan holde til og bygge rede. Det er en af grundene til at flere uglearter er truede herhjemme.
Sløruglebestanden er vokset efter et dramatisk fald, fordi der er blevet sat redekasser op til den i landejendomme på Jylland og Fyn, hvor der lever flest slørugler. Men mange andre uglearter er alvorligt truede med at uddø i Danmark. F.eks. kan kirkeuglen risikere at forsvinde på få år.
Derfor arbejder Danmarks Naturfredningsforening for:
- Mere urørt skov, hvor døde træer og dødt ved får lov til at ligge, så ugler kan finde hulrum i træer.
- Opsætning af flere redekasser til forskellige uglearter - især på landejendomme, hvor mange lever.
- Landmænd skal belønnes for at pløje marker op, så uglerne nemmere kan finde føde her.
- Midlertidig fodring af kritisk truede arter, herunder kirkeuglen.
Støt dyrene i julen
Du kan hjælpe truede dyr som sløruglen ved at støtte Danmarks Naturfredningsforenings arbejde for at skabe mere natur og flere levesteder til arterne. Når du støtter, kan du vælge mellem fem forskellige gavecertifikater, hvis din støtte er en gave.
